Christiansø persille

Christiansø persille er en anden plante som vokser helt uanfægtet videre efter frostvejret.

Det er en havepersille som gror forvildet og tilsyneladende helt naturaliseret på Christiansø. Herfra er frøene indsamlet af en frøsamler og siden har den spredt sig i foreningen. Den passer 100 % sig selv her i haven og er grøn det meste af året. Der kan være en periode sidst på sommeren hvor den er gået i frø og nye planter endnu ikke er begyndt at spire hvor der ikke er friske blade tilgængelige. Men ellers.

Ligner en krydsning mellem kruset og glatbladet persille. Som man måske kan fornemme er planterne meget store og kraftige og kan bruges nærmest som grøntsag fremfor krydderurt.

Koriander, Confetti

Så forsvandt sneen fra haven og jeg må ud at se på skaderne. 

Foreløbig kan jeg se at koriander, Confetti, har det fortrinligt. Jeg har læst i en beskrivelse af planten, at den kan dyrkes indendørs hele året. Den kan så sandelig også dyrkes udendørs hele året. Den vokser i fridrift her hos mig. 

Løvet er meget fliget, ligner næsten dild eller gulerod (faktisk troede jeg i et stykke tid, indtil jeg fik smagt på den, at det var selvsåede gulerødder). Smagen er friskere, sødere mere citrusagtig end andre koriander-sorter.

Jorden er stadig frossen ellers kunne jeg havde gravet rødderne med op. De kan spises og er en særlig delikatesse. Hvis man altså kan lide koriander.

Køkkenhaven er noget slukøret for tiden

Forstvejr er afgjort ikke godt for vores helårskøkkenhave. Alle planter krøller sig sammen, trykker sig, ser ikke ud af noget som helst. Dog kan der stadig hentes spiseligt, omend udvalget er noget begrænset. 

Den flerårige kål, Daubenton er altid god. Her er den dampet og serveret med grønne linser.

Det kan stadig lade sig gøre at stikke en greb i jorden og hente rodfrugter så som gulerødder, rødbede, skorzonner og havrerødder. Der er dog en del frostskader på rødbederne (min yndlingsrodfrugt) som skal skæres bort. Sådan er det når man insisterer på at alt skal blive i jorden vinteren over. Så må man acceptere et vist spild.

Savoykål, January King, er der aldrig problemer med. Den er som skabt til vinterkulde.

 

Det er nu man høster cikorier

Jeg har lige kikket mine cikorie-indlæg igennem. Jeg kan se at hver januar-februar har jeg lagt noget ud om sukkertop-salat. (Pan de zucccero, sugarloaf alt efter hvilket sprog man bruger).

Det er altså også en fantastisk salat. Bedet ligner en ynk men alligevel efter adskillige gange frost og tø kan man finde de fineste sprøde salathoveder. Sukkertop er mildere end andre cikorier. Den kan simpelthen ikke anbefales nok hvis man vil høste frisk grønt midt om vinteren.

 

Vinterhaven set oppefra

Sådan en vinterhave ser ret tom ud set oppefra.

Men i jordhøjde viser det sig at der alligevel er meget spiseligt.

 

 

Ingen regel uden undtagelse

Det bedste er at lade alt plantemateriale blive på matriklen og gå naturens gang. Det gavner insektlivet, skaber levesteder for lidt større dyr, giver masser af dejlig kompost til videre dyrkning. 

Men der er altså undtagelser hvor vi bliver nødt til at gå på kompromis. Som f.eks. disse porrer som er ved at blive ædt op af løgminerflue-larver. Dem bliver vi nødt til at køre til forbrænding på genbrugsstationen.

Hvis jeg fremover skal have noget ud af porrerne, ender det nok med at jeg må bøje mig og sætte net over dem.

Her kan man rigtig se hvor slemt det er.

 

Black coat runner bean, Phaseolus coccineus

En pralbønne med store sorte frø. I beskrivelsen står der at roden skulle kunne overvintre og skyde igen til foråret. Jeg er meget spændt på om det kan lade sig gøre. 

Lige nu er planterne i hvert fald stadig grønne og frodige modsat alle de andre stangbønner, som er visnet ned for længst.

 

Rive blade eller ikke rive blade

Der er i øjeblikket en trend som går ud på at man ikke behøver at rive blade sammen. Det kan jeg helt tilslutte mig. Bladene finder i samarbejde med naturens kræfter selv ud af at fordele sig. Når jeg alligevel river blade, er det ikke fordi de ikke må ligge der hvor de ligger. Nej, det er fordi jeg skal bruge dem.
Det er dejligt meditativt arbejde og jeg elsker den der rasle-rasle-lyd af riven gennem de tørre blade.

Jeg samler dem i bunker holdt sammen af trådnet. 

'Allerede' efter et år begynder det at være omsat og efter to år har jeg en masse dejlig pottemuld til forspiring af små-planter.

 

Hybrider versus åbent-polinerede sorter

Vi er begyndt at tage vores forbrug af hybridsorter op til overvejelse. 

Der er ikke som sådan noget i vejen med hybrider. De er ikke genmanipulerede, men frembragt ved at man har krydset to eller flere sorter, som tit ikke er specielt interessante i sig selv, men har et antal ønskelige egenskaber. Det kan gå på smag, størrelse, hurtig vækst, modstandsdygtighed mod forskellige svampe- og skadedyrsangreb. Disse egenskaber kommer frem i den første krydsede generation (F1). Altså når man gennem længere tids avlsarbejde har fundet de sorter og krydsninger som giver de ønskede egenskaber.

Det er klart at dette er bekosteligt og resourcekrævende og derfor er hybridfrø da også meget dyre. Hertil kommer at det er frøfirmaerne som enerådigt bestemmer hvilke frø vi skal udså i vores haver. Desuden kan man opleve at blive glad for en sort og pludselig er den ikke tilgængelig mere. Man kan ikke arbejde videre med den selv, da den i næste generation vil spalte ud, så godt som altid i noget der er dårligere en den første hybridgeneration. 

De hybrider som har fundet vej til Vild med have er f.eks. gulerødder som er (næsten) resistente overfor angreb fra gulerodsfluen og en del blomkål og broccoli.

To nye i år er blomkålen ‘Chinese sprouting’, som voksede utrolig hurtigt. Fra jeg fik foræret fire små udplantningsplanter 17. juli og den blev plantet ud efter de tidlige kartofler, gik der kun 8 uger til den havde nået en enorm størrelse. Et enkelt hoved rakte 3-4 dage selvom vi laver store portioner mad. Den er mere løs end en almindelig blomkål og skulle smage lidt mildere. Jeg synes nu ikke at smagen er så meget anderledes at det berettiger dens ophold i haven. 

En anden er denne røde kinakål, ‘Scarvita’. Det er første gang i flere år det er lykkedes at frembringe rigtige kinakålhoveder. Da jeg så den i frøkataloget var jeg ikke i tvivl. Den måtte jeg absolut have. Men i levende live er den desværre ikke særlig køn eller appetitlig. I gryden giver den hele retten en underlig lyslilla farve. Den kommer helt sikkert ikke med til næste år.

 Tilbage er så en enkelt tomat og en aubergine, som jeg ikke er klar til at give afkald på. Tomaten ‘Sweet crunch F1’ stammer fra Gartneri Toftegård. Jeg fik den foræret som stikling i foråret og jeg vil prøve selv at overvintre den. Jeg har også taget et par frø som jeg vil forsøge mig med selvom det i teorien ikke kan lade sig gøre. Man ved jo aldrig. Det er en cherrytomat, lille, rund, rød, meget fast og helt utrolig sød. Meget frugtagtig. Den har givet meget stort udbytte. Ingen af frugterne er nået frem til køkkenet (bortset fra de enorme mængder grønne tomater som blev høstet i oktober). De ligger nu til eftermodning. Alt er blevet spist som slik direkte fra planten.

Safran, Crocus sativus

Jeg har prøvet det før, men denne gang med bedre held. Jeg fik løgene foræret og plantede dem i foråret. Henover sommeren visner de ned og da der ikke var sket noget i begyndelsen af oktober, troede jeg at de var døde. Men pludselig var der 8-10 planter oppe og den ene havde straks en blomst. Allerede dagen efter hang tre støvdragere udenfor. De er nu høstet og ligger til tørre på køkkenrulle.

Det må vist siges at være i småtingsafdelingen. 
 

Vi spiser artiskokker igen

Tidligere på sommeren høstede vi igennem og det er blevet til enorme mængder. Jeg har ikke talt dem men ud fra antallet af gange vi har spist og antallet af knopper vi normalt høster til et måltid, drejer det sig om flere end 200 stk.

I år har vi så fulgt anvisningerne i de gamle bøger og skåret planterne helt ned efter afhøstning af knopperne. 

Det var kæmpetykke stammer som i flere tilfælde skulle saves over. Alt blev fjernet og der var tørre stappe og enkelte slappe grønne blade tilbage. I lang tid gik vi og spejdede og der skete ingenting. 

Men så pludselig et skud her og et skud der og nu 2 måneder senere er der sandelig artiskokker igen.

 

Majs skal spises direkte fra planten

Majs er en af de afgrøder som hurtigt taber smag efter høst.

Den smager allerbedst hvis man høster den lige før den skal spises.

Nu er vi gået et skridt videre.

Vi spiser dem rå, direkte fra planten.

Ratatuille, det hele fra haven

Aubergine, Falcon F1
Grøn peber, Corno di bue rosso
Løg, Stuttgarter riesen
Tomat, usn
Squash, Romanesco
Herbe de Provence, oregano, timian, sar, rosmarin

Jeg prøver at tage det helt roligt

Men det er ikke nemt.

Det gør ikke så meget med Daubenton. De skal nok komme sig igen og det er først til vinter og forår at vi begynder at spise af dem. 

Det er straks værre med grønkålen. Sidste år havde jeg med succes en del kålplanter udenfor net. Faktisk havde de det bedre udenfor, da kålmøllene hærgede under nettene. så i år havde jeg satset på alt grønkål uden for net. Her er resultatet. Jeg håber de kommer sig. Desuden er kålsommerfugle-larverne også inde under nettene. Jeg er begyndt at samle larverne. Ret besværligt. Alle net af og så på igen. Jeg putter larverne i plastikpose, lægger dem i fryseren og en gang om ugen kommer de i skraldespanden lige inde den bliver tømt. Det lyder måske ulækkert med larver i fryseren, men jeg mener det er den gode måde at aflive dem på. For dem er det som om det bliver vinter og for mig - jeg kan ikke se dem.

Soltørrede tomater, et alternativ til frosne

 Tørringen begynder allerede på planten. 

Hver dag plukker jeg en masse små tomater, skærer dem midt over og lægger dem på tørrebakker. Hele dagen står de i solen og om natten får de to timers hjælp fra dehydratoren.

Efter 3-4 dage er de knastørre og klar til at lægge i glas. 

Dette som et alternativ til at lægge dem fryseren eller henkoge. Der ligger stadig poser i fryseren fra sidste år. Jeg må prøve at tage mig sammen og dyrke lidt færre tomater. Jeg har ikke de store forhåbninger om at det lykkes.

De tørre tomater kan skæres i fine strimler og bruges i salat. De kan også kværnes sammen med nødder og krydderurter i kaffemøllen.

Men ellers er jeg lidt træt af al den sol. Min have ligger nærmest ned.

Hvidløg, estisk rød

Vores hvidløg er ret store. Det er sådan set ikke min fortjeneste. Det er sorten som leverer store løg.

Tilsætning af løg og eller hvidløg løfter enhver grøntsagsret til nye højder. Det skyldes nogle proteiner i bl.a. de to fødevarer som understøtter smag ved opvarmning. Fænomenet kaldes kokumi, rig på smag.

Vi putter hele fed med skal i retterne. Ved bordet kan man så smutte og mose dem ud i grøntsagerne.

Agurk, Restina F1

Spørg mig ikke hvorfor jeg dyrker så mange drueagurker. Det er meningen at der skal være lidt agurker inden slangeagurkerne modner, men det kommer altid bag på mig hvor meget de giver. Sylte dem kan der ikke være tale om. Jeg har stadig glas stående fra sommeren 18. Heldigvis var der en nabo som gerne ville aftage.

Vildt kartoffelbed

Det er næsten ikke til at se at dette er et af kartoffelbedene. Men der er styr på det. Jeg sætter altid valske bønner mellem kartoflerne og desuden har jeg spredt blomsterfrø med rund hånd og en del selvsåede ting har fået lov at blive stående. Meningen er, at når jeg snart begynder at klippe toppene af kartoflerne, står blomsterne tilbage og fylder bedet ud. Jeg er ikke særlig vild med at klippe kartofler ned. Helst ville jeg bare lade dem stå eller lade de afklippede toppe ligge på jorden. Men det går jo ikke. Brænde af må man ikke og køre dem på genbrugsstationen giver ikke rigtig mening for mig.   I stedet bærer jeg dem til det fjerneste hjørne af haven.

Her er et andet kartoffelbed som allerede er blevet klippet ned. Lige nu ser det lidt pauvert ud. Det eneste der står tilbage er valske bønner, solsikker og boghvede. Men jeg har bredsået honningurt så det bliver snart frodigt igen.