18. jul. 2019

Ny måde at drive tomater på?


Vores første modne tomater i år kommer på friland. Og det endda på en selvsået plante som jeg fandt i drivhuset. Jeg fandt flere selvsåede og de er alle mindst lige så langt fremme eller endda længere end de planter som jeg har gået og nuslet og puslet om. Jeg havde regnet med at jeg ville kunne se hvilke sort, men lige nu kan jeg ikke genkende den. 
Det har fået mig til tænke på en alternativ måde at drive tomater på. Man kunne allerede om efteråret lægge hele tomater eller måske bare skiver i potter med navn og så begynde at vande lidt i løbet af foråret. Det ville da være nemt. Det skal i hvert fald afprøves sideløbende med den almindelige drivning.

14. jul. 2019

Frisk herbes de Provence


Ægte herbes de Provence består af fire og kun fire krydderurter. Timian, oregano, sar, rosmarin. Ikke lavendel eller basilikum eller noget som helst andet.

Alle fire urter vokser fint her i Danmark.

Timian er vinterfast og kan høstes året rundt. Rosmarin kan også overvintre i de milde vintre vi har for tiden. Sommersar er et-årig, men vintersar som jeg bruger, er flerårig, visner dog ned om vinteren. Oregano visner helt ned, så hvis man vil være selvforsynende kan man lave et lille tørret forråd sidst på efteråret.


9. jul. 2019

Lad en dør eller et vindue stå åben


Svalerne begyndte at flyve ind i stuen hver gang vi havde åben dør, og det kunne vi jo ikke have. Derfor lod vi et vindue stå åben til værkstedet og det kunne også bruges. De gik straks i gang med at bygge på en lille plade som blev sømmet op på bjælkerne.

Hver gang vi opholder os i værkstedet kan vi høre hvordan de flyver rundt udenfor og venter på indflyvningstilladelse.

Klatteriet klarer vi med en plastikpose over høvlebænken og et stykke pap på gulvet.


7. jul. 2019

Pasta med grønsager

Ingredienser til en gang pasta med hvide og grønne sager og hjemmelavet vegansk 'parmesan'. 
'Parmesanen' består af mandler (økologisk smager bedst), gærflager og løg tørret i dehydratoren.


18. jun. 2019

Hvor er så de persillerødder


Jeg elsker persillerødder, men jeg har endnu til gode at knække koden med hensyn til dyrkningen. De vil simpelthen bare ikke spire. De eneste gange, de er lykkedes nogenlunde, er når jeg har kunnet købe forspirede frø. Altså frø hvor spiringen er sat i gang og frøene derefter er lagt i dvale.
I år fik jeg desværre sået dem i et bed hvor der kom et helt tæppe af selvsåede persille. Løsningen blev så at luge så der står et par rækker, men hvad der er bladpersille og hvad der er rodpersille, står helt hen i det uvisse. Gætter dog på at det hele er blade.
Forrest står et par pastinakker. Dem kan jeg da kende.

7. jun. 2019

Gød med nælder


Brændenælder indeholder en masse mineraler og kvælstof som man kan udnytte i sin køkkenhave. Faktisk er brændenælder i haven en indikator for sund og næringsrig jord. 
På det seneste er det gået op for mig at det ikke er så ligetil som bare hælde vand på nælderne og vente på at de stinker godt og grundigt. 



Hele processen forekommer mig rimelig besværlig. Man skal anskaffe beholdere med tappehane og hvor skal man opbevare det indtil brug. 
Jeg forsøger den nemme metode. Lægger nælderne på jorden rundt om planterne og regner med at næringsstofferne siver ned sammen med regn/vanding.

Heldigvis har vi masser af brændenælder i haven.

Jeg synes at det ser pænt ud og det dufter dejligt. Her i drivhuset. Der bliver også lagt tykke lag omkring kålplanter på friland.


21. maj 2019

Årets gang. Forår


Det må vist være på høje tid at jeg får skrevet mit Årets-gang-forår-indlæg.
Vi er i maj måned, efter kalenderen er foråret næsten slut. Stik imod hvad man ellers altid forestiller sig og fantaserer om er foråret ikke den milde lune årstid. 
Det er ofte koldt og blæsende. I haven tømmes bedene støt og roligt og det store anlægsarbejde er i gang. Næsten hver dag bliver der sået nyt og samtidig skal det, der allerede er sået, holdes ved lige med vand. Tomater bæres ud og ind fra drivhus hver dag. Kartofler og løg er sat, rodfrugter og salater sået. Såning af bønner og udplantning af kål må vente til lidt senere. 
Selvom dette er årstiden hvor haven er allermest tom, er der dog stadig meget at høste.

Pakchoy i drivhuset er ved at gå stok


På friland har vi både Winterdensity (foto), baquieu, romaine d,hiver, australian yellowleaf. Salat går vi sjældent ned på.

Nyt er vej. F. eks. høster vi læssevis af asparges. 

Vinterløgene skal jeg have mange flere af fremover. Desværre har jeg lige opdaget at en del af dem er på vej i stok. Nu skal de bare spises. Der er meget mad når man også bruger det grønne. 

Der kan stadig høstes broccoli

Fennikel

Spinat, ‘Winter risen’, er også på vej i stok, men det er fint nok. Så får jeg en masse frø. Det er første gang i mange år det er lykkedes at overvintre spinat.

Bladbede

Romainesalaten, i drivhus, er på det sidste 

Sukkerærterne kommer så småt










17. maj 2019

Fra jord til bord til mave

på mindre end en halv time - så bliver det ikke friskere.
Vi havde pludselig en bunke jord til overs og så var det jo nærliggende at lægge det på aspargesbedet. Det tog 14 dage fra dækning til de første hoveder tittede igennem.

Vi lavede et forsøg på bedet ved siden af med at dække med blade. Det virkede ikke. Der blev meget koldt nede i bladbunken modsat jordbunken som var varm. Bladene er nu fjernet igen.
Alle asparges bliver hvide hvis man hypper dem og alle asparges bliver grønne hvis man ikke hypper. Dog er der nogle sorter som fra gammel tid har været dyrket som hvide. 

Vores ene bed er med 'Dansk kæmpe Fjedsted' og hvordan den er reddet for eftertiden og nu indgår i NordGens samling, kan læses på Frøsamlernes hjemmeside under 'viden om'. 

Vi har dyrket den danske kæmpe som grøn siden vi fik den. Dels forekom det uoverkommeligt med al den hypning dels synes jeg det er noget besværligt at de skal skrælles. 
Som med alle grønsager har det stor betydning hvor længe, eller rettere hvor kort, der går fra høst til konsum. Med asparges er der slet ingen sammenligning og de smager simpelthen så meget bedre når de er friskhøstede end når de har været transporteret og ligget i supermarked i flere dage. 
Ydermere viser det sig at man ikke behøver at skrælle dem.




10. maj 2019

Nå, det er sådan man tørrer kalabasser


Sommeren 2016 dyrkede jeg kalabasser, fordi jeg tænkte det kunne være sjovt at prøve at tørre frugterne og lave skåle af dem. Man kan sige at det blev en overvældende succes. Da vi kom hjem fra ferie var den klatret op i pæretræet og der var en masse flotte kalabasser. Selve tørringen gik til gengæld ikke godt. De mugnede og rådnede simpelthen allesammen. 

Så jeg besluttede at det var sidste gang. Men sommeren 2018 dukkede der pludselig indtil flere selvsåede kalabasplanter op i majsbedet. De groede fint og satte frugt, men belært af erfaringen lod jeg dem bare ligge. 

Forleden under lidt have-oprydning fandt jeg så tre fine helt tørre kalabasser på jorden. Helt lette og med frøene raslende indeni.  

Nu står de oppe på skabet og pynter mens de venter på at ‘nogen’ skal skære dem op. Jeg vil jo gerne have fat i frøene. Håber også lidt på at det vil gentage sig i år. Alle spirer der ligner kalabas bliver skånet, men det er nok bare hjulkroner.


2. maj 2019

Nine star perennial, nyt til permahaven


En flerårig blomkål, lyder det ikke godt? Det er nok nærmere en broccoli for den laver små skud ligesom en vinterbroccoli. De er dog ligesom lidt ‘uldne’. Mere som blomkål end broccoli. 


Der er det flerårige som jeg synes er særlig interessant. Det, at den ikke skal sås forfra hvert år. Den blev plantet sidste forsommer, så nu bliver det spændende om den lever videre efter høst. Jeg har læst mig til at det er vigtigt for dens overlevelse at den ikke blomstrer. Det er altså vigtigt at høste alle skud. 


Jeg har også et forsøg med at stiklingeformere den. Dels som back-up, dels for at få flere planter.

26. apr. 2019

Vi spiser om kap med foråret

Er vi ved at kløjs i grønt? Nej da, men der er godt meget som skal spises nu inden det begynder at vokse og miste spændstighed, saft og kraft. 

Salater skal høstes nu inden tomater skal plantes ud. De kan vandsteges, det nye hit her i huset. Man putter den valgte grønsag i gryden med lidt vand. Varme på og røre rundt til det er varmt/mørt/faldet sammen. Ved bordet hælder man en god olivenolie på. Guf.

De overvintrende broccoli har været en overvældende succes. Vi kan næsten ikke følge med.

Rødbederne har jeg efterhånden haft på en del gange. De må ikke gå i blomst for det er en anden sort som skal blomstre og give frø i år. Jeg har indset at vi ikke får spist dem alle.

En gang Daubenton er altid godt.

Vild fennikel. 

Det må skyldes den milde vinter at vi stadig har bladselleri. Dette er blot en enkelt plante som har lavet en masse lækre sideskud.

Aspargeserne er begyndt. Der er spinat og diverse salater og urter, pak choy. Vi har travlt med at spise.

20. apr. 2019

Maximal udnyttelse af drivhuset

Det kan være meget praktisk at bruge drivhuset til opmagasinering af havemøbler, kapillærkasser og den slags. Men jeg synes at det smarteste er at bruge det til dyrkning af grønsager hele året.

Så snart tomaterne er væk om efteråret, lægger jeg et lag kompost og sår/planter nyt. 

I den ene side er der salat, ‘Romaine d’hiver’. Små selvsåede planter som jeg har fundet rundt om i haven.
I den anden side er der sået pak choy. Begge dele i begyndelsen af november. Vi har allerede høstet af dem.


I gavlene har jeg her i foråret udplantet et par sukkerærter. Foto viser ‘Carouby de Maussane’, en sort med meget store og brede bælge. Sidste år blev den på friland meget angrebet af trips og bælgene blev helt forkrøblede. Nu prøver jeg i drivhus. Det skulle jo også give en tidligere høst. Planen er, at ærterne skal blive stående når tomaterne bliver plantet ud. Jeg har ikke tjekket om de er gode naboplanter. Det vælger jeg at lukke øjnene for.




13. apr. 2019

Udfordringen med rabarber


Rabarber er årets første frugtagtige grøntsag. Imidlertid er det noget af en udfordring at finde på noget med rabarber uden sukker, i det hele taget når man ikke er så meget til det søde køkken. 
- Tørret rabarber. Hm, de blev meget små og var ret sure. Måske skal det have et forsøg mere. 
- Rabarberchutney af rabarber, et par dadler, Chili og eddike smager godt men der er alligevel ikke rigtig afsætning på det.
- Vi har prøvet at lave en varm ret med rabarber og rødbedeblade. Det vil ikke blive gentaget!
- Det bedste bud indtil videre er en enkelt skrællet stilk i den daglige salat. 

10. apr. 2019

Overvintrende artiskokker

Jeg har simpelthen aldrig set noget lignende. Der er endda allerede blomsterknopper.


2. apr. 2019

Hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før

Jeg fandt pludselig på at lægge et stykke klar plast (en opsprættet affaldspose) på aspargesbedet. 

Nu, to uger efter, er de allerede på vej op, en hel måned tidligere end de plejer. Så blev jeg selvfølgelig nødt til at tage plasten af og nu er de i stedet dækket af bionet. Det varmer ikke helt på samme måde men giver dog et særligt mikromiljø. 

25. mar. 2019

Tørret kål, naturel


Det tynder så småt ud i køkkenhaven og jeg er i gang med at samle en smule forråd til de kommende måneder. Jeg har lagt store poser grønkål og Daubenton bladkål i fryseren. Uden blanchering. Det gælder om at gøre det nemt for sig selv. Nu må vi se hvordan det smager og om vi får spist det.


Desuden tørret både grønkål og bladkål i dehydratoren. Mosdsat alle opskrifter har jeg hverken kommet olie eller salt på. Det er helt naturel. Det bliver meget sprødt og smager fantastisk godt. 


Efter et par dage i glas bliver det lidt mere sejt, men stadig meget velsmagende og anvendeligt. Vi drysser det over al salat eller spiser det bare ved siden af.


18. mar. 2019

Den endegyldige rådyr-løsning


Vi har haft det oppe at vende mange gange i årenes løb. Jævnligt kom vi ud og så skader efter rådyrene. Men hver gang er vi blevet enige om at der er nok til os alle og vi havde ikke lyst til at gå og stirre ind i et hegn. Sidste år eskalerede det så.


Hele marts måned var alt dækket af sne og vi så spor efter dyrene, som på deres vej fra skoven til stranden eller markerne på den anden side af vejen, lige standsede op og tog nogle lækre bidder. Hindbærrene blev klippet ned en ekstra gang.


Men det der for alvor fik bægeret til at flyde over var da en hind i maj måned flyttede ind med to små yndige nyfødte kid og to store kid fra året før. 


Hele haven blev indhegnet. Det tog dem lige et par uger at acceptere det. Jeg så en af dem løbe langs hegnet og der var også tegn til at de havde prøvet at løbe hegnet ned. Men nu er det helt slut med rådyr i haven og der er aldrig mere gnavet af cikorier, bladbeder mm og ikke trampet rundt over det hele. Stor lettelse.