Mad til fuglene

Tanken om at dyrke mad til fuglene er mig ikke fremmed. Gråspurvene har været travlt beskæftiget i de sidste dage, men jeg havde nu ikke regnet med at de ville spise så grundigt op.
Sådan så mine bygplanter ud for 5 dage siden.

Og sådan ser de ud i dag. Stort set intet tilbage.

Uh, en gyser

Halvdelen af hvidløgene er gravet op

 Jeg har selvfølgelig kunnet se det i et stykke tid. Den er helt gal med hvidløgene i år.
Jeg har lige læst mig til at smitten begunstiges af varme og fugtige forhold. Jeg synes nu ikke at det har været særlig fugtigt i år.

En del kan stadig spises, men de er ikke langtids-holdbare

Selvom de ser frygtelige ud, kan man godt lægge dem lidt dekorativt

Jeg tænker at det også kan skyldes den milde vinter. Måske ser det sådan ud i mange haver lige nu.
Der er vist ingen vej udenom at skaffe nyt læggemateriale og finde nye voksesteder. Måske mellem stauderne.
Har du også rust i hvidløgene?

Formiddagskaffe i drivhuset

Der er læ i drivhuset og jeg nyder udsigten udover skov og mark.

Bladbedetærten

En tæt underskov af selvsåede bladbeder

 Tourte de blettes er en specialitet fra egnen omkring Nice. Der findes en del opskrifter på nettet og også enkelte på dansk hvis man har lyst til at prøve. Jeg er ikke helt tilfreds med mit forsøg. Det er som om den søde smag fra sukkeret ikke rigtig går i forbindelse med bladbederne, men de to smage opleves hver for sig. Jeg ved ikke om det skal være sådan eller? Hvis jeg en dag kommer til Nice, hvad der ikke er helt utænkeligt vil jeg prøve at smage en ægte tourte de blettes.

Som det ses går jeg ikke så meget op i den tekniske udførelse af kagerne

Ærter, en sand delikatesse

Jeg kan ikke lige komme i tanker om en afgrøde som giver så lidt i forhold til hvor meget plads den optager. Jeg tænker på de første lave ærter.

En bombe af sødme i munden.

Det tager tid at bælge en lille portion men det er ulejligheden værd.

Man kan også bare spise dem direkte fra busken. Uhm, så bliver det ikke meget bedre.

Yndlings-krydderurten for tiden

Jeg hører til dem der gemmer frøposer

Vores almindelige purløg har runde blade og lilla blomster til forskel fra Kinesisk Purløg, som har flade blade og hvide blomster. For nogen år siden læste jeg hos Joy Larkcom, Oriental Vegetables, at der også fandtes en kinesisk purløg med runde blade. Jeg er sikker på at man ikke kan smage forskel, alligevel ville jeg gerne have sådan en spændende én med runde blade  og satte min japanske forbindelse i gang. Jeg fik to poser frø.

 

Jeg kalder dem japansk purløg

Da jeg ikke er i stand til at læse japansk må jeg holde mig til billederne og det ser ud til at den ene slags mest dyrkes for blomsterknopperne og den anden for bladenes skyld. Man fortalte mig at sådan noget som purløg med runde blade findes ikke. Efterfølgende her jeg tænkt at det måske er blomsterstænglerne der tænkes på, for de er jo runde.

Smager virkelig skønt i alle slags grøn salat

Alle frø blev sået  og der gik ikke lang tid før jeg opgav at holde styr på hvad der var hvad. Nu har jeg bare et bed med det dejligste purløg som jeg klipper af i en uendelighed i denne tid til salatskålen. Faktisk har jeg nærmest fået klippet dem ned. Der skal vand til før de kommer igen.

De skal nok komme igen så snart det begynder at regne

Naturlig langtidsholdbar mad

Vi planter græskar ud og spiser af sidste sommers høst på samme tid. Og de smager stadig supergodt. Det kan man da kalde langtidsholdbar mad.

For at lykkes med det skal man selvfølgelig vælge de rigtige sorter og så skal man lade dem sidde og blive modne og tørre så længe som muligt på planten. Men de skal høstes inden frosten og fugten tager over. Dernæst skal de tørres i flere etaper. Først i drivhus, hvis det stadig er lidt lunt, så under brændeovnen eller et andet lunt sted. Til sidst skal de opbevares et køligt men ikke koldt sted.

De tåler ikke frost så de eksemplarer der bliver lagt til pynt ved hoveddøren kan ikke holde. Man må vælge, enten pynt eller spise.

Jeg nåede det ikke

For en halv time siden stod jeg og beundrede dette jordbær, som var næsten rødt, og tænkte på om jeg skulle plukke det inden solsorten fik øje på det!

Årets første sommermorgen

Og så endda en søndag. Solen skinner, fuglene synger, blomsterne blomstrer. Skønt og herligt og hvor vi nyder det. Men ellers er jeg sikker på at alle haveejere lige nu ønsker sig en rigtig dejlig silende heldagsregn.

Her i vild med have har vi også blomster og akelejerne har lige passeret deres højdepunkt, er begyndt at gøre klar til at danne frø så vi kan få endnu flere.

Næsten flyveklar

Køkkenhygge i blæsevejret

Fra haven,
Modne salater af sorterne Romaine d’Hiver og Little Gem, begge nogen af mine yndlings-,
Spinat til enten en gratin eller bare wokket med hvidløg og soya,
Alexanderurt, har endnu ikke prøvet at smørdampe stænglerne,
Persille, Grüne Perle til en lækker persillepesto,
Bladbede, har længe gået rundt om en opskrift på kage med bladbede. Der kommer et indlæg hvis den er noget at skrive om.

Nu kan jeg ikke vente længere

Jeg har travet rundt og ventet: hvornår bliver stikkelsbærrene klar. Jeg er fuldstændig udgået for frugt og det ville være så skønt med en lille klat sylt til ostemaden. Den ene rabarberplante er gået ud og de andre har allerede leveret så meget som de kan.
Så hvornår? I dag!

Frøavl af kål

Rapsen blomstrer på markerne i øjeblikket og fylder visse steder det danske landskab med gult så langt øjet rækker.
Det gælder heldigvis ikke den mark som er lige neden for vores have, for i år vil jeg forsøge mig med frøavl af kål.
Der findes ca 30 kålarter, men kun 4-5 er interessante for os haveejere. Kål krydser indenfor samme art, så man kan kun tage frø af én sort indenfor hver art. Eftersom frøene kan holde i 4-5 år kan man veksle og tage forskellige frø hver sommer og på den måde have et bredt udvalg af egne frø.
Allerede sidste år bestemte jeg at jeg ville tage frø af kålroe, Bangholm. Den tilhører arten Brassica napus. Der er den smarte ting ved kålroen at når man høster den, kan man skære den over så en god bid af roen bliver siddende på toppen og så plante den igen. Den vil nu vokse videre, overvintre, blomstre og sætte frø. To ting på en gang så at sige, for ellers må man jo indrømme at der er en vis interessekonflikt når man både vil spise sine afgrøder og høste frø.

Salatsennep, Osaka Purple har imod alle odds overvintret. Frøene er meget dyre i indkøb så derfor er det nærliggende at prøve at høste sine egne. Det kan lade sig gøre fordi salatsennep tilhører en anden art, nemlig Brassica juncea.

Desuden har jeg den franske Navet Noir d’Hiver, som vistnok er en majroe, selvom jeg hele tiden har regnet den for at være en ræddike. Både majroer og ræddiker tilhører arten Brassica rapa og kan således også blomstre uden at krydse med de to andre.
Alle de 3 arter som jeg nævner her har den fordel at man kun behøver 6 individer for at undgå indavl. Det gør det hele ret overkommeligt. Vil man derimod tage frø fra Brassica oleracea (hertil hører alle “almindelige” kål såsom rødkål, hvidkål, rosenkål osv) skal man have mindst 20 individer for at undgå indavl, og det er ligesom ikke rigtig noget man kan give sig af med i en almindelig have.
Så på den måde har jeg min egen blomstrende kålmark i haven.

Genbrug af plastik

Vi lever i  plastikalderen. Så meget er lavet af plastik eller pakket ind i plastik. Næsten alt det mad vi køber er pakket ind i plastik. (Eller papir, og det har så vist sig også at være et problem.) En del af det kan faktisk genbruges.
F.eks. laver jeg små midlertige sneglehegn af brugte yoghurtbægre ved at klippe bunden ud og skubbe dem ned over de små udplantningplanter. Alle og enhver (læs: snegle) kan sagtens forcere hegnet. De kan både kravle over og grave sig under, men af en eller anden grund virker det alligevel stærkt hæmmende på bæsternes fremmarch. Senere når planterne er blevet større og kan tåle at miste et blad eller to uden at gå ud, fjerner jeg forsigtigt hegnet igen ved at dreje det lidt mens jeg trækker opad. Bægrene kan bruges igen og igen.

Min første citron

Det her er min første citron, for de citroner der sad på planten, da jeg fik den sidste år i marts tæller ligesom ikke rigtig med. Planten har ikke overvintret under optimale forhold. Den har både haft det for koldt og for mørkt. Den har tabt næsten alle blade og ser faktisk ikke særlig godt ud lige nu.

Heldigvis har den beholdt alle sine frugter og nu er én af dem moden. Den er begyndt at skyde masser af nye blade og blomsterknopper. Så også dette forår vil drivhuset blive fyldt af den dejligste citronduft.

Pasningsordning til tomater

Hvis man skal på ferie på et tidspunkt hvor tomater eller andre planter er pasningskrævende findes der forskellige løsninger. Hvis man synes, at det er for meget at bede en nabo om at passe hele det menageri man har fået anlagt, findes der noget så smart som et vandingstæppe.
Man placerer et stykke plastik og tæppet på køkkenbordet og lader det hænge ned i en balje fuld af vand i vasken. Planterne står på tæppet og suger selv vand. Det hele kan selvfølgelig også arrangeres på et bord og med en balje vand i den rette afstand et hvilket som helst sted i huset.
Jeg har købt tæppet for et mindre beløb for rigtig mange år siden og det er blevet brugt igen og igen. Vi har været borte i op til 14 dage uden problemer. Genialt, synes jeg.

To slags byg, Arabian Blue og Inka

Er det ikke bare nogen smukke og eksotiske navne?
Det er ikke fordi jeg skal til at være landmand og dyrke hele marker. Jeg skal bare have et par rækker af hver for at prøve. Begge slags er nøgenbyg. Det betyder at de ikke skal afskalles inden brug. De skulle også være nemme at tærske.
De kan koges og bruges i stedet for løse ris eller i salat. Måske bliver der nok til et forsøg med byggræs.

Brændenældeudtræk

Man kan allerede nu begynde at lave det første udtræk på brændenælder. Det er nemt at finde en opskrift hvis man googler lidt rundt. Jeg plejer nu at tage det på slump. Plukker en stor portion nælder, lader dem tørre på jorden, op i en spand og vand på.

Når det har trukket et par dage og lugter ajleagtigt, er det klar. Ja, det lugter ikke godt, men det virker. Hvis man lægger låg på spanden, lugter det i det mindste kun så længe man arbejder med det. Jeg har lavet et notat om at visse planter, nemlig salat, ærter, løg, hvidløg, bønner  ikke må vandes med nældeudtræk.

Jeg kan ikke huske hvor jeg har det fra, men det giver egentlig god mening. Man har ikke lyst til at spise salat med gødningslugt, løgfluer tiltrækkes af lugten og ærter/bønner behøver ikke at gødes.

Rabarber-selfie

Det er selvfølgelig ikke rabarberne som har taget foto, så det er nok nærmere en selfie med rabarber.

Læg mærke til at blusens farve matcher.

Der er noget helt særligt over den første rabarberhøst. Jeg vil lave rabarbersylt med ingefær.

Indeni en rosenkål

Rosenkål er da en forunderlig plante. Her på det sidste er de begyndt at vokse hurtigt og nogen af planterne har dannet et stort rosenkål i toppen. Se her hvordan de ser ud indeni.

Ellers skyder de masser af blade og blomsterskud. Det hele kan spises og er lækkert. Jeg mangler bare at finde ud af om stokken også kan spises.

Der kan høstes kålhoveder og blomsterskud på samme tid.

Se min drivbænk

Jeg har slet ikke vist min nybyggede af genbrugsmaterialer drivbænk.

Alting vokser enormt hurtigt, faktisk hurtigere end i drivhus, synes jeg. Måske fordi der er lavere til “loftet”.

Den blev taget i brug 9. marts og 31. marts så det allerede sådan ud.

Behøver jeg at sige at jeg er superglad for den?