3. apr. 2015

Vild porre, 'Kathy'

I løbet af vinteren danner den en lille klump med et hovedskud og små sideskud. Jeg graver op og skærer forsigtigt “hovedporren” af.
De små sideskud hænger fast på klumpen og den planter man igen. Dernæst glemmer jeg den stort set indtil næste forår hvor operationen gentages.


Den har en meget mild smag og jeg opfatter den som en mellemting mellem løg og porre. jeg bruger den i retter hvor jeg ellers ville bruge løg eller porre. F.eks. fint snittet i en bønnesalat eller i en suppe.
Stammer fra Frøsamlerne.

31. mar. 2015

Hvad kan man ellers bruge sojabønner til

I vildmedhave dyrker vi tre slags sojabønner. En gul, en sort og en grøn. De kan alle bruges til edamame som absolut er højdepunktet af hvad man kan bruge dem til. Friske edamame smager bare så meget bedre end købe-slagsen. De har ikke været en tur i fryseren og man kan selv styre salttilførslen. Sæsonen er meget kort og derfor plejer jeg også at blanchere og lægge i fryseren. Det smager stadig bedre end købe-bønner.

Man kan også lade nogen bønner sidde tilbage på planterne og tørre dem ligesom andre tørrebønner.
Man har så vinterforråd, og der er et utal af anvendelsesmuligheder.
De blødes op ca. 12 timer. Herfra kan man vælge at lægge dem i spirekassen i et par dage til de har en lille spire. De skal have et kort opkog (man sparer den lange kogetid) inden de wokkes med hvad man nu har af grønsager. Eller man koger dem og wokker med grønsager. (Foto).


De kan også bruges til mere nørdede ting og her bruger jeg kun de gule.
Jeg er den heldige ejer af en mælkemaskine, som i løbet af ca. 20 min laver 1 l mælk af 1 dl udblødte sojabønner. Man kan sagtens lave det uden maskine, men så skal man nok være ualmindelig glad for at eksperimentere i køkkenet og i besiddelse af meget god tid.
Mælken kan bruges i almindelig madlavning eller min yndlingsdrik om vinteren: En kop sojamælk varmes til kogepunktet med et stykke mørk chokolade.
Jeg har netop fundet Plantepushernes side med en masse opskrifter på alle mulige “mælkeprodukter” man kan lave af sojamælk.

Man kan lave sin egen tofu. Der findes opskrifter på nettet, så det vil jeg ikke komme ind på her.
Jeg vil nok stille spørgsmålstegn ved om man kan smage forskel på købte tørrede sojabønner og hjemmedyrkede. Men det er nu meget sjovt og tilfredsstillende at lave en ting helt fra grunden.

28. mar. 2015

Anemoner overnight

Jeg lagde ikke mærke til noget i går. I dag er de her, forårets yndige budbringere.

25. mar. 2015

17. mar. 2015

Hvad smager mere af hvidløg end hvidløg

Det gør såmænd ramsløg.

Det passer jo fint nu hvor vi er i gang med de allersidste, bittesmå, tørre og ved-at-skyde- hvidløg.
Pesto lavet af ramsløg er en heftig sag som kan smages på tungen mange timer efter. Ikke særlig socialt.
Ramsløg er oven i købet sundt at indtage, ligesom hvidløg.

Hvorfor det forholder sig sådan kan man læse her på wikipedia.

16. mar. 2015

Det der med at være selvforsynende

Hvis man vil være så selvforsynende som muligt kræver det lidt mere end indsatsen med at planlægge, så og passe haven året rundt. Jeg går med vilje udenom ordet “arbejde”, for hvis man opfatter det som et arbejde i ordets egentlige forstand, duer det nok ikke. Det skulle gerne være en fornøjelse, noget man simpelthen ikke kan lade være med.
Det er en fordel hvis man er åben omkring hvad der også kan spises og kan få øje på alle småtterierne.
Det kan f.eks være en overvintret kinakål som er gået i blomst,

eller friske skud af Aleksanderurt.

Det kan være en gammel rødbede man finder i jorden eller glemt i en spand.

Det kan være alle de friske skud såsom brændenælde, skvalderkål, mælkebøtte, ramsløg plus skuddene fra alle de planter man har ladet stå på bedene.

Det er i det hele taget en fordel, jeg ved at jeg gentager mig selv, hvis man ikke er for energisk med at rydde op om efteråret.
Man må også have lyst og tid til et ret stort renseri ved køkkenvasken.
Indrømmet, det er lidt monotont i øjeblikket, men så er glæden så meget desto større når der kommer friske asparges, kartofler, ærter, salat osv.osv. Pludselig inden man ser sig om er der en overflod uden lige.

10. mar. 2015

Hvem mon bestemmer i haven

Tilsyneladende ikke mig. For to år siden plantede jeg disse safrankrokus-løg i en urtepotte.
De visnede stille og roligt ned og i stedet dukkede en helt andet plante op. Astragalus som er en kinesisk helseplante. Jeg havde sået den flere år før og det var blevet en lille busk på ca 30-40 cm med fine gule blomster. Den forsvandt i forbindelse med omlægning af haven og jeg havde sådan set glemt den. Nå men, fint nu har jeg den igen.
Så pludselig i efteråret, halvandet år efter safranplantningen, kommer der nogen mystiske tynde blade ved siden af astragalus’en.
Nu er jeg spændt på om det faktisk er safran eller om der kommer flere overraskelser.





8. mar. 2015

Græskarboller

Hvis man ikke ved hvad man skal stille op med sine græskar eller hvis man har slået hul på en kæmpe, er græskarboller et godt bud.
Ideen fik jeg i Maren Korsgaards bog ‘Smagen af græskar’ fra 2014.
Maren bagte brød, jeg bagte boller. I princippet damper man noget græskarkød, f.eks. 500 g. Dette dampede, afkølede og mosede græskarkød rører man med lidt gær, lidt salt og samme mængde mel. Bemærk at der ikke skal vand i.
Det lyder måske mærkeligt, men det smager super super godt, næsten lidt kageagtigt.
Den nøjagtige opskrift findes i bogen.

6. mar. 2015

Gode lager-egenskaber

Rødkålshovederne blev sået i april sidste år, og jeg gjorde mig umage med at plante dem meget sent ud, udfra en teori om at det kunne forhindre dem i at sprække i løbet af efteråret hvis de var i vækst så længe som muligt. Det lykkedes, men jeg kan jo ikke være sikker på at det var den sene udplantning som gjorde udslaget.

I januar da der var udsigt til længerevarende frost tog jeg de sidste op til opbevaring og her i marts er de stadig fine.
Sorten hedder ‘Cabeza Negra’ og den fortsætter jeg med. I år hedder den dog ‘Cabeza Negra 3’. Der findes også en 2’er.

19. feb. 2015

Det er dig som bestemmer om de brænder Nældepesto

Ja, jeg fortsætter med brændenælderne, botanisk kaldet Stor Nælde. Man kan sagtens plukke dem uden handsker, hvis blot man tager et fast greb om stænglen.
Nældepesto laves ved at overhælde nælderne med kogende vand og lade dem stå i fem minutter. 

(Det er ikke muligt at tage et fast greb med munden!)
Dernæst blendes de med ost (f.eks. parmesan), nødder (f.eks. solsikkerkerner), olie (f.eks. olivenolie), hvidløg. Smager godt til porrer wokkede med ingefær.
Der er også dejlige store mælkebøtter fremme nu, som et dejligt tilskud til salaten.


8. feb. 2015

Det gælder om at se mulighederne

Dagens suppe er lavet på brændenælder og kørvel. Tilsat vand, en meget lille smule herbamare, en klat smør, et vrid peber. Der skal ikke så meget til for at lave noget lækkert.

2. feb. 2015

Ærter er forskellige

Når man sådan sidder her i køkkenvarmen og kikker ud på snevejret er der ikke meget der tyder på at foråret er lige om hjørnet.
Og dog - alligevel siger kalenderen februar og der skal snart gang i såbakkerne hvis man vil være på forkant og med når det første grønne høstes i haven.
Det kan f.eks. være ærteskud eller endda bælge.

Jeg har fundet 11 forskellige ærter til at lege med i år.
Nogen er gengangere som ‘Faster Kirstens høje ært’, en sort som er gået i arv i familien og derfor er et must eller ‘Markana’, selvstående med kraftige fangtråde som efter sigende kan spises i deres spæde tilstand.
Desuden en stribe nye som har tiltrukket mig med særlige egenskaber så som tidlighed, farve, holdbarhed.
Jeg begynder snart at så i potter, lidt ad gangen, en sort ad gangen. Ærter er ret kuldetålsomme så de kan plantes tidligt ud under fiberdug og komme i gang med væksten.
Med lidt held regner jeg med at begynde at høste ærter senest i begyndelsen af juni.


 Fra højre mod venstre er det:
‘Faster Kirstens høje ært’, meget høj,
‘Markana’, lav marvært med kraftige fangtråde
‘Meteor’, lav skalært, tidlig, kan overvintre hvis man er heldig
‘Nano piccolo provenzale’, meget lav, meget små søde ærter
‘Sugar Ann’, slikært
‘Oskar’, lav, sød, ekstrem tidlig
‘Winterkiefer’, sukkerært skal høstes spæd, kan overvintre
‘Errindlev ært’, kan bruges både som sukkerært og kogeært
‘Prince Albert’, høj og meget tidlig
‘Golden Sweet’, høj gul sukkerært
‘Biskoppens gråært’, sukkerært og kogeært


14. jan. 2015

Haverelateret håndarbejde

Udover at lege med frø her om vinteren, kan man f.eks. sy poser til bønner og ærter.
Det ser fint ud når man bruger gennemsigtigt materiale så man kan se frøene. Jeg har både brugt fint silkeorganza og helt almindeligt tyl. Poserne bliver lukket med to smalle satinbånd.


11. jan. 2015

Vårsalat, 'Verte de Cambrai'

Vårsalat er her i min have gået fra at være noget der bare er der, til en udsøgt delikatesse. Den fine nøddeagtige smag gør sig godt i alle blandinger af rå grønsager. I daglig tale kaldet salat.
Derudover er det en af de aller, aller nemmeste grønsager. Så den én gang og du har den. Den har sin naturlige sæson om vinteren, hvor der begynder at blive halvtomt i haven. Den skal sås sidst på sommeren, og hvis man kun har en lille have, kan man starte den under salat, bønner, ja hvad som helst, som man regner med at høste i løbet af efteråret. Og vupti har man stadig et grønt bed om vinteren.

Vårsalat har kun en ulempe. Der sidder meget jord mellem bladene og man skal være meget omhyggelig med rensningen. Det er ikke nok bare at skylle dem under vandhanen.
Jeg har to strategier i den forbindelse. Nogen gange tager jeg kun 3-4 rossetter ind ad gangen. Det gør renseriet overkommeligt. Andre gange tager jeg en stor portion og renser på én gang. Så er der nem salat til mange dage. Det er et spørgsmål om temperament hvilken metode man synes bedst om.

6. jan. 2015

Stemningsbilleder fra køkkenet

Timian, æbler, 'Belle Boskop,' hvidløg, 'Estisk Rød', poser med flere hvidløg, lille net med tørrede ærter.


3. jan. 2015

Knald på farverne

Vejret er koldt og trist men på tallerkenen er det solskin.  Prøv at se hvilken farvestrålende salat man kan kreere med rødbede, rødkål, cikorie og vårsalat.


9. dec. 2014

Husk krydderurterne

Krydderurter er et dejligt pift på maden. Tilmed er de sunde. Det er selvfølgelig ikke de store mængder man spiser, men hvis der kommer et  drys på salaten hver dag, må det bestemt tælle med.
Med langt de fleste er der ingen grund til at gøre sig særlig ulejlighed med f.eks. frysning eller tørring. Mange af dem holder sig fint derude, også i koldt vejr. Af kuldefølsomme arter kan jeg lige nu kun komme i tanker om dild og basilikum. Dem undværer jeg og frådser i stedet i timian, rosmarin, salvie osv.


5. dec. 2014

Regnvejr ingen hindring

Her er hvad jeg havde med ind efter min haverundtur i dag.
- Løg til en løgtærte, men bare uden tærtebund
- Rodfrugter til juiceren
- Urter til en fiskesuppe kogt på et par rødspætteskrog fra i går
- Æbler til frugtskålen

4. dec. 2014

Som sagt så gjort

Det er egentlig mærkeligt at jeg ikke før nu har tænkt på at tage frø af Matrem. Nu skal den på række mellem grønsagerne.

3. dec. 2014

Dagens opmuntring

Matrem er en lille plante i rejnfanslægten. Den findes rundt om i haven og den blomstrer nærmest året rundt. Det er en forvildet lægeplante, men man kan også købe forædlede sorter. Jeg synes nu at den vilde er fin, og jeg har lige læst på Havenyt.dk at den kan bruges til jordforbedring. Så den ud på tomme bede (hvis man har sådan nogen) om efteråret og den vil være nem at hakke om, når foråret kommer.
Måske skulle jeg overveje at tage frø.


2. dec. 2014

Haven i december

Det meste af året er der så meget at gøre i haven at det ikke giver mening at lave huskelister. Det bliver højst til en liste til i morgen eller i eftermiddag. Her i december derimod kan gøremålene tælles på en hånd eller to.
Her er min liste som jeg har skrevet i november, mens jeg befandt mig et par tusind kilometer fra haven.




1. Hente hestegødning hos genboen og lægge på alle tomme stykker, bl.a. aspargesbedet.
2. Så ærter i små potter med henblik på overvintring.
3. Rydde op i drivhus. Det må da være på tide :-)
4. Gennemgå min frøbeholdning inden jeg lader mig friste af diverse frøkataloger.
5. Huske at gå en tur i haven hver dag, nyde luften og samle føde.
Da jeg kom hjem forleden ramte virkeligheden mig med et brag.
Nu drejer listen sig om at redde æblerne og potteplanterne indendørs og dække diverse salater og cikorier med fiberdug. Kort sagt, redde hvad reddes kan.
Punktet med at gå en tur i haven hver dag gælder stadig.