 |
| Disse er sået i slutningen af oktober. |
 |
| Disse er sået 12. oktober. Måske er jeg ved at spore mig ind på hvornår det er det bedste så-tidspunkt. Der kan selvfølgelig ske meget i løbet af vinteren, men hvis det går godt har vi friske sukkerærter slut naj/begyndelsen af juni. Jeg vil for en sikkerheds skyld starte backup planter i drivhuset i januar. |
 |
| De her kinakål blev sat i huj og hast lige inden vi tog på ferie. Derfor fik jeg heller ikke noteret hvilken sort det drejer sig om. |
 |
| De har stået under bionet og alligevel er der nogen som har taget godt for sig af retterne. Men efter en del sortering og skyllen blev et enkelt kålhoved forvandlet til en skål rimelig pæne blade. Og de smagte simpelthen så godt, så det var ulejligheden værd. |
 |
| Når man dyrker egne frø i haven får man nemt mange flere end man kan nå at så indenfor en overskuelig årrække. Så hvorfor ikke prøve at bruge dem i spirebakken. Her er det frø af glaskål som er blevet til små grønne blade til salatskålen. |
 |
| Mine hænder har det ikke godt i kulden, så havearbejdet er indstillet til at være hurtige ekspeditioner ud for at hente proviant. Dagens høst er gulerødder, persillerødder, rødbeder, pastinak, jordskokker, diverse cikorier. Så skulle der vist også være til et par dage. |
 |
| Cikorierne er langt fra udvoksede. Vi plejer at leve af dem i januar måned. Men allerede nu begynder de at have anløbne brune bladkanter og jeg må til at høste. Kan det mon have noget at gøre med den varme september? |
 |
| Jeg har en gang før fundet champignon i haven, men det var i drivhuset i en plantesæk fra Champost, så det tæller ikke rigtig. Nu er der pludselig dukket et meget stort eksemplar op i græsplænen. Jeg gætter på at det er Have-Champignon. |
 |
| Her hvor man kan ane de brune lameller, er det helt tydeligt at det er en champignon. |
 |
| Jeg har holdt øje i et stykke tid og i dag var der dukket to mere op i nærheden. Og to mere. |
 |
| Jeg er glad for at spise svampe men det er kun for sjov at jeg holder øje med champignonerne i haven. Nu kan man læse allevegne, selv i Søndag, at de indeholder både phenylhydrazin og cadmium og man bør højst spise dem et par gange om året. Når jeg læser sådan noget er det det samme som at man slet ikke skal spise dem. |
 |
| Så er drivhuset gjort klar med overvintrende salater og nysåede asiatiske bladsager. I forgrunden ses salat ‘Romaine d’hiver’. Planterne er selvsåede og jeg har fundet dem rundt omkring, hovedsagelig i havegangene. De kan godt overvintre udendørs, men i drivhuset kommer de meget tidligere. |
 |
| Bedet i drivhuset har også fået ny jord, og jeg valgte at lukke øjnene for de snegleæg der dukkede op da jeg hentede jord fra en bunke. Muligvis vil jeg fortryde det til foråret. Den tid er forbi hvor jeg kom i højt alarmberedskab hver gang jeg fik øje på en snegl (dræber) eller en bunke æg. Lige nu har det fundet en balance og så længe sneglene holder sig uden for mit synsfelt sker der dem ikke noget. Jeg er dog ikke blevet så blasert at jeg færdes uden saks. |
 |
| Måske kan man lykkes med at få dem til at vokse, og hvad gør man så? En kalabas plantet i kompostbunken med snore op i æbletræet er lykkedes over al forventning. |
 |
| Tidligere har jeg, uden held, forsøgt at tørre en hel kalabas i stuevarmen. Et forsøg med at skære over, udhule og tørre er heller ikke faldet heldigt ud. De mugner lige så stille og roligt. Jeg var ellers begyndt at visualisere 12 dekorative kalabasskåle. |
 |
Lige nu begynder de at få pletter og havner en ad gangen på komposten hvor de så vil give næring til næste års eksperimenter.
|
 |
| De seneste år har jeg sået de samme fire stangbønner Det er øverst fra venstre og med uret Golden of Bacao, voksbønne med lange flade bælge, en frøsamlersort Spagna, smørbønnetype, giver ikke så stort udbytte, men de tørrede bønner er store og meget lækre Lamon, borlotto-type Tarbais, har været dyrket i århundrede omkring Tarbais i Syd-Vest Frankrig, en foræring fra min søster som bor i det område |
 |
| Hvert år får jeg rene frø og desuden de tre krydsninger i højre række. Det slår ikke fejl. Nøjagtig de samme mønstre hvert år. Da jeg skulle til at pakke bønnerne væk opdagede jeg, at der er et fjerde kryds. Nemlig helt sorte bønner. Hvert år kasserer jeg krydsningerne, men denne gang spiser vi dem i stedet. Måske er de gode selvom de ikke ser “rigtige” ud. Jeg har engang dyrket Enorma og det er det som stadig viser sig i bønnen øverst til højre. Det er bedst at holde en smule afstand når man dyrker bønner til videreavl. Men ude i den virkelige verden er det mest praktisk at dyrke stangbønner tæt. Medmindre man vil have den samme sort i hele stativet. Jeg lever med krydsningerne men deler aldrig ud af mine frø. |
 |
| Endelig fik jeg gjort det som jeg har tænkt på i flere år. Nemlig lagt bionet over gulerødderne. Skønt med gulerødder uden orm. Så nemme at gøre i stand. |
 |
| Nu kan jeg næsten høre nogen tænke om det virkelig er ulejligheden værd. Ja det synes jeg, at det er. Man har adgang til mange forskellige sorter og de smager altså allesammen meget bedre når de kommer lige fra haven til bordet. Lige nu er jeg stadig i gang med at høste sommergulerødderne. Her er det ‘Kalina’ F1. Vidste I at det er hollandske gartnere der har forædlet guleroden så den nu har den rigtige gulerodsfarve, nemlig orange? |
 |
| Nu kan man heldigvis få dem både gule, hvide, violette og endda sorte. |
