20. jul. 2009

Jeg er bagud. Melon. Farthest north.


Jeg har vist været lidt for nonchalant med melonerne i år. De blev planmæssigt sået 1. maj. De spirede og voksede ret langsomt. Omkring 1. juni var vejret dejligt, jeg plantede ud og set i lyset af hvor godt det gik sidste år, dækkede jeg dem ikke med fiberdug de første dage. Det var ikke den rigtige beslutning, for det uvejr som hærgede de danske haver i begyndelsen af juni bekom ikke de små planter vel. Heldigvis havde jeg et nyt hold igang med henblik på at forlænge sæsonen. Nye planter har erstattet de mest medtagne, men alt i alt er vi ikke kommet ret langt. Jeg kan se på mine billeder fra sidste år at 14. juli var der et mylder af meloner. I dag den 21. juli kan jeg knapt se en eneste.


Nå, men så er det godt at jeg har garderet mig ved at plante et par stykker i drivhus. Ja, så er det ikke frilandsmeloner og de kan ikke bruges til frøavl, men meloner er det da.
Her er der frugter - endda mange tvillinger og trillinger.

19. jul. 2009

Jeg har vendt komposten i dag.


Foruden de sædvanlige orme, biller, larver og snegle har jeg fundet stålorm, salamander, pindsvin og nu også firben i komposten. Den lå der øverst på en grebfuld kompost som en lille slatten halvdød et eller andet. Men den var absolut ikke død. Den kom hurtigt i aktivitet, og et øjeblik efter at jeg havde sat den på jorden var den i færd med at grave sig ned igen.

15. jul. 2009

Portulak. Portulaca oleracea.


Så er de her, portulakkerne. Lyst gulgrønne spæde skud med rød kant. En af de allernemmeste planter. Den passer fuldstændig sig selv når den en gang er sået. Den kommer sent, først nu efter at jeg har hakket haven igennem flere gange, er den her.
Den er ovenikøbet en af de sundeste planter. Rig på c-vitamin og skulle have mild antibiotisk virkning. Den kan både stuves, koges, syltes og spises rå i salater. Jeg hælder mest til det salatversionen.
Jeg har ledt efter Vild Portulak når vi har været på ferie i Sydeuropa. Første gang jeg fandt den, var da vi besøgte Susanne og Bernard i Sydfrankrig. Susanne havde hakket under hækken og revet det hele sammen i en bunke, inclusive portulak. Siden fandt jeg den overalt i sprækker mellem fliser og sten. Hjembragte frø fra både Frankrig og Italien spirer og vokser fint, men kan ikke nå at sætte frø.

9. jul. 2009

Nye måder at være hvidløg på.


Mens jeg var ved at skrive dette indlæg, sagde det “ding” i indbakken og der lå en invitation fra frøsamlerne til en hvidløgskonkurrence. Den vil jeg selvfølgelig straks tilmelde mig. De få af mine løg som har overlevet rust og skimmel er nogenlunde store efter min egen målestok. Jeg er ikke sikker på hvordan de vil gøre sig ude i den store verden.
Den store overraskelse kom fra resten af Nettos hvidløg. På afstand så det ud som om de var ved at knække. På nærmere hold så jeg at de har dannet ynglekopper ca 6-7 cm over jorden og derfor var stænglen ved at revne og knække.
Det er muligvis en helt normal foreteelse, jeg har bare aldrig set det før.

5. jul. 2009

Vildt fråds i artiskokker.


Første raid i artiskokhaven gav stort udbytte. Vi høstede fra Serridslevgaard, Green Globe og Violett de Provence.


En enkelt Violett blev serveret rå, i tynde skiver og overhældt med god olivenolie. Resten tilberedte vi som spaghetti ai carciofi.

3. jul. 2009

Efter jordbær kommer de gule kirsebær.






















Jeg er fuldstændig vild med at spise frugt direkte fra planten, i dette tilfælde fra træet. Jeg har faktisk næsten helt alene spist alle kirsebærrene. Det er kun angsten for at kravle højere op end tredje trin på en stige som har afholdt mig fra at spise bærrene i toppen. Men det finder jeg nok en løsning på inden stærene kommer.

1. jul. 2009

28. jun. 2009

Skovjordbærsyltetøj, videreudvikling af.


Igen i år er der ustyrlig mange skovjordbær. I løbet af et øjeblik har jeg plukket 500 g.


Opskriften jeg sylter efter er den samme som sidste år, bortset fra at sukkeret er erstattet med et glas rabarbersirup som jeg havde stående i køleskabet. Portionen må være lidt større for jeg kan ikke rigtig smage mynten og peberkornene. Eller også er mine smagsløg faldet af på den. Men dejligt smager det i alle fald.

23. jun. 2009

Min egen misticanza.


Det er praktisk at have en blog. Jeg fører selvfølgelig havekalender sideløbende, men nu behøver jeg ikke i alle tilfælde finde min havekalender frem. Hvis jeg bare kan finde computeren er jeg godt hjulpet.
Som f.eks. med cikorierne. For ca. en uge siden slog jeg op i bloggen for juni 08. Jer erfarede at det var tid til at så cikorier. Hvilket jeg straks gjorde. Der er såmænd ikke noget nyt i år. Det er ovenikøbet nøjagtig de samme poser som sidste år. Så jeg såede med det forsæt at i år skulle jeg altså tømme poserne.
Det lykkedes ikke! De er virkelig store, de italienske frøposer. Jeg må se at få brugt dem, frøene holder jo ikke evigt. Jeg krydser fingre for at de stadig spirer i år.
Nu har jeg blandet min egen misticanza. Den kan jeg så direkte (når jeg finder et lille ledigt hjørne) og bruge som pluksalat indtil de store salathoveder er klar.

Og der er stadig frø!

19. jun. 2009

Stikkelsbær. Usn. Og hyld.


Vi er så heldige at vi har en stikkelsbærbusk. Den har vi haft altid, derfor er den usn. Det tog mig lang tid at regne ud hvad usn betyder, men nu tror jeg at jeg har fundet ud af det. Usn= uden sortsnavn. Det er grønne stikkelsbær og jeg har plukket den første lille portion knaldhårde og umodne bær. Dertil et par store hyldeblomstskærme. Sammen med bunden af den koldrørte hyldedrik blev det til to glas lækkert syltetøj. Eller hedder det sylt?




350 g umodne stikkelbær, hyldeblomster fra to skærme, 250 g sukker og sirup som ligger tilbage når man har hældt siruppen på flaske, et par skiver ingefær.
Alt gives et opkog og hviler til næste dag, hvor det koges ind til en passende konsistens. Ingefærskiverne tages evt. op inden det hældes på rengjorte glas.


Jeg spiser det på yoghurt eller ostemad.

17. jun. 2009

Salatskålen netop nu.


Til min salatskål i dag har jeg taget
udtyndede rødbeder, burpees golden
rødbedeblade, bulls blood
bladbeder, bright silver
rucola
sukkerærteskud, bamby
salat, lattuga lingua di canarino
koriander
Linas tomat


Ikke for mange ærteskud selvfølgelig, så kommer der jo ikke ærter, men de er meget smukke og dekorative i salaten og så smager de helt fantastisk.

16. jun. 2009

Linas tomat.


Jeg har gjort mig meget umage med tomaterne i år. Valgt mange forskellige slags, sået tidligt, båret planterne ud og ind af drivhuset, plantet tidligt ud i kapillærkasser, dækket med fiberdug om natten. Alligevel kommer årets første tomat fra Linas tomatplante.
Lina har overvintret sin plante og taget en stikling til os i foråret.
Behøver jeg at sige at Linas tomat vil få første prioritet til efteråret, når der skal skaffes plads til overvintrende planter?
P.S. MIne “egne” tomater ser ud til at lade vente på sig.

14. jun. 2009

Efter regn, blæst og kulde.






















I går kunne vi igen vove os ud efter at have været regnet inde i et par dage. Jeg ved godt at jeg ikke kan tillade mig at klage. Det er trods alt ikke en katastrofe, vi er jo ikke afhængige af afgrøderne. Men alligevel, at blive mødt af synet af knækkede ærter, hvidløg og artiskokker der er drejet af i vinden, meloner der er ved at dø af kulde, er ikke videre opmuntrende. Denne artiskok med blomsterknop håbede jeg at friske lidt op ved at sætte den i en spand vand.

10. jun. 2009

Hyldesiruppen er færdig.


Jeg har lavet to halve portioner.
Siruppen til højre er halv portion med et 1 kg hvidt roesukker. Det passede med en pose.
Siruppen til venstre er halv portion med citronsaft og skræl og 1.2 kg rørsukker. Det passede med to poser.
Indrømmet, det er besværligt at røre sukkeret ud, faktisk umuligt. Sirupperne står i store skåle i køleskabet og en del af sukkeret bundfælder sig mellem hver omrøring. Jeg tænker at det vil være godt at bruge til f.eks stikkelsbærsyltetøj.
I øvrigt har jeg opdaget at vinderen i DM i hyldeblomstsaft 2001 netop er en koldrørt hyldesaft. Blot er det mange år siden jeg er holdt op med at bruge atamon. Det hænder da at noget af mit sylteri mugner, men det er så sjældent, at jeg synes at det er det værd.

7. jun. 2009

Mere om hvidløg.


Da vi havde besøg af kinesiske venner brød de nærmest ud i jubel da de fik øje på hvidløgene som var ved at gå i stok.
Stykket fra lidt over jorden og op til knoppen, befriet for blade er en særlig delikatesse.
Jeg søgte lidt på nettet og fandt frem til at grønne hvidløg i Kina er et biprodukt ved dyrkning af særlige sorter af hvidløg, som er kendt for at danne disse stængler. Man høster forsigtigt stænglen så løget kan vokse videre og høstes senere. Det er ikke lykkedes mig at finde ud af hvilke sorter det drejer sig om. Sikkert en erhvervsgartner-hemmelighed.Vi høstede selvfølgelig straks og wokkede hvidløgene. Det smagte ganske rigtig meget, meget godt.
Hvis det lykkes at modne hvidløgene, nu uden stængel, kan jeg jo håbe at føre denne egenskab videre.

5. jun. 2009

Den skønne hyldetid.


Det er indbegrebet af sommer når valmuerne springer ud, jordbærrene modnes og hylden dufter overalt. De første blomster smager allerbedst, så jeg har allerede været ude at plukke til den første portion hyldesirup.. Hyldedrik kan laves efter flere principper.
1. hyldeblomster + citron + citronsyre + kogende vand og sukker
2. hyldeblomster + sukker + citron + citronsyre + kogende vand
3. hyldeblomster + citron + citronsyre + koldt vand + meget sukker

Vi har i årevis brugt 2. metode, men for et par år siden afprøvede jeg alle tre metoder for at sammenligne.
1. Giver en brunlig drik. Det bryder vi os ikke så meget om.
2. Her får man en lys drik som har den fordel at man kan begynde at drikke den så snart sukkeret er opløst (hvis man ikke kan vente de anbefalede antal dage)
3. Giver en fantastisk sirup med helt lys nærmest hvidlig farve og en utrolig frisk smag. Den holder meget længe, vi drak det sidste i slutningen af august. Minusset ved denne opskrift er at det er temmelig svært at udrøre og opløse sukkeret, da det hele foregår koldt. Man kan heller ikke smugdrikke, da sukkeret først røres i efter 5 dage. Alligevel er det helt klart vores favorit. I år vil jeg lave 2 udgaver. Én med alm. roesukker og én med rørsukker.

Her er så vores foretrukne svenske overleverede opskrift:

3. jun. 2009

Kan man dyrke have på tredje sal?



Det får vi at se. Ejvind fik i går til sin altan
tomat, ananas noir, black cherry
aubergine, skorospely, golden egg, machiaw
chili, sweet wrinkled old man, Gitte Olsen
Måske hører vi i løbet af sommeren hvordan det går.

1. jun. 2009

29. maj 2009

Rabarber i lange baner.

Jeg har fået forstærkning fra en venindes have for at kunne gennemføre en række rabarbereksperimenter. Jeg synes selv at det blev meget vellykket.

Rabarbersaft med ingefær


2 slags rabarbersyltetøj

Rabarbersyltetøj med vanille
2 dele rabarber i småstykker
1 del rørsukker
2 cm brugt vanillestang meget finthakket
bringes i kog og hviler natten over.
Næste dag koges det op og koges ind til passende konsistens inden det hældes på rengjorte glas.

Rabarber-banansyltetøj
250 g rabarber
125 g banan (renset vægt)
2 dl rørsukker
korn fra 5 grønne kardemommekapsler, 4 sorte peberkorn, 2 cm kanel.
Krydderierne stødes i en morter og alt varmes til kogepunktet i en gryde. Koger stille og roligt til frugten er let moset ud og konsistensen jævn.
Hældes på rengjorte glas.

Kage


Rabarbermandelkage.
75 g mandelsmør
0,5 dl yoghurt
210 g rørsukker
røres godt sammen. Tilsæt
1 dl hakkede mandler
140 g mel
en knivspids salt
2 tsk bagepulver
Tilsæt 4 æg, et ad gangen.
Rør grundigt. Tilsæt knapt 400 g rabarber i små stykker. Bages enten i muffinforme eller en springform. Bages ved 200 gr i ca 45 minutter. Her må man prøve sig frem, da bageovne er forskellige. Kagen skal bage ret længe da rabarberne safter temmelig meget.
Kagen blev serveret med en lille klat creme fraiche smagt til med rabarbersirup.

24. maj 2009

Delikat gæstemad.


Nu hvor vi er ved at være trætte af at spise nye kartofler, er det dejligt med en rigtig god kartoffelsalat. Nej, det er min spøg. Man bliver aldrig træt af at spise nye kartofler og desuden er det kun anden gang i år at vi graver kartofler op. Men det passede godt til den øvrige gæstemad og de unge mennesker var vilde med den.
Dressingen var meget enkel:
creme fraiche 38%, (måske derfor den blev modtaget så begejstret)
lidt dijonsennep, hakket esgadron, salt og peber.

20. maj 2009

Min yndlingstulipan.


Her hos os må tulipaner og stauder klare sig selv. Min yndlingstulipan er lille, fin og cremefarvet med rosa kant. Her har den fået en ekstra lille rosa plet.

17. maj 2009

Mystiske hvidløg.






















Mine hvidløg, Nettos kinesiske opfører sig mærkeligt. De har dels ligesom ansats til en blomsterknop og dels er de begyndt at sende bladduske ud fra hovedstammen. Det har jeg aldrig set før.
Jeg tænker at løgene måske er en anden sort en normalt. Jeg lægger jo hvad de tilfældigvis har i Netto i august/september.
Jeg har konsulteret Søren som har stor erfaring med hvidløg. Søren har heller ikke set fænomenet i sin egen have. Det bliver lidt sjovt at se hvad der kommer ud af det.

13. maj 2009

Det smukkeste træ i haven.


Vi har mange smukke træer i haven, men det smukkeste lige nu er bestemt det gamle Belle de boskoop, børnenes klatretræ da de var små. Det står lige nu med en sand overdådighed af blomster og en fantastisk duft.