Der kan ske meget på tre uger

Kålsommerfuglelarverne har ribbet Daubenton-kålen fuldstændig.

Cikorierne er vokset fint og rådyrene har har taget hapser her og der.

Det har vist været stormvejr for bønnestativerne ligger ned.

Broccoli i blomst. De skulle have været høstet i ferien.

Squashplanten er visnet og frugterne ligger spredt rundt omkring. 
Mon de kan gemmes.

En række sojabønner som er blevet klippet ned. Jeg gætter på duer eller fasaner.

Også de sene ærter er blevet klippet grundigt ned. 
Joh, det er altid spændende at komme hjem og se til haven.

Tomatsmagning

Da veninderne kom på besøg, benyttede jeg lejligheden til at lave en uhøjtidelig tomatsmagning.
På fadet ligger ‘Montfavet’, ‘Ildi', ‘Noir de Crim', ‘Ingrid’, ‘Lille Brun usn', ‘Whippersnapper’, ‘Oxheart’, ‘Silvery Fir Tree', ‘Black Cherry’, ‘Berner Rosa’. De bitte små på stilk hedder ‘Sardegna’.

Alle var mest glade for den lille ‘Ingrid’ som oprindelig stammer fra Toftegårds Gartneri. Den har en meget sprød skal og en saftig aromatisk smag. Henad brændt figen, skriver toftegård. Som snacktomat var den afgjort den bedste, men som madtomat vil jeg selvfølgelig foretrække en større og blødere tomat. Men jeg blev i hvert fald klar over at der er tre tomater som skal udgå af sortimentet.

‘Ildi', som har i hundredvis af små gule frugter og ‘Oxheart’ og ‘Silvery Fir Tree’, som begge to er meget store tomater. Men det hjælper ikke rigtig, når tomaterne er kedelige og melede.

Selvsåede blomster

Det troede jeg simpelthen ikke at de kunne. Det er noget af en overraskelse at både tagetes, 'Ildkongen' og en enkeltblomstret georgine har sået sig selv i majsbedet.

The wong way

Der findes en bog, ‘Grow for flavour’ skrevet af James Wong. Jeg har ikke selv læst den men fået citeret fra den en hel del gange. Den handler om og giver tips til hvordan man kan dyrke grønsager med mere smag. Et af rådene, som virkede nemt at gå til, handler om frilandstomater. Man skal beskære planten et eller to blade over den første klase. Når planten skal koncentrere sig om denne ene klase skulle det give tidligere, større og mere smagfulde tomater.
Det gør ret ondt at beskære så voldsomt og det lykkedes heller ikke 100 % på alle planter. Altså fordi de voksede helt vildt og jeg ikke lige var til stede og skære dem ned.
Her er en plante, fotograferet 31. juli, hvor det fungerede. Sorten er ‘Bloody Butcher’. Jeg har ikke haft den før, så jeg har ikke noget at sammenligne med, men efter mine standarder er det tidligt at have frilandstomater. Frugterne er store og de smager sødt og saftigt.

Se venligst bort fra de krøllede blade. 

Fra et af vores vilde hjørner

Jeg har en gang indført Ægte Kartebolle i haven. I naturen lægger man mest mærke til de sorte frøstande i løbet af vinteren. Der er ganske lille forskel på Ægte kartebolle og Gærdekartebolle. På sidstnævnte har blomsterstanden oprette støtteblade.
Begge har været brugt til at karte uld, deraf navnet.
Blomstringen starter på midten og breder sig nedad og opad i to adskilte bælter. Det kan man lige ane på fotoet.

Insekterne er glade. Her en yndig lille tæge.

Og her, den sædvanlige humlebi.

Vi har guldstøv i haven

Det er sjovt at man kan have noget i haven i årevis, synes at det er helt almindeligt og bruge det hver dag i sæsonen uden noget særligt postyr.

Det er vild fennikel jeg tænker på. Så hører jeg pludselig at fennikelpollen er noget af det fineste og dyreste krydderi der findes. Nå, men det spiser vi til aften hver dag.

Smagen er anis-lakrids-agtig ligesom frø og blade af fennikel men meget mere fin og elegant.
Oveni kommer så at planterne er fuldstændig selvkørende. Kæmpestore og kommer trofast år efter år.

Stikkelsbær i salat

Det har været lidt af en åbenbaring at begynde at bruge stikkelsbær i salaten.                    

Det startede med at jeg plukkede lidt bær til en bæreddike. Her kom stikkelsbærrene med og blev skåret ud og brugt direkte i salaten.

Den dejlige syrlige smag smager godt sammen med alle grønsager.

De skal være lige på det punkt hvor de ikke er helt modne men alligevel er begyndt at blive en anelse bløde.

Normalt finder jeg dem levende

Normalt finder jeg adskillige små levende salamandre i haven i løbet af sommeren. Men denne her lille gut var blevet fanget mellem to urtepotter.

Et frøfirma med fin service

Stor var min glæde da jeg i en butik i Zürich fandt  denne cikorie-sort som jeg før har haft og var meget glad for. Ovenikøbet i demeter-kvalitet. Knap så stor var glæden da jeg lukkede posen op for en måned siden for at så frøene. Posen viste sig nemlig at indeholde kålfrø. Men hvilke kålfrø? Det er jo ikke til at vide. Jeg såede selvfølgelig lidt af dem og det er stadig ikke rigtig til at se hvad der vil komme ud af det.

Men ellers var det bare at sende en mail til firmaet. Dagen efter var der svar og kort tid efter et brev i postkassen med nye og rigtige frø. Man kan sige at det manglede da bare men jeg synes alligevel at det er fin service at sende frø fra Schweiz til Danmark.

Højt smørrebrød

Serie med rød mælkebøtte

Marts 16

Juli 16

Maj 17

Maj 17

Maj 17

Maj 17

Juni 17

Juni 17

Mere humleri

Jeg blev næsten lidt forskrækket da jeg fik øje på dette store hul i squashbedet. Jeg mener ikke at det var der i går og jeg tænkte straks på rotter. Men det viste sig at det var en hyggelig humlerede.

Når vi kikkede ind kunne vi se noget pusle og kravle rundt.

Her ses en humlebi lige i åbningen.

Den er måske ikke nem at se men klik på billedet og det bliver større.

Her sidder den på jorden udenfor reden.

At få liv i gamle løgfrø

Jeg er sammen med en anden frøsamler ved at få liv i gamle frø af ‘Shimonita’, Allium fistulosum.
Sidste forår blev min halvdel af frøene lagt til spiring på køkkenrulle lidt ad gangen. Jeg tror at der var flere hundrede og kun 20 frø spirede. De blev forsigtigt overført til potter med jord v.hj.a. en pincet og senere plantet ud i haven. Her bukkede 6 planter under så der var 14 tilbage. De har alle overlevet vinteren og står nu i blomst til stor glæde for humlebierne. Det kan man da kalde selektion efter frøenes holdbarhed.

Humlebiers liv og levned

Hvis man har glemt hvorfor det er godt at have bier i haven eller hvis man bare godt kan lide at læse om natur og miljø, er her en vidunderlig og ovenikøbet sjov og underholdende bog. Se anmeldelse i Kristeligt Dagblad. Blomster i haven behøver ikke at være arbejdskrævende stauder. Her kommer lidt eksempler fra haven lige nu.

En hel rapsmark kan godt være lidt overvældende, men når kålen blomstrer i min egen have, synes jeg at det ser godt ud.

Her er det kommen som jo faktisk er en staude. Den stammer fra et besøg i Viborg Bibelhave hvor der faldt lidt frø ned i lommen. Jeg bruger ikke meget kommen, men den pynter fint her tidligt på sommeren.

I skellet ud til marken danner den vilde kørvel en hel mur, som dog ikke formår at holde harer og rådyr ude.

Den kultiverede kørvel er noget mere behersket.

Honningurt er altid godt. Den kommer overalt og får lov at dække jorden indtil videre.

Margeritter og purløg i baggrunden.

Jordbær og strandkål. Blomsterne fra strandkålen bruger vi i salaten hver dag.

Her er et eksempel på et af vores vild-med-vilje områder. De gule blomster hedder Vorterod og er et forfærdeligt ukrudt. Men pæne er de.

Lige siden jeg læste 'Humlen ved det hele', har jeg været på udkik efter humlebier i haven. I dag hvor solen skinnede og blæsten havde lagt sig, dukkede de op. Det viser sig at de er helt tossede med løgblomster. Jeg så tre forskellige slags. Øverst er det jordhumle. Orange striber og hvid gump.

Her er det Stenhumle. Mørkebrun med orange gump. Jeg så også én med grå striber, men fik den ikke på foto.