16. maj 2010

To begivenheder i mit haveunivers.

De hvide asparges er kommet op! Jeg havde faktisk opgivet og belavet mig på et indlæg om at, ja, det bliver altså ikke i år jeg starter på at dyrke hvide asparges. Jeg har ikke tilset dem de sidste par dage (regn,kulde osv.) og pludselig i dag opdager jeg at de er på vej op. Og der er mange.

Den lille pind ved siden af noget, som jeg ikke ved hvad er, persille måske, er en asparges.



Og - laurbærplanten er alligevel ikke gået ud. Så nu kan jeg slette den fra indkøbslisten.

Two things happened in my garden universe.

The white asparagus have come up and the laurel is not quite dead.

13. maj 2010

Blændet af kirsebærblomster.



Blinded by cherry blossoms.

7. maj 2010

Resten af rabarberne.



Resten af Hannes rabarber brugte jeg til en rabarberdessert.
Jeg dækkede små stykker rabarber med en hjemmelavet luksusmüsli, dryssede med sukker og dryppede med lidt mandelolie. (Det er jo ikke Spise med Price det her). Bages i ovn og spises lun med yoghurt.

Rhubarbcrumble.

Very delicious with yogurt.

6. maj 2010

Sammenlignende rabarberstudier.



Jeg har to rabarbersorter i haven, en gammel plante som vokser på skrænten ned mod marken og glaskins perpetual som jeg såede for et par år siden. Jeg har fået stilke fra en tredje slags af en veninde.



Billederne taler deres tydelige sprog med hensyn til forskel i udseende.
De smager tydeligt forskelligt men jeg er ikke i stand til at gøre rede for forskellen. Hvis jeg skal karakterisere hver sort med ét ord vil jeg sige Hannes = rabarber, Skræntens= sød, glaskins perpetual= grøn.



Via bibliotekets database har jeg fundet denne internetpublikation med alverdens information om rabarber.

Comparing rhubarbs.

Tree kinds of rhubarb. They look diffent and they taste different.

1. maj 2010

Når kirsebærtræerne blomstrer,


er det tid til at så bønner. Jeg har fået samlet en hel del forskellige sorter. Må hellere se at komme i gang.

Purple teepee, blå bønne som bliver grøn ved tilberedning
Nerina, grøn buskbønne fra frøsamlerne
Carlos favorit, grøn buskbønne, højt udbytte af ypperlig kvalitet, fra frøsamlerne
Nannas sorte bønner, jeg ved intet om dem, end ikke deres navn så det bliver lidt spændende
Beurre de rocquencourt, gammel fransk voksbønne
Gold of bacao, voksstangbønne
Borlotto lingua di fuoco nano, altså en buskborlotto
Chabarowsk, stangborlotto, fra frøsamlerne
Prinsesse, tørrebønne, gammel dansk sort
Valske bønner, estisk fava og usn
Soyabønner, fiskeby og kuromame




When the cherry trees blossom,

it,s time for sowing beans. I have a lot of different kinds so I better get started.

26. apr. 2010

I dag er det gult.



Det sidste græskar af typen delicata blev brugt til en dejlig græskar-ris-suppe.



Meget simpelt: græskarstykker og ris koges med en urteterning i rigeligt vand.



It’s yellow today.

Today the last pumpkin was used for a pumpkin-rice-soup.

21. apr. 2010

Flydende grønt.



Jeg har lavet persillesuppe og taget et billede. Det er ikke nemt at fotografere varm mad, men jeg synes at det er blevet ok. Den vidunderlige grønne farve ligner næsten matcha.




Liquid green.

I have made parsley soup. It almost looks like matcha.

17. apr. 2010

Skorzonerrødder i skorzonerblade.



Her er en lækker opskrift:
Skorzonerrødder gøres i stand. D.v.s. skrælles, skylles og skæres i passende stykker. Bladene lægges til side til salaten. Rødderne gives et kort opkog i vand. Der skal stadig være bid i dem. Når de er afkølede overhældes de med en dressing af olie, citronsaft, honning, sennep, salt eller hvad man nu synes. Bland en salat med de marinerede rødder og bladene og evt. andre blade fra haven.



Black salsify. Roots and leaves.
Shortly boiled roots marinated in a marinade of your own choice together with the raw leaves, and maybe some other leaves from the garden, is very delicious.

15. apr. 2010

Forårsskov i haven.



Anemonerne blomstrer altid tidligere i haven.



Spring forest in the garden.

The anemones are early in the garden.

12. apr. 2010

Salat. Baquieu.



En smuk og nyttig lille ting. Baquieu er en varietet af en meget gammel tysk sort, erstling. Rustik og tidlig, som der står i beskrivelsen.
Jeg høster dem allerede nu selvom de stadig er små. Dels har jeg rigeligt, dels er det jo det som er meningen. At have grønne sager i haven så tidligt som muligt.



Salad. Baquieu.

A french variety of the german erstling. I harvest now because they are meant to be among the first green things from the garden.

6. apr. 2010

Vild med kartofler.



Så kom de sidste kartofler. Jeg har aldrig følt mig tiltrukket af blå kartofler, men i min søgen efter nye spændende sorter faldt jeg for et fransk sortiment som i farveskala spænder fra hvid, forskellige gule over i rød, lilla og blå. Ialt er det blevet til 11 sorter for jeg vil jo ikke give afkald på de gode velkendte slags. Uh ha, der bliver noget at holde styr på. Så er det jo en fordel med de forskellige farver.



Hamlet
Linzer
Asparges
Allians
Sieglinde
Exquisa
Ditta

Og de nye
Franceline
La Ratte
Belle de Fontenay
Vitelotte
Bleu d’Auvergne


Crazy about potatoes

I have bought new species in white, yellow, red, purple, and blue colours.

5. apr. 2010

Hvor er det godt at have skvalderkål i haven.



Der er undervurderede/oversete delikatesser lige uden for døren helt uden indsats fra vores side.
Det er f.eks. skvalderkål, Aegopodium podagraria.
En vildstaude med tæppedannende vækst. Den stammer fra løvskove i Central- og Østeuropa. Blev tidligere anset som virksom mod gigt, heraf navnet podagraria.
Den er et frygtet ukrudt, men den har faktisk også gode sider. Den er smuk i staudebedet når den blomstrer, den er smuk og anvendelig i buketter og så smager den dejligt i salatskålen.



Og - der er faktisk stauder som kan hamle op med den. Dem kan man jo prøve at plante hvis man synes at det bliver for meget af det gode.
Skvalderkål er derude det meste af året men det er nu om foråret hvor vi har mest brug for den at den er mest frisk og saftig.




How nice to have ground-elder in the garden.

Introduced into Northern Europe by monks. Invasive, but also very delisious in the salad bowl when picked from February until May.

1. apr. 2010

25. mar. 2010

Vindueskarmen netop nu.



Jeg har pottet laurbær om, smidt en gammel udgået chili ud og i det vilde krydderurtebed fandt jeg disse yndige små japanske lygter.

The windowsill right now

Bay leaf,chili and lovely small husks.

24. mar. 2010

Sorte sojabønner. Kuromame.



Jeg har haft disse sorte soyabønner i en del år og altid kaldt dem for Kuromane. Lige nu erfarer jeg, at de hedder Kuromame idet “mame” betyder bønner på japansk.
De smager anderledes end gule soyabønner. De kan ikke bruges til dampede soyabønner. De smager slet ikke af soyabønner hvilket sikkert for nogen lyder som et plus.
De giver ikke det store udbytte, så egentlig er de bare blevet holdt i live og vi har ikke spist af dem. 2009 var et godt år så jeg fik faktisk en stor håndfuld tilovers til at spise. Jeg lavede en lækker cremet hummus ved at lægge dem i blød, koge dem og mose dem med lidt kogevand og olivenolie.
Sorte bønner skulle være særlig sunde og da jeg begyndte at søge efter en forklaring på hvorfor stødte jeg på denne side med en opskrift på kogte sorte soyabønner. Det særlige ved dennne opskrift er at man enten skal bruge en jerngryde eller tilsætte rustne søm!

22. mar. 2010

Hvor er de smukke, vintergækkerne.

Om vinteren går vi alle og venter på at de skal titte frem. Så snart vi ser de små hvide hoveder tror vi, at foråret er nær.



Jeg synes at det var lidt sjovt da jeg så en haveudsendelse fra Sverige for nogle år siden hvor de importerede vintergækker fra England. Vintergækker er da noget der bare er der.



Jeg gik ud og studerede mine egne lidt nærmere og fandt ud af at der faktisk var tre forskellige slags. Senere har jeg erfaret at der findes flere hundrede forskellige sorter og at det er noget man samler på.



I øvrigt er den ene vintergæk slet ikke en vintergæk men en Dorthealilje.

13. mar. 2010

Rødder og blade.



Inspireret af Karna Maj i dennes uges havenyt på Havenyt.dk gik jeg ud for at grave efter rodfrugter under sneen.
Og ganke rigtigt. Der var fine pastinakker, havrerødder, skorzonerrødder og jordskokker. Rødbeder var der også, men de viste sig at være bløde og ubrugelige da de kom ind i køkkenet.
På vejen kom jeg forbi cikoriebedet og sandelig, fine friske blade til årets første salatskål. Indrømmet, det er set før her på bloggen men ikke med sne som baggrund. Og det er nu min yndlingsmad sammen med alt det andet vi henter i haven.
Jeg synes at det er fint at så mange forskelige planter kan overleve vinteren, enddda denne vinter, helt uden hjælp, for vi vil jo gerne have grønsager frisk fra haven året rundt.

11. mar. 2010

Halv pris. Hvem kan stå imod?




Jeg kunne ikke. Man kan ikke sige at jeg mangler frø. Eller - jeg manglede dem ikke før jeg så dem i forretningen.
Det blev til 3 slags basilikum, citron, kanel og rødbladet. Jeg visualiserer store potter med velduftende basilikum i forskellige farver. Fennnikel, Zefa Fino, den pose jeg købte hos Impecta indeholdt mildest talt ikke mange frø. Lige en ekstra salat, en ekstra porre, en ekstra majs. Og så en pose geranium. “Collected from an incredible selection of species and named cultivars.” Flerårige og meget hårdføre. Dem måtte jeg have.

10. mar. 2010

Hvide asparges. Dansk kæmpe Fjeldsted.



Jeg vidste godt at man kan bestille frø fra Nordgen. Alligevel var det først da jeg så Sørens indlæg at det pludselig slog ned i mig at jeg kunne bestille den hvide asparges som jeg har søgt de seneste år. Når jeg spurgte efter hvide asparges som frø eller planter, lød det nogenlunde sådan her:
"Hvorfor det?
Fordi jeg gerne vil dyrke hvide asparges.
Du kan bare hyppe de grønne så bliver de hvide.
Det er jo ikke det samme.
Nu er du vist vanskelig."

Det sidste blev ikke sagt højt. Det lå i luften.
I en af mine gamle havebøger angives Dansk kæmpe at være den bedste sort så det var den jeg bestilte fra Nordgen. Den viser sig at have en særlig historie, idet den er genstand for en artikel publiceret i Nordiske Genressurser 2008. Den er blevet indsamlet fra en fynsk avler i 2007 og i artiklen beskrives den som en mere end 100 år gammel sort der er særligt tilpasset det danske klima. Den giver et stort udbytte men er ikke så tidlig som de nyere tyske og franske sorter.
De frø jeg har fået er fra 2008 og altså ikke gamle. Som altid når man modtager frø fra Nordgen skal man huske at de er meget tørre, så det er en god idé at åbne posen et par dage før brug så de kan suge fugtighed fra omgivelerne.
Det bliver spændende at prøve den. Hvis jeg sår dem i år, vil jeg kunne smage om 3 år!
I en anden gammel havebog er der gode og anderledes dyrkningsanvisniger. Således også til asparges. Det vil jeg vende tilbage.


Fra Køkkenhavedyrkning. Tegner ikke angivet.

5. mar. 2010

Så startede udelivet.



Trods sne og minusgrader var det dejlig lunt i solen på sydsiden af huset.

1. mar. 2010

25. feb. 2010

Under rubrikken: Bedst lige nu.




Jeg stødte på denne side og under rubrikken
Bedst lige nu
læser jeg, at lige nu kan man i haven finde salvie, timian og karryurt, hvis man kan finde dem!
Jeg har altså været ude og rode i sneen og tilse krydderurterne. Den der med ikke at tale mere om sne holder ikke rigtig.
Den store 3-4 år gamle rosmarin som har stået med fine blomsterknopper indtil- ja jeg ved egentlig ikke indtil hvornår, men jeg så dem da ved juletid, ser desværre noget brunlig ud. Men ellers, små forpjuskede salvieblade stak op af sneen og dybt nede fandt jeg timian. Persillen lykkedes det mig ikke at finde. Den er der sikkert men hvor i den store hvide flade skal jeg grave?
Nu har jeg så en lille håndfuld krydderurter og hvad kan man bruge dem til. Et bud kunne være
Grønsags-timian-salvie-suppe
med hvad der nu befinder sig i grønsagsskuffen.

16. feb. 2010

Hvad er bedst? At overvintre eller at så?



Det er skønt at have sådan en plante som er kommet helskindet gennem vinteren og som snart kommer i groning. Det er en fin lille potteplante, men ikke alle chiliplanter er så små og alene af pladsmæsssige årsager kan det ikke lade sig gøre at overvintre dem alle.
Denne her har jeg fået af en veninde som har fået den af en veninde så den har ikke noget sortsnavn.



Ifølge sagkundskaben er det på høje tid at komme igang med såningen. Efter at jeg er begyndt at interesse mig for chili har jeg fået samlet en ustyrlig masse forskellige sorter. Efter en hård udvælgelsesproces står jeg tilbage med 9 (!) sorter som jeg absolut må have.
Toftegårds citronchili, cascabel, guindilla, Hannes snackpeber, padron, star flame, Gitte Olsen, ancho, Lisbeth Jensen.
En blanding af rigtige sorter og unavngivne sorter overleveret gennem venner.

Næste hurdle bliver så at nøjes med 1 (eller 2 eller 3) eksemplar af hver. Det er så svært at kassere planter. Tænk hvis én af dem går ud eller måske møder man nogen som lige præcis gerne vil have sådan en plante.



Mit papir, som jeg bruger til at lave potter af er uden tryksværte og lidt kraftigere end avispapir men det kan fint bruges. Jeg ved ikke, kan ikke blive klog på om det er giftigt eller ej med tryksværte men det må vel være bedst uden.

12. feb. 2010

Dagen er tiltaget med 2.30 timer.

Nu må det være slut med at pibe over vinter, og vise billeder af sne og den slags. (Det har jeg besluttet, selvom det godt nok stadig er koldt og der er ikke udsigt til andet i den næste uges tid.)
Vi havenørder er ligesom fuglene. Vi begynder at synge når lyset vender tilbage, uanset vejret. Der er faktisk en del man kan gøre allerede. Man kan suse rundt på nettet og se på haver, få gode råd og idéer. Så er der alle de dejlige frøkataloger og planerne og drømmene.



Jeg har ingen hjælpemidler i form af lys og varme, så jeg skal passe meget på ikke at komme for tidligt i gang. Det har jeg prøvet med lange, ranglede og vakkelvorne planter til følge. Alligevel - lidt må der gøres. Den lille busktomat Leis tomat, tidligere kendt som Linas tomat, fik meldug i efteråret og nu starter vi forfra. Bitte små kimblade og kun ét blivende blad ad gangen. Det synes jeg ikke at jeg har set før.



Mon det bliver i år jeg husker at gemme lidt af de tidlige kartofler til drivning? Lige nu er det på høje tid at lægge de tidlige kartofler til spiring, men - der er som sædvanlig problemer med leverancerne. Jeg kunne måske få dem tilsendt, men jeg er alligevel for nærig til betale tre gange så meget i fragt som kartoflerne koster. Så indtil videre må jeg nøjes med at spire disse Ditta. Den havde vi for første gang sidste år og med stor succes.
Ditta har gode lageregenskaber, der medfører, at kartoflen beholder en god kvalitet til langt hen på foråret.”
Nemlig. Da jeg for et par uger siden tog dem op af den papirpose de havde ligget i hele vinteren, var de lige så fine og faste og uden spirer, som da jeg puttede dem i pose i efteråret.



Alle mine geranier har det fint i et køligt nordvendt vindue.

9. feb. 2010

Vinter, vinter, sne og atter sne.



Kan man virkelig blive nødt til at købe porrer skriver Karna Maj i havenyt fra uge 5. Ja, det må vi, hvor nødig vi end vil. Her i forgrunden af billedet står vores porrer. Faktisk står greben der hvor jeg sidst gravede porrer op. Jeg købte et bundt porrer, og hvor blev vi skuffede og hvor blev vi endnu en gang glade for vores egne afgrøder. Det ser ud til at vi også snart må købe rosenkål. I baggrunden står resterne af rosenkålen efter at harerne har været der. Det er dem vel undt. De har ikke meget andet at spise i denne tid.
Men der er lys og håb forude. Langs med husmuren vokser allerede vintergækker i fuld knop.

1. feb. 2010