28. sep. 2009

Perfekt tørrevejr.



Vi sad en morgen og talte om hvor tørt det dog har været i år. Porrene hænger, alt hænger og tørrer ind - selv hyldebærrene er ved at tørre ind. Her kom vi pludselig i tanker om at det jo er perfekt vejr til at tørre frugt. Vi fandt tørrerammerne frem, jeg gik i gang med at skære pærer helt tyndt ud.



Rammerne sætter vi drivhuset. De kan også fint stå udendørs i begyndelsen, men når de begynder at blive tørre blæser de nemt væk hvis der kommer en brise. De tørrede lynhurtigt. Allerede næste dag kunne jeg rykke dem sammen og fylde mere på. I løbet af to dage havde vi en kæmpe portion af det lækreste tørrede slik fra haven. Det nåede lige akkurat at komme i et glas, så var det væk. I dag er jeg gået i gang med en ny portion.




Her er de ved siden af et glas kogte pærer. Jeg har virkelig boltret mig i køkkenet med pærerne. Og det er ikke slut endnu. Snart er det næste hold, conference, spiseklar.

25. sep. 2009

Melon. Cucumis melo.



Jeg har været meget stille på melonområdet i år. Det er der flere grunde til. For det første er udbyttet ikke særlig stort. Jeg ved godt at på billedet ser det nærmest ud som om de ligger i bunker. Det er næsten ikke et snydebillede, jeg har kun lige rettet på en enkelt for at de allesammen kom med på billedet. Det værste er at de faktisk ikke smager af særlig meget. De er ok, men så heller ikke mere. Den bedste, og den var meget bedre end vores egne, var én fra Sørens kasse som vi fik med hjem fra frøsamlernes årsmøde.
Søren dyrker stadig meloner fra frø af første generation. Jeg er gået videre til anden generation, dvs at jeg dyrker fra de frø jeg høstede sidste år. Jeg håber virkelig ikke at smagen som egenskab er gået tabt. Der kan sikkert også være andre grunde. For koldt, for lidt vand, alt muligt.

18. sep. 2009

Chilismagning.


Sidste weekend deltog vi i frøsamlernes årsmøde. Som altid var det et program fyldt med gode oplevelser. Det har Søren og Brian skrevet om og der er en masse fine billeder at se i Skrubtudsens have og i Gourmethaven.
Det var meget spændende at være med til chilismagningen på Toftegård gartneri. At få en fornemmelse af hvor stærkt det er når man siger at det er stærkt, at få en fornemmelse af hvor på skalaen vores egne chilier ligger. Jeg lærte at det ikke er ligemeget hvor på chilien man skærer. Ude i spidsen smager de ikke af meget og jo nærmere man kommer frø og frøstrenge jo stærkere bliver det.


Hjemme igen lavede jeg for sjov vores egen chilismagning. Jeg siger for sjov for jeg vidste godt at de stort set alle ligger på nul. Undtagelsen er en chili vi kalder Gitte Olsen efter Gitte som vi har fået frøene af. Jeg skar et lille stykke af hver chili ude i spidsen. De ligger på kanten af morteren i denne rækkefølge fra venstre mod højre: sweet wrinkled old man, Gitte Olsen, Else Hedegård, cascabel, black hungarian, guindilla.
Jeg spiste alle stykkerne uden at fortrække en mine. Så skar jeg et stykke af Gitte Olsen oppe i stilkenden. Og spiste det. Og ja, de er stærke.
Jeg vil blive ved at eksperimentere med chili men indtil videre er Gitte Olsen stadig vores favorit.

14. sep. 2009

Pærerisotto.


Pæresæsonen er i gang. De første, Clara Friis er spist og nu er det vores dejlige syrlige pære, usn, som er klar. Risotto med frugt, lyder det ikke lækkert? Jeg har blandet to forskellige opskrifter og brugt hvad vi nu havde i forrådskammeret.


Jeg vil tro at opskriften rækker til 4-6 personer. Ottoen smager skønt i små portioner, helt kold fra køleskabet.
Opskrift på pærerisotto:
Smør, 1,5 dl klisterris som har ligget i blød i vand natten over, 2 pærer, skrællede og skåret i skiver, to små skefulde sukker, lidt stødt ingefær, 1 dåse pærecider, en lille dåse (165 ml) kokosmælk.
Laves efter samme princip som en almindelig risotto. Smør smeltes i en pande, Tilsættes pærer, sukker, ingefær. Rør rundt, det skal ikke tage farve. Tilsæt ris, rør. Nu spædes med cider lidt ad gangen og til sidst tilsættes kokosmælken. Småkoger indtil det har en passende konsistens. Det må gerne være temmelig flydende, da det stivner når det bliver koldt.


Alle ingredienserne kan udskiftes. Klisterris med andre slags ris, pærer med æbler osv.
Hvis man kan lide risdesserter vil man også kunne lide pærerisotto. Den har en dejlig frisk smag fra pærerne og cideren.

9. sep. 2009

Gulbeder. Burpees golden. Mere gult.


De bliver meget store, lyst orange udenpå og smukt gule indeni.
I Impectas katalog står der:
“Gammel smagsrig sort. Runde velformede gulkødede rødder. Anvendes som almindelige rødbeder. Passer endda godt i salat da de ikke farver.”
Det er rigtig at de ikke smitter af på hænder og skærebræt. Det gør heller ikke så meget at man sprøjter på væggen når man river dem. Til gengæld ilter de ligesom æbler. Det går ikke lige så hurtigt, men man skal ikke tage revne gulbeder med i madkassen. Det bliver til noget brunligt smask.
Jeg har kogt en enkelt bede, skåret den i grove stykker og marineret med olie, eddike, honning, sennep, finthakket rødløg og kapers. Det kan anbefales. Det er som solskin på tallerkenen.
Inspiration: Louisa Lorang. Vild med vegetar


Ps. Gulbederne er også flotte til en vitamindrik fra saftcentrifugen.

7. sep. 2009

Gul mad fra haven.


Da jeg samlede gul mad i haven fandt jeg beder, bladbeder, gulerødder, bønner, majs, græskar- og krysantemumblomster,
Senere på dagen opdagede jeg at jeg havde glemt både gule squash og gule tomater.

2. sep. 2009

Chili. Sweet wrinkled old man.




Min holdning til chili, sweet wrinkled old man, har gennemløbet nogle faser. Først begejstring over hvor stor planten blev, hvor mange frugter den bar.



Så bekymring over det store arbejde med at rense alle de små chilier. Jeg fik det råd at bruge dem hele uden at rense dem først.



Se det var jo en helt anden sag. Det var en helt ny oplevelse at spise hele chilier. Tilbage står så at de faktisk ikke smager af noget særligt. Det ville have været lidt sjovere hvis de smagte bare en lille smule stærkt.

1. sep. 2009