29. sep. 2008

Græskar. Zucca da marmellata.


Det dejlige ved at være haveinteresseret er at vi er mange ligesindede som udveksler frø, planter, råd, erfaringer ja, alt muligt. Det er som om vores haver er med i et stort sammenhængende netværk.
Således er det ikke mit eget græskar jeg har taget hul på her, men et jeg har fået foræret af venner som har haft mere held med græskardyrkningen i år end jeg selv.
Jeg opdager nu at jeg har overtrådt min egen regel om at det som afbildes på disse sider, bortset fra frø, dem kan jeg ikke være selvforsynende med, skal være fra min egen have. Det åbner for et væld af muligheder, da jeg nyder meget godt af andre haveejeres overflod og gavmildhed.



Græskarmarmelade med ingefær
500 g græskar
300 g honning
saft og skal af en citron
3 klumper syltet ingefær, finthakkede

Græskar og honning bringes til kogepunktet og hviler til næste dag. Nu tilsættes citron og ingefær og det hele koges til en passende konsistens mens man rører og moser lidt med bagsiden af skeen.


Jeg havde overvejet kardemomme i stedet for ingefær, men da det kom til stykket valgte jeg klassikeren.

27. sep. 2008

Frøudstilling.

I den seneste tid har en stor del af de vandrette flader i hjemmet været dækket af aviser og diverse beholdere med frø til tørring. Egentlig vil jeg helst have dem liggende fremme altid, så jeg kan gå og kigge på dem, da jeg finder mange af frøene meget smukke. Men nu prøver jeg at systematisere og pakke lidt sammen. Dog allerede i januar/februar, når de nye frøkataloger kommer, bliver det hele taget frem igen og gennemgået, når jeg skal tage den store beslutning om, hvad jeg ikke skal anskaffe fra de fristende kataloger.






















På min lille frøudstilling er der:
To slags soyabønner, kuromane og fiskeby
gul stangbønne, gold of bacau
hestebønne, estisk fava
borlotto, borlotto di fuoco nano
tørrebønne, arg blasse aus Ungarn
og nogle græsfrø som jeg "kom til at tage" da vi var på besøg i Landbohøjskolens have.

24. sep. 2008

Græskarhøsten.






















Det blev ikke til mange græskar i år. Men der er nok til vores lille husholdning, både til at pynte på trappegangen og til at spise i løbet af vinteren. På bordet ligger der:
Curcubita pepo: styrian hulles, courge jaspée de vendee, white acorn, courge pattison blanc, white acorn.

Curcubita maxima: blue hubbard, ushiri kuri.

Desuden ligger der et zucca da marmellata, indkøbt i gourmetgarage og derfor uden latinsk navn.



3 stk. blue hubbard.
Det forreste stammer fra en blue hubbard-plante. De to bageste stammer fra en selvsået plante som fik lov at stå i kålbedet!

22. sep. 2008

Artiskokfrø.


Jeg havde reserveret den første artiskokblomst til frøavl. Den var så stor og tung at den ikke kunne holde sig selv oppe men måtte have en snor. Den har virkelig fået lang tid til at tørre, så nu mente jeg at tiden var inde til lukke op og kigge.






















Dybt inde mellem støvbladene lå mængder af frø, de fleste dog tydeligt umodne.


Jeg har netop erfaret ved opslag på wikipedia at artiskok sjældent modner frø i Danmark. Det vil dog ikke afholde mig fra at så disse ni frø til foråret.

21. sep. 2008

At besøge en haveejer.


Jeg har pakket lidt forskellige tomatfrø. Det synes jeg er en fin lille ting at have med, når man besøger en haveejer.

20. sep. 2008

Sanseture.

September. Farvesansetur.














































Jeg kan stadig finde lysegrønt i haven.

17. sep. 2008

Melon. Helt slut. For i år.



Jeg har nu pakket melonfrøene. Hver melon har fået sin egen pose. Halvdelen er blevet sendt tilbage til frøsamlerforeningen så de kan indgå i den store pulje af melonfrø til glæde for enhver der har lyst til at forsøge sig med melondyrkning på friland eller i drivhus.
Forinden lavede jeg en spireprøve. Jeg har lært at et forsøg aldrig kan mislykkes. Så jeg vil nøjes med at sige at dette forsøg ikke faldt ud som jeg havde forventet. Ingen af frøene spirede! Jeg er dog ikke slået ud, for jeg havde netop valgt at så små og flade, lidt tvivlsomme frø.
Jeg er altså stadig fuld af optimisme med hensyn til mine frøs spireevne.

16. sep. 2008

15. sep. 2008

Mit bud på månekager.






















Jeg kan godt lide månekager. Da vi ikke har en månekageforretning i nærheden, har jeg gjort min egen version. Jeg starter med at hente nogle kartofler i haven. Dejen har jeg taget fra Camilla Plum. Hun bruger den til Ruths æblekage. Jeg har lavet et rødt fyld af azukibønner og et grønt fyld af mandler, kartofler og matcha. Hvis jeg ikke havde haft matcha ville jeg have stødt noget almindelig grøn te i morteren. Bitre mandler kan erstattes af kerner fra f.eks. ferskner eller blommer.






















Månekager. 18 stk, meget små.
65 g smør, 65 g mel, 65 g kogte mosede kartofler, 15 g sukker æltes sammen og hviler en halv time i køleskabet. Derefter rulles den tyndt ud, lægges i linseforme, fyldet lægges i, der rulles dej til låg som lægges på. Bager ved 200 gr indtil de er lysebrune og gennembagte.

Rødt fyld.
80 g azukibønner sættes i blød natten over. Koges en time i 4 dl vand. Skummes om nødvendigt. Tilsæt mere vand undervejs hvis de koger tørre. Tilsæt 80 g sukker i tre omgange mens der hele tiden røres og bønnerne moses med bagsiden af skeen. De er færdige når de falder fra skeen i en klump.

Grønt fyld.
60 g kogte mosede kartofler, 60 g mandler + 1 bitter mandel fintmalede, 1 tsk. sukker, 1 tsk matcha. Røres sammen. Tilsæt evt lidt sammenpisket æg.






















Jeg har brugt de mindste linseforme jeg kunne finde. Der er for meget rødt fyld, men det kan f.eks. serveres sammen med is eller bruges som smørepålæg, hvis man er lækkersulten. Det smager nærmest chokoladeagtigt.

14. sep. 2008

Når frøsamlere mødes.






















Vi er netop kommet hjem fra Frøsamlernes landsmøde og jeg har taget et billede af hvad jeg har fået med hjem i min pose.
Det er altid så spændende at rode rundt med hinandens frø.
Det bliver dejligt i de kommende dage at gå dem igennem, skrive navn på og putte i poser.

10. sep. 2008

Salatskålen netop nu.


Salat. Dolce bianca a cuore pieno d'ingenoli.
Squash. Friulana.
Gulerod. Resista fly F1.
Agurk. Suyo long.
Tomat. Amish.

9. sep. 2008

Kampen om kålen.






















Jeg er meget tilfreds med kålbedet i år. Kålplanterne er store og frodige. De vokser på sidste års kompostbed og desuden har jeg tilført noget hestegødning. Som noget nyt har jeg prøvet med forskudt blandingskultur. Vi har høstet sukkerærter, gulerødder og salat inden kålen tog over. Der er både hvid-, rød-, grøn-, sort-, savoy-, rosenkål og for første gang prøver jeg broccolo. Ikke at forveksle med broccoli, da den kun har ét hoved.
Indtil for et par dage siden troede jeg at vi ville undgå angreb af kålsommerfugl. Jeg må have været meget uopmærksom for pludselig er de der. De er store og de er mange. Desværre fandt jeg de første på min fine broccolo, så nu må jeg hellere se at høste den. På alle de andre kål gør det faktisk ikke så meget, kålen vokser jo videre efter at larverne er bukket under for kulden.






















Min del af kampen består i at konstatere at larverne er der, og samle dem jeg lige får øje på, på min vej gennem haven. Dernæst putter jeg dem i fryseren. Jeg forestiller mig at det er en skånsom metode som efterligner vinterens komme.

8. sep. 2008

Det er ikke blommeår i år.

Sensommeren er en skøn tid. Haven bugner af forråd, æbler, pærer, blommer, hyldebær og meget mere. Det er til at blive helt svimmel af al den overflod. Det er også altid på dette tidspunkt, at jeg får lyst til at gemme sommeren på glas, sylte, tørre, mælkesyregære. Jeg har mange idéer til marmelader af havens frugter, som jeg vil prøve af i den kommende tid.

Det lykkedes mig at få samlet lidt svedskeblommer, selvom det ikke er blommeår.

Blomme-appelsin-balsamico marmelade.
600 g blommer
400 g sukker
saften af en appelsin
0,5 dl balsamico

Blommer, appelsin, sukker bringes til kogepunktet hvorefter det trækker et døgns tid. Koges op igen med balsamico og koges ind til en passende konsistens, hvorefter det hældes på rengjorte glas.
Jeg er tilfældigvis i besiddelse af en flaske god, lagret balsamico. Så den brugte jeg. Jeg er sikker på at det også bliver godt med en billigere udgave.

4. sep. 2008

Åh, nej. Nu gjorde jeg det igen.






















Det vil sige, ikke helt det samme, men næsten.
Jeg har det ikke så godt i dag.
Det er sommetider sket, at jeg har forstyrret et pindsvin i dets vinterhi, når jeg har rumsteret med kompostbunken for tidligt på foråret. I går ville jeg flytte en bunke, og mens jeg gjorde det, tænkte jeg på at nu kunne der ikke ske noget, ingen pindsvin var i hi nu. Jeg var helt rolig. Bedst som jeg var kommet godt ned i bunken, begyndte et skrigeri dernedefra. Jeg nåede at se en lille nøgen pindsvineunge, inden jeg dækkede til igen. Jeg håber bare at dens mor kommer og tager sig af den.
Samtidig ved jeg jo godt, at det er helt forkert med en nyfødt unge nu. Den har ikke store chancer for overleve vinteren. Er det en trøst? Nej, egentlig ikke.

1. sep. 2008