Tror du på ufoer

Der er landet en i min have.

Jeg har aldrig haft tilbøjelighed til ufo-squash, men da jeg fik foræret nogen frø skulle de selvfølgelig prøves.
Sorten er Sunburst F1. Jeg såede ét frø, noget senere end de andre squash, og fik én plante som voksede og hurtigt indhentede de andre.
Jeg må give bagsideteksten ret, den har en meget mild og delikat smag.

Jeg høster de første squash mens de er meget små for at fremme frugtsætningen.

Svært at se forskel

De ligner hinanden utrolig meget men det er to arter indenfor samme slægt.
Agretti, Salsola soda, er den største og også den vanskeligste at få til at spire. Den bliver omtalt som italiensk specialitet.
Okahijiki, Salsola komarovii, har et japansk navn som betyder landtang.
Begge arter vokser vildt i tørre, salte miljøer, men de kan også sagtens vokse i almindelig havejord.

Det er lykkedes mig at fremdrive et par planter af hver art. Jeg klipper lidt skud af og håber at der vil vokse nye frem. Eftersom der ikke er nok til en selvstændig ret lægger jeg dem ned i kartoffelgryden i de sidste par minutter af kogetiden.

De smager ikke af så meget men de har en dejligt sprød tekstur.

Suk, så er det kålmøl

I forsommeren fløj store sværme af små hvidvingede insekter op når jeg gik rundt i haven ved skumringstid.
Jeg har nu med hjælp fra Karna Maj fundet af hvad det er og hvorfor.
Her sidder de på den flerårige kål ‘Daubenton’ som jeg ellers havde regnet med at dyrke uden net. Som det ser ud nu skal alle kål, majroer, kålroer, glaskål, alt hvad der hedder noget med brassica under net, hvis man vil have noget ud af det og ikke bare opformere kålmøl.

Så er der ærter

Og det er ikke fordi jeg stammer.
Det er ærterne
‘Oskar’, ‘Hurst Green Shaft’, ‘Meteor’, ‘Jof’
og sukkerærterne, ‘Golden Sweet’ og ‘Engelsk sabel’
Umiddelbart kunne det se ud som om ‘Meteor’ er den lille i dette selskab, men den har den fordel at den er meget kuldetålende og i teorien kan den sås om efteråret og overvintre.

Hvis man vil have egne frø til næste sæson, betaler det sig at reservere et antal planter eller et område straks man begynder at plukke. Ærter vokser hurtigt så i løbet af et par dage giver det helt sig selv. Man ser hurtigt de store og grovere ærter og kan plukke udenom. På den måde fremmer man egenskaben at sætte tidlige ærter.

Andre ærter i haven er ‘Faster Kirstens Høje Ært’, ‘Markana’ og som noget nyt en særlig sen sort ‘Balmoral’.

Når bælgene er så fine som her, kan man koge dem og bruge kogevandet til en suppe.

Brug udtyndingsplanterne

Det kan næsten gøre helt ondt at trække de små planter op når de nu endelig er spiret. Men det er absolut nødvendigt. Hvis de står for tæt og ikke har plads til at udvikle sig får man lavere udbytte. Så hjælper det jo lidt på det at nogen af dem faktisk kan spises. Jeg har endda læst et eller andet sted at rødbedetoppene er endnu sundere end selve roden.
Når “slangen” på slangehvidløg kommer til syne er det en god idé at fjerne den, hvis man ikke skal bruge topløgene til at forny sin hvidløgsbestand med. Når planter bruger energi på at danne topløg, bliver der ikke så meget energi til at danne selve hvidløget. Så hvis man vil have store hvidløg - så af med toppen. Den nederste del kan spises og er meget lækker, resten må kasseres.

I går lavede jeg dampede rødbedetoppe med hvidløgsstængler, kapers og couscous.

Engelsk spinat fra Hvidkilde

Trods navnet er det ikke en spinat men en bladbede. Jeg har aldrig før haft den engelske spinat, men i foråret såede jeg lidt til at bruge som pynt på en markedsbod. Efterfølgende blev den plantet ud i haven og nu har jeg opdaget at den smager meget bedre end den bladbede ‘Bionda di Leone’, som jeg plejer at dyrke.

Den er mørkere grøn, har meget spinklere stilke, hvilket jeg synes er en fordel. Den har en mildere og rundere smag. Det bliver klart fremtidens bladbede her i haven.

Til venstre: 'Engelsk spinat fra Hvidkilde' kan man være heldig at anskaffe sig hvis man er medlem af Frøsamlerne.
Til højre: 'Bionda di Leone' indkøbt for mange år siden fra Franchi Sementi.

Når man vil gøre det så godt

Set i lyset af den knastørre jord og ingen udsigt til regn, fandt jeg på at lægge bønnerne i blød inden såning. Det viste sig at det ikke er en god idé. Fjorten dage senere er de stort set ikke kommet op. Jeg har googlet lidt og fundet ud af at det er en god fremgangsmåde med ærter mens bønner højst skal ligge fugtigt natten over. Så det er forfra med bønnerne.

Vild græsplæne

Hvis man kan lade være med at slå græsset kan der komme de fineste blomster.

Her er det Almindelig brunelle.

Når man slår et stort kartoffelbrød op

Det er sådan lidt on and off med kartofler her i haven. I år er et år hvor jeg er gået lidt amok i forskellige sorter. Bl.a. har jeg købt ‘Mayan Gold’. Den tilhører en særlig art af kartofler, Solanum phureja, som indtil for nylig ikke har været dyrket i Europa. Jeg kunne ikke stå for beskrivelsen, som lyder
Skotsk sort fra 2001, nøddeagtig smag og cremet konsistens, skøn til fritter, mos,mm, mellemtidlig gul skræl og kød.
Den stammer selvfølgelig fra Sydamerika som andre kartoffelarter, men det er i Skotland at man har udviklet og tilpasset den til europæisk klima.
Jeg gik og hyggede mig med at lægge mine 13 (!) forskellige kartoffelsorter og da jeg nåede til ‘Mayan Gold’, var den blevet væk. Hjælp. Ved at rekonstruere forløbet nåede jeg frem til at den var blevet blandet med ‘Flavia’, en tidlig sort som jeg ikke har prøvet før.
Nu tror jeg faktisk at jeg har fundet den. Her er fem kartoffelplanter hvor løvet ser lidt finere ud end på naborækken.

Måske er det ikke så tydeligt på billederne, men i det virkelige liv synes jeg at man kan se forskel. Om et stykke tid når de skal graves op bliver det måske endeligt opklaret.

Broccoli for øvede

Jeg kan se at jeg kun har lavet et eneste indlæg om strandkål. Det handlede om at blege skuddene. Det har jeg siden opgivet da det bare udviklede sig til rene myrereder.

Men strandkålen findes stadig i haven. Ikke altid på samme sted for den selvsår og det er lidt forskelligt hvor den får lov at blive stående. I går fik jeg øje på de fineste blomsterskud som ligner broccoli ret meget. Bortset fra smagen! Den er ikke for sarte sjæle. De må bestemt være sunde, så bitre de er.

God motion at vande med kande

Hver morgen tjekker jeg vejrudsigten for at se om det dog ikke snart bliver regnvejr. Jeg elsker selvfølgelig sol og varme ligesom de fleste andre mennesker. Men lige i disse dage hvor der skal plantes og sås i den helt store stil er det ikke så godt. Det bedste plantevejr er overskyet, så fordampningen ikke er så stor og så mildt regnvejr, gerne om natten. Det er da ikke de store krav.

Der skal selvfølgelig altid vand til når man planter ud, men lige nu særlig meget. Den smule fugt der er i jorden fordamper når man begynder at grave og klargøre.
Heldigvis har jeg tre store regnvandsbeholdere. Når de er fulde kan jeg finde på at fylde spande og kar ved siden af så der er plads til mere vand i beholderne. Det skal nok blive brugt.

Jeg kan også finde på at samle det vand jeg skyller grønsager i og hælde i den beholder som står lige udenfor køkkendøren. Alt det fine rene vand som ryger direkte i kloaken!
Vandtønderne er ved at være tomme nu og så må jeg bruge vand fra hanen.
Kun i virkelig nødstilfælde bruger vi havevander.
Heldigvis ser det ud til regn i slutningen af ugen.

Nattefrost, øv

Min helt simple strategi i forhold til den varslede nattefrost var denne: jeg tror ikke på det. Nå, det virkede altså ikke! Enkelte kartoffelskud har fået frost og ser mærkelig brune ud. Det er egentlig ikke den store ulykke, de skal nok komme alligevel.

Mærkelig nok er der et par store planter lige ved siden af som ikke har taget skade, så måske bliver der trods alt lidt tidlige kartofler.

Dagens høst

Trods den tomme have kan der alligevel findes lidt hist og her.
Løg, som måske godt kunne være blevet større, men de stod lidt i vejen,
de trævlede gulerødder,
radiser fra drivbænken,
et lille salathoved,
en hel bunke persille,
den sædvanlige bunke grønne blade.
Desuden brugte jeg hvidløg og græskar fra haven.
Dagens menu: Græskarragout med persillepesto og salat.

Rabarbersamlingen

‘Glaskins Perpetual’ valgte jeg oprindeligt p.gr.a. lavt indhold af oxalsyre. Det virker ikke helt klart om oxalsyre er skidt eller ligefrem godt at indtage. Men det står tilsyneladende fast at mælkeprodukter neutraliserer den. Så en kage med fløde eller creme fraiche skulle være sikker. Eller man kan nøjes med at høste før Sct. hans hvor indholdet er lavest.

Nu har jeg så i en anden tabel set at indholdet af oxalsyre i ‘Glaskins’ er højt. Desuden er jeg ikke så tilfreds med planterne. De går meget hurtigt i stok og bliver ret hurtigt angrebet af en eller anden form for rust. Jeg er allerede begyndt at skære blomsterstande fra. Det virker også lidt som om de er i tilbagegang, de bliver tyndere og tyndere for hvert år.
Derfor har jeg købt frø af to nye. ‘Victoria’ (øverst) er valgt for sin tidlighed og middel indhold af oxal. ‘Champagne’ (nederst) er valgt for tidlighed og for navnet som lyder berusende dejligt.

Så er der jo den gamle arverabarber. Jeg har døbt den ‘Skrænten’ fordi den vokser på skrænten.

Den kunne jeg virkelig godt tænke mig nogle flere af. En deling og omplantning for nogen år siden forløb ikke så heldigt. Det er ikke uproblematisk at frøformere rabarber.

Den korte forklaring er at de har mere end to kromosomsæt og derfor kan afkommet blive ret forskelligt fra ophavet. Første skridt er at lade den gå i blomst og se om de kan spire.

Her kommer så årets rabarberkage. Opskriften er taget her hos Lone Landmand. Jeg kom resterne af en pose mandelmel i dejen og tilføjede hakkede mandler til fyldet. Opskriften er lidt usædvanlig men jeg kan sige at den fungerer. Kagen er også god dagen efter.

Aldrig så jeg en have så tom

Det passer selvfølgelig ikke for det ser jeg jo hvert år ved denne tid. Jo mere jeg ordner derude jo tommere bliver der. Det varer et godt stykke tid før det her kommer til at ligne en køkkenhave.

Der er dog lyspunkter. Som f.eks. salaten i drivhuset.

Der skal også være plads til lidt pynt.

Artiskok fra fryseren

Hvad gør man midt om sommeren når det pludselig bugner med spiseklare knopper på artiskokkerne. Man har spist alt hvad man kan og man har reserveret knopper til at gå i blomst. For at det skulle gå lidt hurtigt kogte jeg dem i fem minutter, afkølede og så i fryseren.

Så langt så godt. Nu er vi så nået dertil hvor vi skal til at spise dem. Det kan ikke anbefales  at tilberede dem i kogende vand. De bliver ret bløde og fulde af vand, som sejler ned ad armene når man plukker blade af. En meget bedre metode er at lade dem tø nogle timer på køkkenbordet, dernæst lade dem riste meget blidt i en gryde med lidt olivenolie. Hvor længe afhænger af optøningsgraden.
Det er som om den bitre smag har koncentreret sig noget, men i denne tid hvor der ikke er så meget at hente i haven fungerer det fint.

'Baquieu'

Jeg vil gerne endnu en gang slå et slag for denne selvkørende salat. Den sår sig selv år efter år og det eneste man behøver at gøre er at flytte de små planter hvis man vil styre hvor de skal vokse.
I dag er de første klar til høst. De er ikke store men det gør ikke noget for der er masser af dem rundt om i haven. Lige dette hoved har stået under bionet i vinterens løb. Det er ikke fordi de ikke sagtens kan klare sig uden, det er mere fordi jeg ikke vil risikere at miste dem alle til rådyrene. Rådyrenes livretter er cikorier, bladbeder og rødbeder men man kan jo aldrig vide om de pludselig får smag for havesalat også.
Den er muligvis synonym med ‘Erstling’ eller ‘Baquieu Erstling’ som vistnok kan købes. Ellers kan man anskaffe sig den hvis man er medlem af Frøsamlerne. Eller man kan møde Frøsamlernes markedstande rundt om på havemarkeder og være heldig at den er i sortimentet.
Så fik jeg også lige lavet lidt reklame for Frøsamlerne.

Lav riigeligt med planter

Så kommer man lige gående for at se til sine tomater og bliver mødt af dette syn.
Det er altså prisen for at lave sin egen pottemuld. 
Jeg er begyndt at lave både så- og plantejord efter opskrift på Havenyt.dk.
Fordelen er at man ikke hele tiden skal i byggemarked og købe, at man ikke er med til at udpine vores højmoser.
Ulempen er så at man selv indfører forskellige skadedyr til sine  planter. Jeg ved ikke lige hvilket der har været på spil her, en snegl måske. Men det er en del af gamet når man er økologisk. Heldigvis har jeg to af hver tomat. Jeg var ellers lige begyndt at synes det var lidt fjollet og det fylder jo enormt meget i vindueskarmen. Det er altså en god idé at så flere planter end man skal bruge. Eventuelt overskud kan man så forære væk eller proppe ind et eller andet sted i rækkerne.

Når jeg potter om så ryger overskydende jord med i puljen igen. Det kan resultere i at der dukker småplanter op uforudsete steder. F.eks. står der pludselig små salater i en stiklingepotte. Jeg må så leve med at jeg indtil videre ikke ved hvilken sort. For de skal selvfølgelig videre. De strutter jo af sundhed. De kan måske ligefrem lide at blive kastet på hovedet og få skovlet en hel masse jord over sig.