14. dec. 2015

Vintermorgengry over haven

Den eneste igangværende aktivitet på havefronten i øjeblikket er indsamling af føde. Her er stadig meget at hente. Rødkål, palmekål, savoykål, pastinak, persillerødder, rødbeder, porrer, jordskokker, flere forskellige cikorier, diverse krydderurter. Jeg har sikkert glemt noget.
I nat har det været let frost og det hele ser lidt mat ud men det skal nok komme sig igen. Politikken her er at lade det hele stå ude dækket med blade og kompost. Når kål og cikorier står under bionet er det for at beskytte mod rådyr.  Det er selvfølgelig et lotterispil, men det plejer at gå godt til hen i februar.



1. dec. 2015

Tre ting jeg kan lide i haven

Det er spændende at prøve nye afgrøder. Både nye arter men også nye sorter. I år har jeg f.eks. sået rodcikorie ‘Chiavary’ (foto). De er temmelig bitre så der skal nok arbejdes lidt i køkkenet for at lære dem at kende.

Den daglige tur rundt i haven hvad enten det nu er for at samle ind til måltider eller blot for at nyde og se hvad der er sket siden i går.



Håndlugning, det er bare sagen. Jord under neglene i bogstaveligste forstand og føling med tilværelsen. Både planternes og min egen. Ekstra bonus når man er i øjenhøjde, er alle de små selvsåede, som man ellers ville have hakket brutalt over med hakkejernet. Jeg har ikke lige et foto med eksempel, men her er helt nyspirede ramsløg fra i foråret.


29. nov. 2015

Utroligt men sandt

Inspireret af en udsendelse fra Grækenland hvor de plukker mælkebøtter i store bundter, koger dem og spiser dem med olie og citron, har jeg været ude og grave udvalgte mælkebøtter op og plantet dem i et særligt bed. Altså normalt behøver jeg bare at tage to skridt, (nå, ok så ti skridt) fra min hoveddør for at finde dem. Men måske bliver de særlig store og flotte når de står her uden konkurrence fra græs og andet. Måske kan jeg eksperimentere med at blege dem til foråret.

Mælkebøttefrø (dog uden sortsbetegnelse) kan købes. Jeg forstår det ikke helt, mælkebøtter kan man da finde allevegne. I Danmark findes der ca 400 arter. De formerer sig uden befrugtning så de krydser sig ikke.


14. nov. 2015

Femten gange noget

Emma Slebsagers blog fandt jeg denne sjove leg som hedder 15 x 3 ting.  Jeg vil prøve at lave en haverelateret udgave. Jeg ved godt at der findes andet end have, men jeg kan ikke lige huske hvad det er. I de lidt mere negative kategorier så som “kan ikke” og “burde” er det måske svært at finde hele tre ting. Vi får se.
Det vil komme i småbidder, her er den første.
Tre ting jeg glæder mig til
Jeg glæder mig virkelig meget til de tre nye permabede som vi er i gang med at anlægge. Hvert bed bliver 7 x 1,20 m. og anlægges ved at kaste kompost og planteaffald ovenpå græsplænen. Til foråret kan man grave huller, fylde jord i og plante. I løbet af sommeren vil hele bedet være blevet til jord. Nemmere kan det da ikke blive.
Her skal bl.a. vokse de tre ‘Daubenton’som lige nu henslæber tilværelsen i æbletræets skygge.

Jeg glæder mig til at gøre orden i frøbeholdningen, notere hvad der mangler og suse rundt på diverse hjemmesider og blive inspireret. Det starter som regel med at jeg ikke mangler noget særligt og slutter med en kæmpeliste over frø som jeg gerne vil købe.
Jeg glæder mig til hver dag når jeg skal ud i haven og nyde tilværelsen.
Det vigtigste er dog at glæde sig “over”, ikke være så optaget af hvad der skal komme,  men huske at lægge mærke til nuet.


3. nov. 2015

Savoykål, 'January King'

En savoykål der angiveligt kan klare sig vinteren igennem på friland. Her begynder de dog at vise tegn til at sprække, så nu begynder jeg at høste. Sådan et kålhoved fylder næsten en hel trillebør. Selv når alle de grimme og sneglebidte blade er sorteret fra, er der et kæmpehoved tilbage. Indeni er det hvidt som hvidkål, men bladene er meget tykke og lettere krøllede.
Så nu må fantasien i sving. Første ret blev ‘forårsruller my way’. Pandekager (æg, mel, vand) rullet omkring hvidkål, revet gulerod, hakket løg. Lidt olie på og ind i ovnen.


2. nov. 2015

Ugle i haven

Når man pludselig kan høre et gevaldigt spektakel af fugle som skælder ud, kan man næsten være sikker på at der er en ugle i nærheden. Denne gang var det ved højlys dag så jeg kunne gå helt tæt på den, som den sad i kirsebærtræet med små øjne.  

1. nov. 2015

Lidt men godt

Lige nu kan man gå rundt og finde lidt rester af det ene og det andet. Forleden fandt jeg f.eks. en håndfuld ærter. De blev sået i slutningen af juli. Det var egentlig for sent, men der var et stykke bar jord og det kan jo aldrig skade at så ærter. Om ikke andet kan de gøde jorden.
Det mindede mig om at så ærter og valske bønner nu. ‘Meteor’ er en god ærtesort til overvintring. Det er endnu aldrig lykkedes for mig at få dem helskindet gennem vinteren, men en gang skal jo være den første.

30. okt. 2015

Årstidens frugt og grønt

Her kommer lige en lille serie billeder der viser hvad man kan høste lige nu. Der er selvfølgelig noget som går igen på alle billeder. Sådan er det jo, det er sæsonens råvarer.
Sareptasennep, pærer 'Conference', kørvel, rucola




Sareptasennep, æble 'Belle Boskoop', pære, jordskok, knoldselleri

De sidste sojabønner, en flækket savoykål, gulerod, pære

23. okt. 2015

Længe undervejs

Det her kan man virkelig kalde slow-dyrkning. Jeg såede blomkål sidste år ved ca. denne her tid. Det var meningen at det skulle give tidlige hoveder. I foråret gik der som sædvanlig lidt kludder i de små potter og jeg plantede bare dem allesammen ud under bionet. Da jeg fjernede nettet forleden efter at de fleste kål var høstede, opdagede jeg at der var blomkål, lige parate til at spise, i to af de resterende planter. Jeg må hellere i gang med at så.


20. okt. 2015

Kartoffeldyrkningens svære kunst

Efter 40 år som havedyrker ved jeg stadig ikke hvordan man høster og opbevarer kartofler.
Eller nu tror jeg at jeg har fundet ud af det. De skal høstes når jorden er varm og tør. Dernæst skal de tørre hurtigt i solen og pakkes ned i lystætte beholdere. Opbevares køligt og frostfrit. Jeg venter normalt for længe indtil jorden er våd, og så sørger jeg for at de får så lidt sollys som muligt. På den måde er de fugtige når jeg pakker dem ned og det er ikke godt. Inden jeg ser mig om har de lange hvide spirer. Ikke at det er det store problem for det lykkes mig heller ikke særlig godt at dyrke dem. Det er bare gået jævnt ned ad bakke de seneste år. Jeg tror egentlig ikke at jeg gør noget forkert. Muligvis er jorden bare for tung.

17. okt. 2015

De sidste frø af to-årige

Af mine fem forskellige frøavlsprojekter denne sommer tilhørte de tre Brassica-slægten. Dette kan kun lade sig gøre hvis de tilhører forskellige arter, ellers vil de krydse sig med hinanden.
Således hører glaskål til Brassica oleracea.
Forsøget på at overvintre majroer, som tilhører brassica rapa, mislykkedes fuldstændig.
Den sidste - en pak choy - tilhører Brassica juncea. De oprindelige frø havde jeg fået af en kinesisk ven og jeg kunne ikke gennemskue ud fra posen om frøene var F1. Der kom meget få frø ud af det, men de skal selvfølgelig sås til foråret.
Jeg er allerede i gang med at tænke på hvilke to-årige jeg kan tage frø af til næste år.
Den kunne blive en rødbede f.eks. ‘Chioggia’, forudsat at vi ikke spiser flere af dem fra nu af. Det kunne blive min yndlingsrosenkål, ‘Jåtunsalgets rosenkål’. Det er snart mange år siden jeg fik frøene så det ville være godt med en frisk forsyning. Det kan være ret pladskrævende at avle frø af rosenkål, men jeg har fået tips til hvordan det kan lade sig gøre. Det vil jeg vende tilbage til senere.
Tror også at jeg vil forsøge mig med majroe igen. Der skal så nok gøres lidt ekstra ud af overvintringen.

11. okt. 2015

Frøavl, tredje del af føljetonen

Glaskål er en dejlig grønsag. Den er mild og sprød, og god både i salatskålen og i en gryde med simrede rodfrugter. Frøene er dyre i indkøb. Poserne koster selvfølgelig det samme som andre frø, til gengæld er der meget få frø i. Så da jeg stod med ca. ti stykker glaskål i slutningen af havesæsonen sidste år skulle det da forsøges med lidt frøavl.
Det gik ikke helt som jeg havde tænkt. ‘Delikatess weisser’ er en tidlig sort og den er ikke så nem at overvintre. Men det var nu den jeg havde overskud af, så jeg gravede dem ned og krydsede fingre for at det ville gå godt.
I foråret lod de vente på sig og til sidst kunne jeg ikke nære mig og begyndte at grave for at se om der var liv dernede. Det var der så ikke! En enkelt var frisk og sprød, den røg med i salatskålen, og resten var mere eller mindre forsvundet.

Til gengæld, i en anden ende af haven, havde ‘Purple vienna’ overvintret helt af sig selv uden hjælp af nogen art. De gik ret hurtigt i blomst. Det kommende arbejde med frøene vil vise om de dur til noget.



4. okt. 2015

Frøavl, rødbede, 'Burpees Golden'

Det er vist på tide at jeg kommer videre med min lille føljeton om frøavl. Alt gik planmæssigt og jeg gjorde mig meget umage med at fjerne alle bladbeder, som så ud til at ville gå i stok. Det jeg lige havde glemt er, at der stod nogen selvsåede Stolthenriks Gåsefod i nærheden. Jeg havde endda hæget om dem og passet godt på ikke at luge dem væk ved en fejltagelse. Det var langt hen på sommeren før jeg kom i tanker om at der er et problem der. Jeg har ikke styr på om de blomstrede samtidig, men rødbederne var meget tidligt i gang, så jeg kan jo håbe. Intet kan vides med sikkerhed før jeg ser resultatet til næste år. Det vil nok ikke være en god ide at satse hele rødbede høsten på ‘Burpees Golden’.




1. sep. 2015

Frøavl, gulerod, 'Yellowstone'

I denne sommer har jeg haft flere lidt større frøavlsprojekter, som startede allerede sidste år. Hovedsagelig rødder, som er to-årige og derfor først blomstrer og sætter frø andet år.
Gulerødder er ikke helt nemme at have med at gøre, men umiddelbart ser det hele fint ud.
Jeg havde læst lidt på lektien, alligevel begyndte jeg først at nærlæse Frøsamlernes vejledning i frøavl af gulerødder, efter at jeg var begyndt at høste frøene.
To vigtige punkter har jeg opfyldt
- der skal være mindst 16 planter og
- mindst en kilometer til nærmeste vilde gulerod
Så vidt så godt. Derimod har jeg ikke sorteret i rødderne, men bare ladet dem overvintre på friland og efterfølgende ladet dem alle gå i blomst.
Jeg har også bare høstet løs af de tørre frøstande uden at skele til størrelsen.
Det havde været klogt at udvælge de største og mest artstypiske rødder og udvælge de største frøstande.

Skaden er ikke så stor. ‘Yellowstone’ er ikke en særlig speciel og sjælden arvesort og det er bare til mit eget brug.
Frøene er utrolig nuttede med små “ben” til alle sider. Industrielt høstede frø får slebet benene af mekanisk. Frøsamlerne har en teori om at frøene holder bedre hvis dette ikke sker.
Nu kan jeg rigtig rutte med gulerodsfrø. Faktisk har jeg ret svært ved at få gulerødder til at spire eller jeg tror snarere at der er noget småkryb der spiser dem ligeså hurtigt som de kommer op.
Her i slutningen af august og i september bredsår jeg forskelligt på de bede der er blevet tomme. Her bruger jeg gerne frø som jeg har masser af og det kan f.eks. være gulerod. Med lidt held kan de overvintre, give tidlige rødder til næste år.


30. aug. 2015

Bær-alliance

Som Birgitte gør opmærksom på kan man lave dejligt alliancesyltetøj. Egentlig har jeg opfattet det med alliancer som noget man laver når man ikke har nok af en enkelt slags frugt. Men i virkeligheden gør de forskellige slags nok noget for hinanden. Det her ser i hvert fald lækkert ud, synes jeg, og det smager også fremragende.


26. aug. 2015

De gamle ribs

De over 40 år gamle ribsbuske bliver ikke passet på nogen måde. Det vil sige, det er ikke helt rigtigt for vi hakker det værste græs væk en gang eller to i løbet af foråret. Ellers foretager vi os ikke noget. De bliver ikke beskåret, de bliver ikke gødet. Alligevel leverer de trofast en enorm mængde ribs hvert år.

Nu er det så mærkeligt, at ribs ikke appelerer til mig. Til allersidst når de er meget modne, og sjovt nok får de også lov til at hænge i fred for fuglene, tager samle-forråd-genet pludselig over og jeg går i gang med at plukke. Så bliver der plukket et par kilo, lavet ribssaft, puttet lidt i fryseren, hvorefter jeg glemmer dem igen. Også dem i fryseren.


21. aug. 2015

Fra haven til maven

Jeg er ret vild med at lave mad fra haven og ind imellem tænker jeg på om jeg skulle oprette en sideløbende madblog. På den anden side ville det ikke rigtig give mening, for når jeg skal lave mad går jeg ud i haven, ser hvad der er og komponerer noget udfra det.
Det er altid sæsonens råvarer der optræder, så i perioder får vi det samme og det samme, men i forskellige kombinationer og tilberedelsesmetoder. Lige nu er der squash, persille, hvidløg og tomater i overflod. Jeg skar squash i tynde skiver, lagde dem lagvis i et fad og smurte hvert lag med persille/tomatpesto.
Ind i ovnen til det er færdigt. Glemte desværre at fotografere resultatet.


20. aug. 2015

Abrikoshøst

Ja, det er altså ironi, for abrikoserne kan tælles på to hænder. Der var otte.
Det så ellers meget lovende ud i foråret med en masse blomster. Der var vist et eller andet med det forår som gjorde at de ikke blev bestøvede.

Teoretisk er jeg meget glad for abrikoser men i praksis er de tit lidt melede og kedelige, så derfor har de nu ligget på køkkenbordet et stykke tid, mens jeg har overvejet hvad de skulle bruges til. I dag blev de kogt med en lille smule sukker og vand og det blev altså godt. Især med lidt fløde på.


5. aug. 2015

Overspringshandlinger på den gode måde

En typisk formiddag i haven kan forløbe på denne måde: Jeg er på vej ud i haven med en kurv over armen for at plukke bønner, da jeg ser at græskarbedet trænger til at blive luget. Det gør jeg så, men forinden tager jeg frø af blomsterkarsen og putter dem i lommen.

Bagefter henter jeg trillebøren til ukrudtet.
Eller rettere sagt jeg har til hensigt at hente den, men undervejs tjekker jeg lige frilandstomaterne for sideskud. Mellem tomaterne står en lille række basilikum som skal vandes.

For at hente vandkanden må jeg forbi ærtebedet, hvor ærterne er ved at være tørre, så jeg må hellere plukke dem inden de falder til jorden. 


Der bliver også tid til at beundre brudeslør, inden jeg går ind for at hente en skål til at samle skovjordbær i.

Sådan kan der gå meget dejlig kvalitetstid i haven. Og bønnerne fik jeg også plukket.
Jeg har også lavet en overspringshandling mens jeg skrev dette indlæg, nemlig googlet brudeslør, og fundet ud af at de kan tørres og bruges til vinterbuketter. Det må jeg se på i morgen.


31. jul. 2015

Kardon, ‘Gobbo di Nizza’

Sjovt nok har jeg aldrig blogget om kardon, en meget spektakulær plante. Den bliver enormt høj. Som I kan se på fotoet når den helt op til skyerne.
Gobbo betyder pukkelrygget og hentyder til måden den bliver dyrket på, således at den nærmest krummer sig op af jorden.
Normalt er det de tykke og opsvulmede bladskeder man spiser. Det er dog aldrig lykkedes for mig at få den til at lave noget videre bladværk. Tværtimod skyder den i vejret og danner  blomsterknopper a la artiskok. Modsat andre kardoner jeg har set, bliver de meget store. Der er ikke meget kød på bladene men bundene smager fint. Nøjagtig som artiskokker.


Der er en del skære og gravearbejde.

Men det er bestemt ulejligheden værd. Se hvor meget der kom ud af det.

Modsat artiskokker har kardoner ingen problemer med at overvintre.

Jeg høstede kun de største. Resten blev omdannet til et par store udendørs buketter og anbragt i bedet.