Tærskedag på Schloss Wildegg

Under et besøg i Schweiz var vi til tærskedag på Schloss Wildegg. På slottet har den schweiziske forening Pro Specie Rara, en forening som arbejder for at styrke og bevare mangfoldigheden indenfor kulturplanter og dyr, en have, hvor de dyrker og vedligeholder ca 80 sorter. Hvert år indbyder de til en tærskedag, hvor man til gengæld for sin arbejdsindsats får viden om og øvelse i at tærske, hyggeligt samvær med andre havefolk og en meget lækker og rigelig forplejning.


Da vi kom var, der fyldt op med poser, spande og store sække med plantemateriale. Vi fik udpeget en vejleder og så var det bare at gå i gang. Omkring 40 mennesker tærskede på livet løs i 5 timer. Det var meget, meget hyggeligt. Der blev bredt store pressenninger ud og da vi var færdige, var alle frø fint pakket ned i papirposer, alt affald kørt bort på en traktor. Der lå ikke et strå eller frø tilbage efter os.


Hjemme igen gik jeg straks ud i haven for at finde noget at øve mig på. Jeg fandt
amaranth (faktisk ikke nødvendig at tærske, for den sår sig selv rigeligt)
rucola (meget nem at have med at gøre)
salat, zuckerhut (salat har jeg virkelig haft svært ved at tærske)


Fremgangsmåden er følgende
Man tager plantematerialet og lægger det i en stofpose, eller pakker det ind i et lagen hvis det fylder meget.
Nu bearbejder man materialet på forskellig måde alt efter hvor hårdt er. Noget kan man nøjes med at nuldre mellem fingrene, andet skal slås kraftigt med et værktøj eller ligefrem trampes på.
Dernæst hælder man lidt ad gangen op i et fad gerne med glatte sider. Jeg bruger en stål røreskål, det fungerer fint. Det meste affald kan fjernes med fingrene. Resten puster man op langs kanterne og frøene ligger fint tilbage på bunden. Det er her jeg altid har haft problemer, fordi jeg ikke turde puste kraftigt nok. Var bange for at puste frøene væk. Man kan også si materialet igennem sigter af forskellig grovhed alt efter om det er støv og jord eller frø man vil have sigtet fra, inden man går over til pustefasen.
Det er let nok at beskrive processen, men for mig fungerede det først, da jeg havde set det i virkeligheden.



Se nu fylder frøene pludselig ikke ret meget og er meget nemmere at opbevare gennem vinteren.

A threshing day in Switzerland

I learned a lot and home again I began to practice in my own garden.

Hvid mad fra haven

Vi kalder dem grønsager, men faktisk har de alle mulige farver. Både røde, gule, blå og hvide som også er en farve.
Når en råvare er hvid betyder det at den indeholder flavonoider. En gruppe kemiske stoffer der bl.a. forebygger hjerte-kar-sygdomme og bremser aldring.
Her er et lille udvalg fra haven.
pastinak
daikon
stangbønner vilnius
peberrod
Jeg kunne også have taget æbler, løg, hvidløg, selleri, persillerod.

White food from the garden

Hov, hvad er det

Hvor har det dog været dejligt vejr i dag.
Jeg har revet blade til den store guldmedalje. Ikke fordi bladene ikke må være der, men fordi jeg gerne vil bestemme hvor de skal være.
Men så pludselig får jeg øje på hvidløgsbedet hvor tre rækker hvidløg står og strutter.
Det er ikke meningen at de skal komme op før til foråret.
Heldigvis er det kun Nettos hvide kinesiske der er kommet op. Alle de “rigtige” hvidløg ligger stadig pænt nede i jorden.
Nå, men min plan i dag var at vise vores hvidløgsranke, som vandt frøsamlernes konkurrence om flotteste ranke. Jeg er ret stolt af den. Hvert løg har fået et lille skilt med sortsnavn så jeg stadig kunne bruge dem til læggemateriale.

Now what is this

The garlic should not sprout until next spring.

Conference og konference

Det er sjovt med ord. Indtil nu har jeg slet ikke tænkt på konference i forbindelse med pæren conference. Men den er faktisk opkaldt efter en pærekonference som blev afholdt i 1885, det år hvor conference blev certificeret.
Conference modner i løbet af oktober og spises til lidt ind i november. Altså nu. Vi har samlet og plukket de sidste og jeg har lavet en moderne version af pærevælling.

Conference pear

The fruit is named after a pear congress in 1885.

Vi har ikke taget havemøblerne ind

Vi sidder ikke ligefrem ved havebordet mere, men man kan sagtens stadig gå rundt i haven og nyde det mens man drikker lidt eftermiddags.

The garden furniture is till in the garden

and I still enjoy my coffee outside.

Nattefrost

Ikke her. Joh, der har da været lidt rim på græsset og taget, men blomsterkarsen har det stadig fint, her hvor de næsten har overtaget persillebedet. Jeg har i flere år haft en plan om at så dem i kartoffelbedet så de kunne dække jorden efterhånden som kartoffeltoppene visner ned. Men de vil helst selv så sig.

Night frost

Not here. The garden nasturtium is still alive. Here with parsley and rocket.

Overvintring af duftgeranier

Sidste år overvintrede mine duftgeranier i et koldt men frostfrit udhus med det resultat at antallet blev stærkt beskåret.


I år prøver jeg med en anden strategi. De kommer stadig i udhuset men forinden har jeg taget en stikling af hver plante. Alle stiklinger bliver sat i samme potte og på den måde er der kun én potte som skal overvintre herinde. Der skal jo også være plads til citrongræs, tomater, paradistræer osv.

Overwintering of scented geraniums

I have made cuttings to overwinter indoor

Rugbrød med sandkage

Rugbrød med sandkage, sagde min far for mange år siden, da han blev budt på squashpostej. Postejen ligner faktisk en kage, blot med den forskel at den ikke indeholder sukker, men revet ost. Og når man som jeg har gjort her, laver den med den lyse type squash, ligner den særlig meget en kage.
Planterne har været meget produktive her på sidste og jeg måtte finde på noget. Det blev ikke suppe, steg og is, men salat, postej og kage.

Rye bread with cake
Many years ago my dad thought that my zucchini pie looked like cake.

Indlæg nr 400

Kan man virkelig blive ved med at skrive om og vise billeder fra haven?
På et tidspunkt må man da løbe tør for emner.
I starten af min haveblog-tid rationerede jeg indlæggene, fordi, ja fordi jeg troede at emnet kunne slides op. Jeg lavede små regler om hvor tit jeg måtte lægge noget ud. Indlæggene stod tit i kø og meget nåede ikke at komme med fordi det blev uaktuelt. Nu lidt mere end tre år og 400 indlæg senere står indlæggene stadig i kø. Emnet er tilsyneladende uudtømmeligt.
Det er da muligt at jeg gentager mig selv, men egentlig ikke så meget, synes jeg.
En have er virkelig en endeløs kilde til beskæftigelse, glæde, fornøjelse,
Sådan er vi mange der har det og vi finder yderligere glæde i at meddele og vise hinanden vores haver.
Så, ja, kan jeg svare, det kan man.


Da jeg ledte efter billeder til dette indlæg fandt jeg to fra dette forår. Det ene viser en lille fuglerede (ufærdig ,tror jeg) som lå på jorden i det høje græs. Det andet en fin lille æggeskal som havnede på avisen, mens jeg var inde for at hente en kop kaffe.

Post no 400

Can you continue to write about gardening? Yes, there is still so much to show and tell about.

Efterårs-potager

Jeg er i gang med at rydde op og finder mange mere eller mindre utilsigtede potager-motiver.


Denne kæmpe er væltet og ligger hen ad græsset.


Persille, et-årig rucola i blomst og blomsterkarse.


Asters og fennikel i blomst.


Citrontagetes og forbidte rødkål.


Rødbeder og krysanthemum.


Flerårig rucola og bladselleri i blomst.

Man kunne også bare kalde det rod. Det afhænger af øjnene der ser.

Autumn potager

You could also call it disorder.

Samme billede igen

Det særlige ved dette billede som jeg nu bringer igen, denne gang lidt større, er at der er en due som ligger på rede. Billedet er taget for 14 dage siden så der er vist kommet uorden i duernes tidsfornemmelse. Jeg synes også at jeg hører dem kurre som om det er forår.
Men nu har den forladt reden.

Same photo once again.

A pigeon nesting.

Jamen har du slet ingen blomster

blev jeg spurgt forleden da jeg deltog i haveblogger træffet.


Joh, det har jeg da. Jeg har faktisk mange blomster. Det er mere det at jeg ikke går så højt op i at arrangere dem. Jeg sår dem lidt tilfældigt mellem grønsagerne. Nogen kommer og andre ikke.


F.eks har jeg denne fine dusksalvie, som jeg startede på for nogle år siden. Da var den blå. Jeg sår nye hvert år, men den sår også sig selv. Nu findes den pludselig også i en yndig lyserød udgave. De står og lyser fint op mellem rabarber og kål.


Et frøkatalog oplyser at de er gode at tørre. Det har jeg nu ikke haft held med.

But don’t you have any flowers

Yes I have f.eks. this cute sage in blue and pink.

Mostarda

Endelig fandt jeg en opskrift på sennepssyltet frugt og så fulgte jeg den slet ikke.
Jeg fik fat i princippet, nemlig af man pocherer noget knap moden frugt i sukkerlage, afdrypper det og overhælder det med en honning-hvidvinslage tilsat stødte pulveriserede gule sennepskorn. Det gjorde jeg så, sådan cirka, og tilsatte også lige nogle gule og sorte hele sennepskorn for synets skyld. Honninglagen var meget tyk og lækker da jeg hældte den over frugterne, men efter et par dage i køleskab var den til min skuffelse blevet tynd.
Det smager fint (af sennep), nu har jeg prøvet det og behøver ikke spekulere mere på det.

Mostarda

Finally I found a recipe but I didn’t follow it.

Apropos indianerbed

Jeg vidste det jo godt.
Jeg har fået det forklaret mindst to gange, men jeg har glemt det igen. Man kan ikke dyrke forskellige sorter majs ved siden af hinanden.
Jeg har faktisk læst på en frøpose at for at få det optimale udbytte skal man kun dyrke én slags. Men hvis de forskellige sorter man sår alle er gule (og det er det jeg plejer) vil man jo ikke opdage forskellen.
Men hvis man sår blå og røde majs som jeg har gjort til mit indianerbed, som ligger lige i forlængelse af det almindelige majsbed vil der ske sjove ting.
Jeg synes absolut ikke at de blandede majs ser appetitlige ud. Men fra smagspanelet lyder det at de kulørte smager bedre og af mere end de gule.

Apropos growing like indians

I knew it, but I had forgotten. You can’t grow different kind of corn next to each other.

Et lille frøkursus

Nu hvor jeg er ved at tilberede tomater husker jeg at tage frø.
Jeg udvælger nogle godt modne frugter, skraber frø og pulp ned i en kop, hælder lunkent vand på, lader det stå i køkkenet i nogle dage.


Når der er dannet mug på overfladen er tiden kommet til næste skridt. Man gærer tomatfrøene på denne måde for at fjerne det spirehæmmende slimlag som omslutter hvert frø.
Jeg hælder mere vand på, rører godt rundt. De modne spiredygtige frø lægger sig på bunden og nu kan vandet hældes fra. Frøene hældes i en sigte for at fjerne det sidste vand og lægges til tørre på et stykke ikke-sugende papir. Med jævne mellemrum nuldrer jeg frøene så de ikke hænger sammen.


Hvis man har mere end én sort er det vigtigt at skrive navn på (det er helt sikkert at man ikke kan huske forskel efter et par dage og man kan ikke se forskel) og være omhyggelig med at der ikke sidder et frø tilbage i sigten eller på fingrerne. Med mindre man kan lide at blive overrasket.
Klide: Lila Towle, Frøavl til husbehov, Artikelsamling fra Praktisk Økologi 1995.

A small course on tomato seed production

I ferment the seeds to remove the
layer of mucus that surround each seed.

Der er gang i køkkenet

Køkkenet arbejder på højtryk i øjeblikket for at følge med alle de dejlige grønne, røde, hvide og gule sager som kommer ind fra haven i en tæt strøm.


Et enkelt eksempel er disse halvtørrede tomater af sorten Ildi.
De er halverede, drysset med lidt sukker og salt og dryppet med olivenolie og balsamisk eddike.


Ind i ovnen ved lav temperatur i ca 4 timer.
Det er det rene slik.

The kitchen is working

We have so many delicious things in the garden right now. To day I have semi-dried small yellow tomatoes.

Souvenir fra ferien

På et marked i Italien kom vi forbi en forretning som reklamerede med at nu var det berømte hvidløg, Rosso di Nubia fra Sicilien endelig kommet. Løgene bliver dyrket efter gamle metoder på et lille område nær Trapani på Sicilien og bliver omtalt på Slow Food Italia’s hjemmeside. Sådan et løg måtte jeg da absolut have, selvom jeg egentlig havde besluttet at skære lidt ned på sorterne.


Så må vi se til næste år om det kan slå Estisk Rød m.h.t. rødhed.
Det var nemlig med et Estisk Rød (resterne ligger her i kurven) at vi vandt i disciplinen, det rødeste løg i
Frøsamlernes hvidløgskonkurrence.

A souvenir from the holiday in Italy.

Du godeste, hvor ser her ud

Ikke at det er noget problem, vi kan sagtens finde frem til noget spiseligt. F.eks. fandt jeg midt det hele nogle meget flotte og tykke fennikel.
Dem har jeg virkelig haft svært ved at dyrke, men nu tror jeg at jeg har knækket koden. Vand, vand og atter vand.
Og så er der nogen som har moret sig gevaldigt mens opsynet har været fraværende. Her tænker jeg på snegle og kålsommerfugle.
Nå, jeg må ud og slå græs, samle bønner til fryser og frø, tage ærtehegn ned osv. osv.

What a mess

But I found some very fine fennel.