31. mar. 2009

Martsviol. Viola odorata.


Et forårstegn i haven er martsviolen. Solen skinner, jeg går efter duften og finder de smukkeste blå blomster.
Martsviol blomstrer næsten hele året, dog sjældent i marts. Måske deraf navnet. Det er kun om foråret at den udsender denne bedøvende duft. Resten af året er den mere ubemærket.


Ifølge mine urtebøger indeholder den bl.a. protein, gummistoffer og slim, og hele urten har været anvendt i folkemedicinen som te og gurglevand mod alskens dårligdomme. Afkoget skulle også hjælpe på skrofuløs udsvedning. Jeg ved ikke hvad det er, men det lyder ret “sjovt”.
En lidt mere almindelig anvendelse er som violsirup og kandiserede violer.

Egentlig foretrækker jeg den naturel som pynt i vindueskarmen eller på en kage, men nu mens jeg skriver dette får jeg lyst til at prøve violsirup. Jeg har ellers været holdt tilbage af det store arbejde med at fjerne det grønne fra blomsterne og tanker om alt det sukker der skal i og hvad skal jeg bruge det til.

25. mar. 2009

Mad fra haven i marts.


Vi har stadig et par selleri tilbage. De har klaret vinteren under fiberdug med lidt tørt græs om sig. Sortkålen har fine små skud i alle bladhjørner.
Jeg skar sellerien i tynde skiver, lagde den i lag med revet parmesan og chiliflager, fløde på og ind i ovnen så længe som jeg havde tålmodighed til. Kålen blev dampet i olivenolie og lidt vand sammen med et fed hvidløg.

23. mar. 2009

Som slikposer, bare bedre.


Vi har været til en spændende og interessant frøsamler-weekend og rigtig hygget os med hinandens frø. Sammenligningen med slikposer er ikke helt ved siden af. Jeg fik et stykke hjemmeavlet lakrids af
Flemming.
Det er ved at være lige lovlig sent at så chili, men jeg vil alligevel prøve om det kan lykkes for jeg fik tre spændende sorter
(Black Hungarian, Ancho og Pasilla Bajio) af Flemming
og Søren.

16. mar. 2009

Salatskålen netop nu.


På denne tid sidste år nærlæste jeg alt, hvad jeg kunne finde, om spiselige vilde planter. Der findes mange spændende ting derude, men noget af det lækreste har vi næsten alle indenfor rækkevidde.
Salatskålen i øjeblikket består foruden skvalderkål og mælkebøtter af spæde spinatblade, ramsløg, feldsalat og løse rosenkålblade.

14. mar. 2009

Rødhalsen.


Den yndigste lille rødhals holdt øje med os i dag da vi ryddede op i buskadset.

10. mar. 2009

Mine yndlingssorter.


Hvad laver man sådan en regnvejrsdag? Jo, man giver sig til at læse i haveblade.
I det seneste nummer af Praktisk Økololgi er nogle haveskribenter blevet bedt om at fortælle om deres yndlingssorter. En del af sorterne hører allerede blandt de fast tilbagevendende sorter her i haven, nemlig guleroden, yellowstone, melonen, farthest north, porrerne, musselburgh og st. victor, romersalaten, freckles. En enkelt sort befinder sig i min frøkasse til udsåning i den kommende sæson nemlig hvidkålen, filderkraut og hvidløg, rød estisk er allerede lagt. Jeg synes at det er spændende læsning og meget inspirerende at få anbefalet frøsorter på denne måde.
Jeg vil nu helt uopfordret vise nogle af mine yndlingsgrønsager. Jeg har rigtig rigtig meget i haven som jeg ikke ville drømme om at undvære, men tre yndlinge kunne f.eks. være disse:


Cikorie salat pain de sucre eller zuckerhut. Frøene kommer fra Sperli.
En dejlig mild cikorie som danner store kompakte let skruede hoveder. Den har en helt utrolig holdbarhed. Høsten starter først efter at det er blevet koldt omkring oktober. Den kan stå på friland uden dækning og tåle adskillige gange frost og tø. Faktisk ved jeg ikke hvor længe den kan holde, for det sidste hoved som bliver høstet i slutningen af januar er stadig fint og friskt.


Melon, farthest north. Frøene kommer fra Frøsamlerne.
Det er første år jeg har denne frilandsmelon som også Lila Towle anbefaler. En blanding af sorter specielt egnet til at vokse i kølige egne. Vi fik et mylder af små søde nettede meloner med en smag som gik fra dejlig til helt sublim. Den har bestemt en plads i haven mange år fremover.


Agurk, suyo long. Frøene kommer fra Impecta.
Som andre agurker fra Kina og Japan, jeg har stiftet bekendtskab med, har denne lækre agurk pigge som mærkes tydeligt i hånden, men slet ikke i munden. Giver ca. 40 cm lange frugter med en herlig sød og sprød smag og dertil ser den flot ud i salatskålen.

1. mar. 2009