25. apr. 2009

Rabarbermousse med ingefær.


Heldigvis har vi endnu en rabarberplante. Den voksede på skråningen mod syd da vi overtog haven for 35 år siden. Inden da havde den sikkert stået der i mange år, så den kan man vist også kalde kulturarv. Jeg ved ikke hvilken sort det er. Herfra tog jeg nogle stilke og lavede en rabarbermousse efter egen opskrift:
200 g rabarberstilke, 1 dl rørsukker, et stykke syltet ingefær, finthakket (man køber dem på glas, runde klumper i tyk sukkerlage), koges til rabarberne er bløde og "opløste". Tilsættes 2 blade husblas udblødt i koldt vand. Når det er kølet ned til stuetemperatur, tilsætter man flødeskum af 1-1,5 dl fløde. Sættes i køleskab til det er stivnet.

24. apr. 2009

Rabarber. Glaskins perpetual.


Ved siden af strandkålen har jeg to rabarberplanter som jeg har sået for et par år siden. Glaskins perpetual er en gammel kulturarvssort, som skulle have et betydeligt lavere indhold af oxalsyre end andre sorter. Desuden skulle den vokse meget hurtigt. Det gør den nu ikke i vores tunge jord. Planterne er stadig ret små og nu er de allerede ved at gå i blomst.
Jeg vakler lidt mellem at fjerne blomsterne for at øge udbyttet, og lade dem stå og nyde det smukke syn.

17. apr. 2009

Strandkål. Crambe maritima.






















Kål, det er noget den hedder, ikke noget den er. Som man kan se af navnet er den ikke i familie med brassica. Den vokser vildt langs vore strande, sjælden i Jylland, temmelig almindelig i øvrige Danmark. I haven hører den blandt de allertidligste afgrøder, lidt tidligere end asparges. I naturen vokser den i let sandet jord, men den trives også udmærket i tungere lerjord. Når man kan se den begynder at skyde om foråret, dækker man den med f.eks. en omvendt krukke for at blege skuddene. Det plejer at være signal til myrer, snegle og lignende om at samles og hygge sig i mørket. I år var de meget fine og rene. Jeg måtte kun fjerne et par enkelte (små, søde med hus) snegle.


Lily white

12. apr. 2009

Almindelig fuglegræs. Stellaria media.


En kulinarisk overraskelse.
Man kan finde den alle vegne, det meste af året, men det er nu den er mest frisk og saftig. Man kan hurtigt samle en stor portion, mens man går og rydder op i haven efter vinteren. Den kan bruges som tilskud til salatskålen eller i en sandwich med ærtepålæg.

10. apr. 2009

Potmakeren gløder.


I al sin enkelhed en genial opfindelse. Jeg bruger den utroligt meget. Fra forår, hele sommeren igennem og efterår laver jeg hundredvis af potter i avispapir. Egentlig kunne jeg godt tænke mig, hvis man kunne få en stor potmaker til f.eks. kartofler. Men i år fandt jeg på at putte kartoflerne i havregrynsposer, og det ser ud til at fungere fint.
Helt aktuelt har jeg sået græskar efter en hård udvælgelsesproces. Sidste år kom der et par nye sorter til og i år endnu én, så derfor så jeg mig nødsaget til at sortere lidt. Der er trods alt grænser for hvad der kan være i haven, og hvad jeg kan overskue.
Jeg nåede frem til at følgende sorter er helt uundværlige:
Blue hubbard,
butternut,
marina di chioggia,
grøn hokkaido,
ushiri kuri (orange hokkaido),
zucca di marmelata,
friulana,
Lady Godiva,
delicata.


Skilteskov.

7. apr. 2009

Langtidsholdbare æbler. Mutzu.


Fantastiske æbler som stadig holder sig, omend de ikke er lige så sprøde og saftige som i december/januar/februar.
Hvis de holder en lille smule længere vil jeg lave en lækker rabarber-æbletærte som i visitsen.dk.

I dag blev det til
Æblemuffins med kardemomme og kokos.
3/4 dl neutral olie, 1/2 dl yoghurt naturel, 140 g sukker, 75 g brun farin, 50 g finthakkede mandler, 3/4 dl kokos, 140 g mel (halvt hvede, halvt spelt), frøene fra 6 kardemommekapsler, ristede og stødte, 1 tsk kanel, lidt fint salt, 2 tsk bagepulver, 4 æg, 400 g æbler, renset vægt, skåret i små stykker.
Ingredienserne røres sammen i den nævnte rækkefølge og dejen hældes i smurte muffinforme. Stilles i kold ovn og bages i 15-25 min, alt efter formenes størrelse.

1. apr. 2009