Som sagt så gjort

Første opgave i haven i går var altså at grave porrer op. Ikke dem alle, jeg gemmer stadig nogen til en af yndlingsretterne: Porre og fintsnittet ingefær wokket blidt i olivenolie.

Grovrensningen foregår på komposten.

Finrensningen foregår i bryggerset. De er stadig ret fine, kun enkelte er begyndt at få en fast kerne.
Det blev til en stor skål til fryseren. De skal nok hovedsagelig bruges til en anden yndlingsret: Hytteostpostej med gulerod og porre.

Næste sæsons porrer står og vokser sig store nok til at blive plantet ud. På en af frøposerne stod der at porrer kan tåle at blive omplantet en ekstra gang. På den måde kan man måske få lidt større udplantningsplanter og måske kan det lykkes at plante dem med lidt større afstand. Og i sidste ende få større afgrøder og forhåbentlig mere luftcirkulation og mindre porrerust.

Sorterne som jeg vil plante ud i år er
‘Musselburgh’
‘Bleu de solaise’
‘Long de mezieres’

Udnyt de sidste porrer

Hvor er det godt at blive mindet om noget man havde glemt at man vidste. Her på
Karna Majs fantastiske nye køkkenhaveblog har jeg fået genopfrisket at porrer kan fryses uden blanchering. Det er så nemt, grave op, rense, snitte, putte i pose. Jeg må se at komme i sving for det varer ikke længe inden de begynder at skyde i vejret. Desuden begynder de snart at stå i vejen. Her i mit sædskifte skal der være rodfrugter hvor porrerne har stået.

Træerne i baggrunden er rosenkål som snart skal flyttes og slås sammen på mindre plads med henblik på frøavl.

Køkkenrulle- og pincetmetoden

Det har været noget af en øjenåbner for mig. Det startede med at jeg skulle lave en spireprøve på nogen bønner fra 2013.
Man lægger et stykke køkkenrulle på en tallerken, gør det vådt, lægger et antal frø, filmer tæt, og ned i en skuffe. Spireprocenten er nem at regne ud hvis man lægger 10 frø.
Så fortalte en veninde mig (ikke for første gang) om hvordan hun spirer frø på vermiculite og derefter forsigtigt overfører dem til jord med en pincet.

Så nu er mine skuffer fulde af tallerkener i alle størrelse og de kører ud og ind hele tiden, for jeg skal jo lige tjekke om der er sket noget indenfor den sidste time.

Her er så resultatet af bønnetesten. Ti frø spirede 100 % og de skulle da ikke gå til spilde.

Gourmetgulerødder

Hvis man har mange frø kan det godt betale sig at smide dem med løs hånd rundt omkring.

Disse gulerødder blev sået i efteråret og har stået og småvokset hele vinteren.

Det er ‘Yellowstone’. Jeg synes ikke at farven helt passer, men det er nok lidt tidligt at udtale sig om.

De kan også bruges som bordpynt.

To halve med forår

Et halvt stykke med nyt: Ramsløg-pesto
Et halvt stykke med gammelt: Porre-gulerodpaté

Stridolo, Silene inflata

Den skal jeg helt sikkert have mere af. Den har stået grøn hele vinteren og jeg har allerede klippet en del af den. Jeg venter spændt på om der kommer små selvsåede planter. Ellers har jeg som forsøg lavet et par stiklinger.
Stridolo er kendt under flere navne. Jeg lærte den at kende som sculpit. Den er i familie med blæresmælde, som vi kender fra grøftekanten. Den har en mild urteagtig smag og kan bruges både i salat og som sugo og pesto.

På jagt efter noget spiseligt

Et par majroer her og lidt hvidløgstopløg der. Kombineret med tørrede bønner fra skabet. Så ender det med at der kommer et måltid ud af det.

Frøavl på rødbede

Det er lykkedes at overvintre rødbede, ‘Tonda di Chioggia’ på friland ved at dynge masser af kompost op omkring dem.Jeg har været særlig omhyggelig med denne sort fordi Jeg planlægger at tage frø. Det havde jo været smart hvis jeg havde gjort det med alle rødbeder så havde vi stadig haft egne friske rødbeder nu. Med sine smukke bolsjestriber er ‘Tonda di Choiggia’  smuk og dekorativ. Den er som de fleste rødbeder en tidlig afgrøde, og nu viser det sig at den også er nem at overvintre. Forleden blev de gravet op og sorteret. Tre gik til spisebrug. Se foto.

Ifølge Frøsamlernes nye manual i frøavl skal der 5 planter til levedygtige frø og 10 - 25 planter hvis man vil bevare arten på længere sigt, evt. bytte og sælge. Jeg havnede på 10 flotte til frøavl. Resten blev plantet i det kommende græskarbed. Jeg regner med at kunne høste rødbedeblade inden længe. Se foto.

Forårs-tærte

Forslag til hvad man også kan bruge forårsurterne til:
Dejen består af mel, smør og lidt vand.
Fyldet består af en kæmpe bunke urter, så meget man orker at plukke og nogle brændenældeskud. Brændenælderne overhældes med kogende vand, vandet knuges af og det hele hakkes meget fint med en kniv. Blandes med 1 bæger ricotta og et æg.

Spis det der er

Noget af det er der helt af sig selv. Det er f.eks. brændenælde, mælkebøtte, skvalderkål, ramsløg.
Andet er der, fordi jeg en gang har sået eller plantet det. F.eks. peberrod, vårsalat, fennikel, aleksanderurt, kørvel, persille, skorzonerrod.
Brændenælderne kan bruges til en lækker suppe. Resten kan hakkes og blandes i salaten som det fineste vitamintilskud. Som oven i købet smager godt.
Jeg indrømmer at det tager lang tid både at plukke og især at rense bagefter. Men det føles både livsbekræftende og forårsagtigt.

Høst salat året rundt

Det er en udfordring at have salathoveder til høst hele året. Det er næsten lykkedes, men der bliver lige et gap på 5-6 uger. I dag blev sidste cikorie høstet og første hold salat står på spring i drivhuset.

Erantissernes fortrop

Mon ikke de dukker nakken igen i den kommende uge?

Da jeg nu var ude med kameraet, benyttede jeg lejligheden til at fotografere de forskellige overvintrende salater. Det ser måske lidt sløjt ud lige nu, men inden længe er de i fuld gang.

Øverst 'Baquieu'. Lige herover 'Romaine d'hiver'.

Vårsalat, 'Verte de Cambrai'.

Og her valske bønner. Er ikke helt sikker på at de overlever.

Dette er et forsøg

Set inde fra stuen skulle man ikke tro at det er muligt at gå ud og høste salat. Jeg plejer ikke at høste i frostvejr, men det viser sig at det godt kan lade sig gøre. Cikorien hedder 'Capota'. Den danner runde hoveder og er endnu mildere end den aflange 'Sugar Loaf'.

Vintermorgengry over haven

Den eneste igangværende aktivitet på havefronten i øjeblikket er indsamling af føde. Her er stadig meget at hente. Rødkål, palmekål, savoykål, pastinak, persillerødder, rødbeder, porrer, jordskokker, flere forskellige cikorier, diverse krydderurter. Jeg har sikkert glemt noget.

I nat har det været let frost og det hele ser lidt mat ud men det skal nok komme sig igen. Politikken her er at lade det hele stå ude dækket med blade og kompost. Når kål og cikorier står under bionet er det for at beskytte mod rådyr.  Det er selvfølgelig et lotterispil, men det plejer at gå godt til hen i februar.

Tre ting jeg kan lide i haven

Det er spændende at prøve nye afgrøder. Både nye arter men også nye sorter. I år har jeg f.eks. sået rodcikorie ‘Chiavary’ (foto). De er temmelig bitre så der skal nok arbejdes lidt i køkkenet for at lære dem at kende.

Den daglige tur rundt i haven hvad enten det nu er for at samle ind til måltider eller blot for at nyde og se hvad der er sket siden i går.

Håndlugning, det er bare sagen. Jord under neglene i bogstaveligste forstand og føling med tilværelsen. Både planternes og min egen. Ekstra bonus når man er i øjenhøjde, er alle de små selvsåede, som man ellers ville have hakket brutalt over med hakkejernet. Jeg har ikke lige et foto med eksempel, men her er helt nyspirede ramsløg fra i foråret.

Utroligt men sandt

Inspireret af en udsendelse fra Grækenland hvor de plukker mælkebøtter i store bundter, koger dem og spiser dem med olie og citron, har jeg været ude og grave udvalgte mælkebøtter op og plantet dem i et særligt bed. Altså normalt behøver jeg bare at tage to skridt, (nå, ok så ti skridt) fra min hoveddør for at finde dem. Men måske bliver de særlig store og flotte når de står her uden konkurrence fra græs og andet. Måske kan jeg eksperimentere med at blege dem til foråret.

Mælkebøttefrø (dog uden sortsbetegnelse) kan købes. Jeg forstår det ikke helt, mælkebøtter kan man da finde allevegne. I Danmark findes der ca 400 arter. De formerer sig uden befrugtning så de krydser sig ikke.

Femten gange noget

På Emma Slebsagers blog fandt jeg denne sjove leg som hedder 15 x 3 ting.  Jeg vil prøve at lave en haverelateret udgave. Jeg ved godt at der findes andet end have, men jeg kan ikke lige huske hvad det er. I de lidt mere negative kategorier så som “kan ikke” og “burde” er det måske svært at finde hele tre ting. Vi får se.
Det vil komme i småbidder, her er den første.

Tre ting jeg glæder mig til
Jeg glæder mig virkelig meget til de tre nye permabede som vi er i gang med at anlægge. Hvert bed bliver 7 x 1,20 m. og anlægges ved at kaste kompost og planteaffald ovenpå græsplænen. Til foråret kan man grave huller, fylde jord i og plante. I løbet af sommeren vil hele bedet være blevet til jord. Nemmere kan det da ikke blive.
Her skal bl.a. vokse de tre ‘Daubenton’som lige nu henslæber tilværelsen i æbletræets skygge.

Jeg glæder mig til at gøre orden i frøbeholdningen, notere hvad der mangler og suse rundt på diverse hjemmesider og blive inspireret. Det starter som regel med at jeg ikke mangler noget særligt og slutter med en kæmpeliste over frø som jeg gerne vil købe.
Jeg glæder mig til hver dag når jeg skal ud i haven og nyde tilværelsen.
Det vigtigste er dog at glæde sig “over”, ikke være så optaget af hvad der skal komme,  men huske at lægge mærke til nuet.

Savoykål, 'January King'

En savoykål der angiveligt kan klare sig vinteren igennem på friland. Her begynder de dog at vise tegn til at sprække, så nu begynder jeg at høste. Sådan et kålhoved fylder næsten en hel trillebør. Selv når alle de grimme og sneglebidte blade er sorteret fra, er der et kæmpehoved tilbage. Indeni er det hvidt som hvidkål, men bladene er meget tykke og lettere krøllede.
Så nu må fantasien i sving. Første ret blev ‘forårsruller my way’. Pandekager (æg, mel, vand) rullet omkring hvidkål, revet gulerod, hakket løg. Lidt olie på og ind i ovnen.

Ugle i haven

Når man pludselig kan høre et gevaldigt spektakel af fugle som skælder ud, kan man næsten være sikker på at der er en ugle i nærheden. Denne gang var det ved højlys dag så jeg kunne gå helt tæt på den, som den sad i kirsebærtræet med små øjne.  

Lidt men godt

Lige nu kan man gå rundt og finde lidt rester af det ene og det andet. Forleden fandt jeg f.eks. en håndfuld ærter. De blev sået i slutningen af juli. Det var egentlig for sent, men der var et stykke bar jord og det kan jo aldrig skade at så ærter. Om ikke andet kan de gøde jorden.
Det mindede mig om at så ærter og valske bønner nu. ‘Meteor’ er en god ærtesort til overvintring. Det er endnu aldrig lykkedes for mig at få dem helskindet gennem vinteren, men en gang skal jo være den første.

Årstidens frugt og grønt

Her kommer lige en lille serie billeder der viser hvad man kan høste lige nu. Der er selvfølgelig noget som går igen på alle billeder. Sådan er det jo, det er sæsonens råvarer.

Sareptasennep, pærer 'Conference', kørvel, rucola

Sareptasennep, æble 'Belle Boskoop', pære, jordskok, knoldselleri

De sidste sojabønner, en flækket savoykål, gulerod, pære

Længe undervejs

Det her kan man virkelig kalde slow-dyrkning. Jeg såede blomkål sidste år ved ca. denne her tid. Det var meningen at det skulle give tidlige hoveder. I foråret gik der som sædvanlig lidt kludder i de små potter og jeg plantede bare dem allesammen ud under bionet. Da jeg fjernede nettet forleden efter at de fleste kål var høstede, opdagede jeg at der var blomkål, lige parate til at spise, i to af de resterende planter. Jeg må hellere i gang med at så.