Oktober. Dahlia. Op.

Så kom dagen hvor også jeg graver Dahlia op. Egentlig synes jeg at de står fint og blomstrer stadig. Men alle andre graver op, så må jeg også hellere.
Jeg har aldrig brudt mig videre om georginer, men pludselig, hvad er det der sker, man skifter smag, man falder for noget.



De er sået i foråret, hedder Bishops Children. Frøposen lovede “glödande nyanser från ljus korall till intensivt eldrött ch djupt purpurött”. Mine er tilfældigvis den samme røde farve allesammen. Forklaringen er måske at jeg ikke har sået alle frøene.
Jeg kunne godt finde på at anskaffe flere Dahlia. Eftersom det er nyt for mig, ved jeg ikke helt hvordan man gør. Jeg er med på at de skal tørre og opbevares tørt og frostfrit.



Men må man brække dem fra hinanden, så man bedre kan få jorden ud? Må man vaske dem eller kan de opbevares med jordrester bare det hele er tørt?
Det duftede godt da jeg gravede dem op. Er der noget om at de faktisk kan spises? Eller løber fantasien af med mig nu?

October. Dahlia. Up.

Everybody else does it. So I do it too. Today I digged up my Dahlia. I wonder if you can eat them.

Hvordan destruerer man snegleæg?

Under oprydning fandt jeg et par dræbersneglereder. Havde ikke lige lyst til at stille værktøjet fra mig, gå ind, tage støvlerne af, vaske,tørre hænder, undersøge sagen, så jeg knuste dem simpelthen under støvlehælen. Man er vel brutal.
Senere erfarede jeg at der er to metoder, kogende vand eller masning. Kogende vand forekommer mig en anelse besværligt. De skal vel op i en eller anden form for beholder først. Håber bare at jeg har trådt ordentlig til.

How to you destroy snail eggs?

I simply crushed them under my heels.

Hvordan går det så med den hyldebærsnaps?

Det går fint. Vi har den endnu. Den smager supergodt. Vi drikker bare ikke så meget af den slags. Den dufter og smager skønt af hyldebær og et lille strejf af chili. Jeg kan dufte den nu mens jeg ser på billederne.

How about that elderberry schnapps?

We still have it. It tastes wonderfull.

Jeg pakker chilifrø ned.

Chilierne er for længst høstet. Nu er også frøene tørre og puttet i små poser, foldet af mellemlægspapir.
Det er hyggeligt at sidde og pusle med sådan en lørdag formiddag. Alle mine chili ligger ca midt på scoville-skalaen. Det vil sige at for almindelige mennesker er de meget stærke. I modsætning til chili-aficionados. De vil ikke synes at det er noget særligt.



Om den største, Guindilla har jeg fået melding fra køkkenet, at den er da helt umulig at arbejde med. Den er alt for stærk.
I år har jeg prøvet at sprede mig lidt hvad angår form, størrelse, farve. Til næste år vil jeg prøve at sprede mig m.h.t. styrke. D.v.s. prøve at finde sorter som ligger mellem 0-5.

Chiliseeds packed away.

All my chili is about 5-6 on the scoville-scale. Next year I will try to find chili around 0-5.

Her er så mine bønner.

Jeg ser tilbage på mine bønne-blogindlæg. I foråret var jeg overmodig og ville så bønner da den første kirsebærblomst viste sig. Inden jeg var kommet alt for godt i gang, kom en kulde, så selv jeg kunne indse at det var for tidligt. Jeg nåede dog at så en række Nerina. Og tænk, det gik godt. De spirede og kom op og levede hele sommeren. Det kan faktisk godt betale sig at så en enkelt række bønner tidligere end anbefalet. Ligesom det er en god idé at så sene bønner hvis man vil strække forsyningerne over hele sæsonen og undgå at man pludselig står med et hav af bønner, som man ikke kan nå at plukke, endsige spise. Og måske er man på sommerferie.




1.række: Valske bønner
Usn. En bønne som jeg har dyrket i mindst 30 år. Oprindelse og navn fortaber sig i det uvisse.
Bobs Fava. De var meget store, fine og lysegrønne da jeg høstede dem. Noget må være gået galt under tørringen, for nu ser de mildest talt miserable ud. Det har nok ikke betydning for spireevnen.
Estisk Fava.

2. række: Tørrebønner
Chabarowsk, Nannas, Prinsesse

3. række: Bønner
Gold of Bacao, Beurre de Rocquencourt, Carlos Favorit, Nerina

4. række: Soyabønne
Fiskeby

This is my beans.

I sowed Nerina too early. Nevertheless I (or they) succeeded.

Have året rundt.

De sidste par dage har jeg været beskæftiget med at sætte hvidløg.
Estisk Rød, DR Friland, Inchelium Red, Susan Delafield, Germidour, Messidor, Sprint, Vigor, California White, Terador, Red Toch + en del forskellige yngleløg.



Eftersom der er så mange forskellige, har jeg “kun” sat en meter af hver. Undervejs fik jeg den tanke at det var skørt at bruge så meget plads på hvidløg, men jeg kom hurtigt frem til at det er det slet ikke, for vi bruger dem også som sommergrønsager.



Derudover har jeg sat tre forskellige slags vinterstikløg, skalotteløg, sået ærter og salat, udplantet små bladselleri i håb om at det kan overvintre. Det er have året rundt.

Kitchen garden all year round.

I have put garlic and onions. I have sown peas and lettuce, hope they will survive.

14 kilo. Hvad siger I så?

12 planter, 5 sorter, er blevet til alle disse græskar, det ene større end det andet. Her er de ved at tørre i drivhuset. Lige nu er de nået ind i stuen og senere fortsætter de til trappegangen hvor de skal opholde sig vinteren over. Altså hvis vi ikke spiser dem.



Jeg havde store planer fra starten af sommeren om at bestøve og avle mine egne frø. Da så tiden var inde var bedet blevet ét kæmpe virvar af blade og blomster og det var umuligt at holde styr hvilke blomster der hørte til hvilken plante. Senere gik det op for mig at de selv holder styr på hvem de er. Min opgave var bare at finde en han- og en hunblomst der hørte til samme plante, føre dem sammen og resten ville gå af sig selv. Tidspunktet var forpasset, så det må blive til næste år.



Næsten 14 kg. Hvad siger I så? En anelse problematisk i køkkenet. Når man har taget hul på sådan en kæmpe, gælder det om at finde på. Jeg er gået i gang med et eksemplar på 4 kg. Det er foreløbig blevet til suppe, græskarkage, græskarstrudel, græskarsyltetøj. Og der er stadig græskar.

14 kilo. What do you think?

This year I didn’t succeed in making my own pumpkinseeds. Maybe next summer.

Rettelse.

Dette er ikke et firben, som jeg tidligere skrev, men derimod en Lille Vandsalamander. Nu har jeg nemlig fundet én til. Denne gang under en mursten, og pludselig synes jeg at den så lidt gennemsigtig og "vandagtig" ud. Den på det øverste billede er enten en hun eller et ungdyr. Den underste er en han. Alt dette er ikke noget jeg selv har fundet ud af. Jeg har fået hjælp fra www.fugleognatur.dk - Danmarks artsportal.



Den er meget lille. Den runde sorte ting øverst i billedet er en gammel kastanie.

Correction.

This is not a Lizard but a Common Newt.

En oktoberdag i min have.

Det har været et vidunderligt vejr i dag. Jeg har været ude lige til tusmørke. Der har været et vældigt røre i gæssene som har overfløjet haven i store flokke. Til sidst var det så diset at jeg kun kunne høre dem.

An october day in my garden.

Big flocks of geese have overflown the garden.

Buketter fra Haven.

Den brogede.






















Den enkle.

Flower bouquets from the garden.

Tenerume. Vi prøver noget nyt.

Nu hvor græskar og squashplanter er ved at være på retur, kan man tage topskuddene og tilberede dem enten alene eller sammen med de sidste små frugter. Jeg har læst om det i italienske kogebøger men været lidt tvivlende overfor om det virkelig kunne spises. Skuddene ser sådan lidt grove og hårede ud. Men wokket i olie smager det absolut godt, stænglerne smager som squash og bladene smager som - ja som blade.
Det er en måde hvorpå man kan få mere ud af sine græskarplanter.

Tenerume. We try something new.
We eat the buds from the pumpkins. Taste good.

Dyrk din egen vaskeklud. Eller opvaskebørste.

Luffa, Luffa Aegyptiaca. Dyrket i drivhus i kapillærkasse.



Det her er virkelig sjovt. Jeg har forsøgt det før, men det er første gang det er lykkedes at få modne frugter.



Luffa kommer af arabisk og betyder badesvamp.



Frugterne kan spises som små eller man kan lade dem modne helt. Når man har skrællet/skåret/pillet den yderste skal af, er der indenunder en filtret cellulosemasse. Så vasker og masserer man den under rindende vand.



Den skummer op og alt indmad og frø presses ud. Dernæst lader man den tørre og man har en svamp som skulle være vældig god og sund for huden.



Se også http://www.luffa.info/

Grow your own bath sponge.

This is real fun. This sponge should be very good for the skin.