Kål skal sættes på det rigtige tidspunkt

Savoykål, January king, skal sættes på det helt rigtige tidspunkt. Vi plejer at have store flotte hoveder i januar og februar. I år er de løbet i vejret i november. Jeg kan se på mine optegnelser at jeg har sat dem fem uger for tidligt. Nu har jeg lært at de skal sættes i første eller anden uge i juli.

Chili, Calabrisk landsort

For fem år siden var vi i Calabrien og en venlig kvinde forærede os chili fra sin have. De ligger på et stykke køkkenrulle så man kan måske nogenlunde fornemme størrelsen. Hun kaldte dem pikante og jeg så også chili i supermarkedet hvorpå der stod pikante. Jeg fandt imidlertid aldrig ud af om pikante var noget de var, eller noget de hed. 

Jeg såede frø fra alle størrelser og fik kun en slags, nemlig en lang tynd og lidt stærk chili. 

For to år siden spaltede de så ud i en større og tykkere udgave. Samme styrke. Den er frøfast for ved såning kommer der den samme store chili.

Det er lidt sjovt at de her nordpå bliver både større og (som jeg husker det) stærkere end i sydens varme.

Mine chiliplanter har stået på friland under bionet hele sommeren og er meget frodige. Nu har jeg flyttet alle chili ind i stuen i håb om at de kan overvintre. 
Til ventre i billede 'Stor calabrisk'. Til højre 'Tequila sunrise' fra købefrø.

Kontrolleret selvsåning

Så prøver jeg om det kan lade sig gøre på denne måde.

Vi følges ad i haverne

Ligesom Karna Maj
http://www.karnamaj.dk/to-hvidloegsbede-er-gjort-klar-og-daekket-til/
har jeg gjort hvidløgsbedet klar. En kompostbunke hvor der har vokset græskar (som ikke blev til noget) er blevet tømt. Alt plantemateriale, inklusiv rødder af skvalderkål, snerler og div. ukrudt, er blevet lagt ud på det bed hvor der skal vokse selleri til næste sommer. Det betyder ikke noget. En del vil forgå i løbet af vinteren, resten bliver revet eller hakket bort i foråret. Den omsatte jord i bunken er blevet fordelt ud over hvidløgsbedet og jeg har bredsået koriander. Jeg tror det kommer til at se pænt ud med blomstrende koriander mellem løgene. Jeg ville også have bredsået dild, men lige nu kan jeg ikke finde frøene. Det var ellers en stor pose. 
Jeg venter et par uger med at sætte hvidløg.

Ligesom Peter Norris
https://peternorris.dk/udplantning-af-den-foerste-vintersalat/
har jeg udplantet Rød Grenoble. Eller Rouge Grenobloise som den hedder her hos mig da jeg har købt den hos Kokkopelli i Frankrig. Jeg vovede ikke at udplante de priklede, men tog de små i baggrunden. Der er allerede tegn til at de er ved at forsvinde her et par dage efter udplantningen. Men bare halvdelen bliver til noget er jeg glad.

Lidt men godt - forhåbentlig

Det er ikke meget jeg har fået ud af græskarrene i år. Jeg har ikke haft opmærksomheden rettet mod dem, fordi vi stadig ikke har spist dem fra sommeren 18 og de fleste af dem vi spiste var temmelig kedelige. 

Det her er hvad vi stadig har tilbage fra sidste år. De må efterhånden have mistet den smule sødme de eventuelt havde, men jeg har ikke nænnet at kassere dem.

En af dem var ved at mugne og jeg tog lige frøene. Måske kan de spises.

Det er nu heller ikke nogen dårlig ide at smide dem på komposten. Her er f.eks. en selvsået plante som til forveksling ligner en nøgenfrøet squash jeg dyrkede sidste år. Når de er helt modne kan jeg lukke op og tjekke om frøene også her er nøgne.

Man skulle tro at det er forår

Jeg har aldrig før sat hylder op i drivhuset om efteråret, det plejer at være en forårsting.

En tomatplante er fjernet. To andre er firet ned og skubbet til side. 

En Ikea-reol kan også bruges.

Resten må stå på jorden indtil videre.
Det hele er affødt af at jeg ikke kan have planterne i fred ude på friland. Det 'sjove' er at jeg både sår og prikler i havejord. 

En bønne med lang sæson

Denne bønne, ‘Mongeta del cuc’, er mere remonterende end andre sorter, synes jeg. Den er blevet sået 22. Maj. Jeg har ikke noteret dato for første høst, men jeg ved at jeg har høstet et utal af gange. Senest i går - og der er stadig både små bønner og blomster. Jeg er ret sikker på at det bliver til endnu en høst. På den måde kan en række på en meter forsyne to personer med bønner over en meget lang periode.

Tricket er at plukke hver gang der er høstklare bønner. En række ved siden af som var afsat til frøavl, blev der selvfølgelig ikke  høstet på og der er kun kommet de bønner som blev bestøvet i første omgang.

Når jeg googler den, får jeg sider på spansk, så den må stamme fra Spanien. Jeg har frøene fra Frøsamlerne.

Kanon løghøst

Trods det at vi har hvidråd i haven og der verserer rygter om løgminerfluen, har vi haft den største løghøst i mange mange år. Fotoet viser bare en lille del af høsten.

Jeg plejer at købe tørrede løg i små bitte dåser, men nu er der løg nok til at jeg kan lave det selv. Man kan lave det lækreste umami-pulver til at drysse på maden. Mit seneste pulver består af to ingedienser: tørret løg og Karl Johan svampe. Jeg kan godt love at det smager godt. 

Sommeren der gik

Sommeren er gået så hurtigt og nu er vi allerede kalendermæssigt godt igang med efteråret. Jeg har slet ikke haft tid at poste indlæg her på bloggen. Men her er i hvert fald et billede af hvordan haven så ud mens der stadig var korn på marken. August er særlig travl med både høst af afgrøder og frø, og ikke mindst såning og plantning af vinterafgrøderne.

Det sidste er overhovedet ikke gået godt. Alt hvad jeg sår kommer op og forsvinder igen. Både spinat, løg, salat, majroer osv. Jeg har forsøgt med forspiring og plantet tingene ud når de har en vis størrelse. Det går heller ikke. Jeg tror det er snegle der er problemet, men i så fald er de så små at jeg ikke kan se dem. Og så er det jo umuligt at tage kampen op.

Det er så utrolig ærgerligt at se hvordan de små planter stille og roligt bliver aflivet.

Ny måde at drive tomater på?

Vores første modne tomater i år kommer på friland. Og det endda på en selvsået plante som jeg fandt i drivhuset. Jeg fandt flere selvsåede og de er alle mindst lige så langt fremme eller endda længere end de planter som jeg har gået og nuslet og puslet om. Jeg havde regnet med at jeg ville kunne se hvilke sort, men lige nu kan jeg ikke genkende den. 

Det har fået mig til tænke på en alternativ måde at drive tomater på. Man kunne allerede om efteråret lægge hele tomater eller måske bare skiver i potter med navn og så begynde at vande lidt i løbet af foråret. Det ville da være nemt. Det skal i hvert fald afprøves sideløbende med den almindelige drivning.

Frisk herbes de Provence

Ægte herbes de Provence består af fire og kun fire krydderurter. Timian, oregano, sar, rosmarin. Ikke lavendel eller basilikum eller noget som helst andet.

Alle fire urter vokser fint her i Danmark.

Timian er vinterfast og kan høstes året rundt. Rosmarin kan også overvintre i de milde vintre vi har for tiden. Sommersar er et-årig, men vintersar som jeg bruger, er flerårig, visner dog ned om vinteren. Oregano visner helt ned, så hvis man vil være selvforsynende kan man lave et lille tørret forråd sidst på efteråret.

Lad en dør eller et vindue stå åben

Svalerne begyndte at flyve ind i stuen hver gang vi havde åben dør, og det kunne vi jo ikke have. Derfor lod vi et vindue stå åben til værkstedet og det kunne også bruges. De gik straks i gang med at bygge på en lille plade som blev sømmet op på bjælkerne.

Hver gang vi opholder os i værkstedet kan vi høre hvordan de flyver rundt udenfor og venter på indflyvningstilladelse.

Klatteriet klarer vi med en plastikpose over høvlebænken og et stykke pap på gulvet.

Pasta med grønsager

Ingredienser til en gang pasta med hvide og grønne sager og hjemmelavet vegansk 'parmesan'. 

'Parmesanen' består af mandler (økologisk smager bedst), gærflager og løg tørret i dehydratoren.

Hvor er så de persillerødder

Jeg elsker persillerødder, men jeg har endnu til gode at knække koden med hensyn til dyrkningen. De vil simpelthen bare ikke spire. De eneste gange, de er lykkedes nogenlunde, er når jeg har kunnet købe forspirede frø. Altså frø hvor spiringen er sat i gang og frøene derefter er lagt i dvale.

I år fik jeg desværre sået dem i et bed hvor der kom et helt tæppe af selvsåede persille. Løsningen blev så at luge så der står et par rækker, men hvad der er bladpersille og hvad der er rodpersille, står helt hen i det uvisse. Gætter dog på at det hele er blade.

Forrest står et par pastinakker. Dem kan jeg da kende.

Gød med nælder

Brændenælder indeholder en masse mineraler og kvælstof som man kan udnytte i sin køkkenhave. Faktisk er brændenælder i haven en indikator for sund og næringsrig jord. 

På det seneste er det gået op for mig at det ikke er så ligetil som bare hælde vand på nælderne og vente på at de stinker godt og grundigt. 

https://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/goedning/1550.html

Hele processen forekommer mig rimelig besværlig. Man skal anskaffe beholdere med tappehane og hvor skal man opbevare det indtil brug. 

Jeg forsøger den nemme metode. Lægger nælderne på jorden rundt om planterne og regner med at næringsstofferne siver ned sammen med regn/vanding.

Heldigvis har vi masser af brændenælder i haven.

Jeg synes at det ser pænt ud og det dufter dejligt. Her i drivhuset. Der bliver også lagt tykke lag omkring kålplanter på friland.

Årets gang. Forår

Det må vist være på høje tid at jeg får skrevet mit Årets-gang-forår-indlæg.

Vi er i maj måned, efter kalenderen er foråret næsten slut. Stik imod hvad man ellers altid forestiller sig og fantaserer om er foråret ikke den milde lune årstid. 

Det er ofte koldt og blæsende. I haven tømmes bedene støt og roligt og det store anlægsarbejde er i gang. Næsten hver dag bliver der sået nyt og samtidig skal det, der allerede er sået, holdes ved lige med vand. Tomater bæres ud og ind fra drivhus hver dag. Kartofler og løg er sat, rodfrugter og salater sået. Såning af bønner og udplantning af kål må vente til lidt senere. 

Selvom dette er årstiden hvor haven er allermest tom, er der dog stadig meget at høste.

Pakchoy i drivhuset er ved at gå stok

På friland har vi både Winterdensity (foto), baquieu, romaine d,hiver, australian yellowleaf. Salat går vi sjældent ned på.

Nyt er vej. F. eks. høster vi læssevis af asparges. 

Vinterløgene skal jeg have mange flere af fremover. Desværre har jeg lige opdaget at en del af dem er på vej i stok. Nu skal de bare spises. Der er meget mad når man også bruger det grønne. 

Der kan stadig høstes broccoli

Fennikel

Spinat, ‘Winter risen’, er også på vej i stok, men det er fint nok. Så får jeg en masse frø. Det er første gang i mange år det er lykkedes at overvintre spinat.

Bladbede

Romainesalaten, i drivhus, er på det sidste 

Sukkerærterne kommer så småt

Fra jord til bord til mave

på mindre end en halv time - så bliver det ikke friskere.

Vi havde pludselig en bunke jord til overs og så var det jo nærliggende at lægge det på aspargesbedet. Det tog 14 dage fra dækning til de første hoveder tittede igennem.

Vi lavede et forsøg på bedet ved siden af med at dække med blade. Det virkede ikke. Der blev meget koldt nede i bladbunken modsat jordbunken som var varm. Bladene er nu fjernet igen.

Alle asparges bliver hvide hvis man hypper dem og alle asparges bliver grønne hvis man ikke hypper. Dog er der nogle sorter som fra gammel tid har været dyrket som hvide. 

Vores ene bed er med 'Dansk kæmpe Fjedsted' og hvordan den er reddet for eftertiden og nu indgår i NordGens samling, kan læses på Frøsamlernes hjemmeside under 'viden om'. 

Vi har dyrket den danske kæmpe som grøn siden vi fik den. Dels forekom det uoverkommeligt med al den hypning dels synes jeg det er noget besværligt at de skal skrælles. 

Som med alle grønsager har det stor betydning hvor længe, eller rettere hvor kort, der går fra høst til konsum. Med asparges er der slet ingen sammenligning og de smager simpelthen så meget bedre når de er friskhøstede end når de har været transporteret og ligget i supermarked i flere dage. 
Ydermere viser det sig at man ikke behøver at skrælle dem.

Nå, det er sådan man tørrer kalabasser

Sommeren 2016 dyrkede jeg kalabasser, fordi jeg tænkte det kunne være sjovt at prøve at tørre frugterne og lave skåle af dem. Man kan sige at det blev en overvældende succes. Da vi kom hjem fra ferie var den klatret op i pæretræet og der var en masse flotte kalabasser. Selve tørringen gik til gengæld ikke godt. De mugnede og rådnede simpelthen allesammen. 

Så jeg besluttede at det var sidste gang. Men sommeren 2018 dukkede der pludselig indtil flere selvsåede kalabasplanter op i majsbedet. De groede fint og satte frugt, men belært af erfaringen lod jeg dem bare ligge. 

Forleden under lidt have-oprydning fandt jeg så tre fine helt tørre kalabasser på jorden. Helt lette og med frøene raslende indeni.  

Nu står de oppe på skabet og pynter mens de venter på at ‘nogen’ skal skære dem op. Jeg vil jo gerne have fat i frøene. Håber også lidt på at det vil gentage sig i år. Alle spirer der ligner kalabas bliver skånet, men det er nok bare hjulkroner.