Pastinakker som udskiftes

Jeg er ikke helt klar over hvad problemet med pastinakkerne er. Er det angreb af gulerodsflue, er det rust/cancer, eller en kombination af begge dele?

I hvert fald var det særlig slemt sidste sommer og det er et kæmpearbejde at rense rødderne i køkkenet. Normalt dyrker jeg Skandia og ‘White Gem’ som er gamle sorter, men nu vil jeg forsøge med en ny F1-sort som skulle være restistent overfor pastinakkræft. Så må vi se om det hjælper, for jeg er ikke meget for at dyrke dem under net. Der er rigeligt med net i haven i forvejen. 

Long de Mezieres, en porre der er kommet for at blive

Dette er en ny porre som jeg såede sidste år. Vi begyndte først at spise af den i januar og det var en meget positiv oplevelse. Normalt synes jeg at alle porrer smager mere eller mindre ens og desuden kan jeg faktisk ikke klare lugten i køkkenet. Alle rester bliver altid bortskaffet hurtigst muligt. 
Men denne porre er klart anderledes. En meget mild og fin smag og ingen porrelugt. Skafterne er meget lange og hvide. Beskrivelsen angiver desuden at den er meget vinterrobust. Det synes jeg så ikke passer helt. Som man kan se på foto (taget i januar) holder den ikke så godt. 
Men det opvejes klart at de spisemæssige kvalteter.

Indkøb af frø IV

Så er vi ved at være ved vejs ende hvad angår indkøb af frø. Jeg køber hos Plantexplorer fordi de har et stort udvalg i græskar og jeg fandt her to must-have sorter som jeg ikke havde set andre steder.
Impulskøbet her er det sølv- og nøgenfrøede græskar, Silver Edged.

Nu mangler jeg kun et par ting fra Frøsamlerne og så lige en sjældenhed fra Fuglebjergaard.

Indkøb af frø III

Frøsamlerne har været på studietur til Dreschplegel, et lille kooperativ som dyrker og sælger frø. 

Jeg fandt nogle spændende frø i deres sagsliste, f.eks butterkohl som er en salatagtig kål og en nøgenfrøet squash. Det er da smart. Hvis man ikke når at spise squashene kan man spise frugten, når den er moden, eller frøene. Hele tre anvendelsesmuligheder.

Ellers købte jeg hvide gulerødder, salater, drivcikorier, spinat, vild basilikum (som skulle være særlig hårdfør) og bjergmynte.

Det der især begejstrede mig var bogen Handbuch Samengärtnerei. Jeg har lånt den flere gange på bibliotek.dk på engelsk, men her er den i originaludgaven på tysk. Sammen med bogen kom en stor “plakat” af kraftigt papir med oplysninger om arternes latinske navne, krydsningsmuligheder mm. Det hele findes selvfølgelig også i bogen, men her er det sat op systematisk og overskueligt.

Indkøb af frø II

Her gik jeg virkelig amok i impuls. Det særlige ved dette firma er at portionerne er ganske små. Ja, I læste rigtigt. Normalt går vi køkkenhave-dyrkere jo og klager over at der er for lidt frø i poserne. Men egentlig, hvis man er omhyggelig med at så, er der tit for mange. Det kan man så løse ved at dele med andre eller gemme til næste år. Hvorefter man ender med et bjerg af poser som “forhindrer” én i at købe nye året efter. 

Her er der f.eks. 24 frø i posen med broccoli, ‘Rudolph’ og hvem skal bruge mere end 20-24 planter af den samme kål? Prisen er så derefter, ca 5 kr/posen. Det åbner jo for at købe vildt ind. Udvalget er stort og spændende. Desværre ikke noget økologisk men til gengæld går de heller ikke op i F1 sorter. 

Når jeg deler bunken i liste- og impuls-indkøb viser det sig, at der faktisk ikke er så mange sorter, som jeg ikke på en eller anden måde allerede har haft i hovedet. Direkte impuls er f.eks. en storbladet timian, en savoykål som hedder noget med ekstra late, en vild bergamotte, ‘Monarda fistulosa’. Jeg har allerede en ‘Monarda citriodora’, så jeg er lidt spændt på om der er den store forskel.

Indkøb af frø I

Seedaholic har jeg handlet hos en del gange. Priserne er rimelige og portionerne ret store. 

Hver frøpose er hæftet op på et A5 ark med omtale og dyrkningsvejledning. Meget fornemt. Enkelte økologiske sorter.

Impulskøbet her var 'Super Aquadulce'. En valsk bønne som skulle være særlig kuldetålende. Ja, det skriver de i hvert fald i omtalen. Som forsøg er 10 stk allerede sået i drivhuset.

Frøbestilling - en blanding af system og impuls

Alle mine frø ligger i kasser ordnet efter skifte. Vi har 4-års skifte og skifterne er som følger

1. Bælg, majs
2. Rod, tomat
3. Blad
4. Kål

Det vil sige jeg har fire kasser med frø plus to æsker med ærter og bønner, for de fylder meget.

Mit system, når jeg skal bestille frø, er dette:

Jeg går kasserne igennem og støtter mig også til listerne over hvilke sorter jeg har haft de seneste år. Laver en liste over hvad der mangler af must-haves.

Som udgangspunkt mener jeg altid, at jeg ikke mangler ret meget. Kasserne er gerne pænt fulde altid. 

Nu kikker jeg så på mine yndlingsfirmaer og finder ud af hvor der er flest at de ting jeg mangler og forsøger at samle indkøbene 3-4 steder. Undervejs finder jeg tit spændende ting som jeg også lige har lyst til at prøve. Eller nye firmaer kommer på banen med noget som jeg må have. 

Når indkøbslisten er færdig lægger jeg den til side i et stykke tid. Så bliver den kikket kritisk igennem og en del af impulserne bliver strøget, og måske er jeg kommet i tanker om nyt jeg vil prøve.

I år købte jeg frø disse fire steder

Seedaholic 

Moreveg

Dreschpflegel

Plantexplorer

Jeg valgte et femte firma fra, da der kun var én sort, som ikke kunne erstattes af noget andet. Ovenikøbet et impulskøb. Det var en meget fin gulstribet squash. Når det hele kører til sommer har jeg sikkert glemt den, for jeg har flere andre squash-sorter.

Alt i alt endte det med at blive en anselig bunke. Mere om det senere.

Vil I se mine frøkataloger, fortsat

Et meget stort flot katalog med med kæmpe udvalg og store farvefotos Kataloget fra 2018 kan købes for 10 $ men er udsolgt lige nu. Jeg har aldrig købt direkte fra Baker Creek for de ligger i USA og det forekommer mig lidt besværligt at handle udenfor EU. En ven (som også har foræret mig kataloget) var på rejse i USA og købte frø med hjem til mig. Man kan bruge kataloget som inspiration for en del af sorterne kan også købes i Europa. Ja mange af dem stammer herfra.

Som navnet siger handler Baker Creek Heirloom Seeds med arvesorter. Ingen F1, ingen GMO, så vidt dette er muligt i verden af i dag. Jeg kan ikke finde noget om økologi, men går ud fra at alt er øko, eftersom de går meget op i bæredygtighed (måske lige bortset fra det farvestrålende katalog) og veganisme.

Jeg kan ikke huske hvornår og hvorfor jeg første gang var i kontakt med Ferme de Sainte Marthe. De handler med gamle sorter. Mange af dem økologiske eller biodynamiske. I den dyre ende, men sådan er det jo med kvalitet. Så vidt jeg husker er portoen også ret dyr, men jeg handler sammen med min søster som bor i Frankrig og på den måde sparer jeg lidt.

Så kommer vi til Mr. Fothergill’s, som reklamerer med “massive choice”. Det er lidt henad Thompson and Morgan med mange F1’er og RHS-sorter. Min lokale frøhandler fører frø fra Fothergill’s, men ofte ikke lige dem jeg sætter kryds ved. Så det blev efterhånden nemmere bare at bestille dem direkte. Ofte har de tilbud om at den femte og billigste pose frø er gratis. Hvis man bestiller sammen med et par havevenner, når man hurtigt frem til at spare et beløb der svarer til portoen.

Kataloget, eller nærmer bogen, fra Terre de Semence with Association Kokopelli har jeg købt tilbage i 2002. Så vidt jeg husker var det Camilla Plum som skrev at dette katalog måtte man simpelthen bare eje.

Det er en organisation som kæmper for ‘frøenes frie rettigheder’, frø uden grænser så at sige. Jeg kan huske at der har været nogle retssager fordi TdS har overtrådt lovene omkring patenterede frø. Jeg har ikke sat mig 100 % ind i forløbet. Bogen har udvalgte tegninger hist og her, men en midtersektion med farvefotos. Hver sort starter med en historisk omtale, så kommer alle de tilbudte frø, slutter med dyrknings- og frøavls-anvisninger.

Mens jeg har skrevet disse indlæg om mine kataloger har jeg været inde på de forskellige hjemmesider. TdS’s hjemmeside er ny og farvestrålende. Indeholder en masse af mine must-haves, så der skal jeg nok handle til næste år. Det nyeste katalog er en indbundet bog på 848 sider som koster 55 € + porto. Det er desuden på fransk hvor mit er på engelsk.

Vil I se min frøkatalog-samling

Her er min samling af papir-frø-kataloger. De er efterhånden temmelig gamle og slet ikke up-to-date hvad sortiment angår.

Alligevel hæger jeg om dem, bruger dem som inspirationskilde og har dem jævnligt i hænderne. 

Dette fine lille katalog er fra svenske Gourmetgarage, som hovedsageligt forhandler Franchi Sementi. De har både en dansk hjemmeside og en svensk, men mit indtryk er at udvalget er større på den svenske udgave. Priserne kan godt se lidt pebrede ud, men hvis man før har købt frø fra Franchi Sementi, ved man at portionerne er kæmpestore. Der kan være helt op til 4000 frø i en pose. Jeg har især købt cikorier. Et greb ned i min frøkasse og jeg finder en pose Rossa di Treviso med sidste salgsår 2013. Frøene spirer stadig fint.

Som man kan se på årstallet er det mange år siden jeg har været i kontakt med det gamle engelske firma Thompson and Morgan. Jeg anså det i mange år for at være frøfirmaet over dem alle. Jeg har fået kataloget tilsendt via Zimtrade, som skulle være forhandleren i DK. Jeg tror nu at det bedre kan betale sig at bestille direkte på Thompson and Morgans hjemmeside. Jeg blev nu lidt skuffet for det er et farvestrålende katalog med tynde glittede sider, men især fordi der tilsyneladende er lagt meget vægt på F1-sorter. Kataloget har en lille afdeling for grønsager der er blevet tildelt en pris af det engelske haveselskab RHS.

Runåbergs Fröer er et af de helt politisk korrekte firmaer at handle hos. Kun åben-pollinerede sorter og så vidt jeg kan se er alt økologisk. De dyrker deres egne frø og finder således sorter som er egnede til det nordiske klima.

Deres sidste katalog blev trykt i 2008. Det er udsolgt og der kommer ikke flere. I stedet er man henvist til at downloade fra hjemmesiden eller købe en bog, som indeholder sortslister og mere læsestof.

Kataloget her er altså en klenodie. Der er ingen farvefotos men tegninger af udvalgte sorter. Meget fint og delikat. Hver plantegruppe begynder med lidt historik, beskrivelse og dyrkningsvejledning. Til sidst i kataloget en tabel med spiretemperaturer, frøenes holdbarhed mm. 

Svenske Impecta hører til de firmaer der sender et katalog året efter at du har bestilt frø. Eller man kan bestille et på deres hjemmeside formedelst et beløb. Billederne er ret små, men der skal også være plads til mange sorter. Udvalget er stort  og her har jeg i tidens løb fundet mange sjove ting som f.eks. kikærter, burrerod, kinesiske helseurter. 

Fortsættelse følger.

Tænk - et frøkatalog af papir

I sommer var jeg i kontakt med Sativa Biosaatgut.

Jeg er åbenbart kommet på deres mailliste for nu har jeg modtaget et papirkatalog. Dem ser man ikke mange af nu til dags. Det er rigtig hyggeligt at lade sig inspirere af de mange fine fotos eller bare nikke genkendende til de sorter man allerede har.

Vi har for lidt

Vores have er meget stor og der bliver virkelig dyrket igennem. Det hænder ofte at besøgende siger ‘I kan da ikke spise alt det?’. Men jo, det kan vi sagtens og endda mere til. Fakstisk har vi for lidt. Allerede nu er gulerødder, rødbeder og selleri brugt op. Jeg har lavet et notat til mig selv om at vi skal have mere af især rodfrugter og kål. Lige nu må vi købe os frem. 

Og det er altså ikke det samme. Jeg kan egentlig godt forstå hvis nogen har svært ved at lave varieret mad af grønsagsudvalget i supermarkedet. Her er en gulerod en gulerod, en rødbede en rødbede osv. Fra haven kan man hente måske ti forskellig-smagende gulerødder og rødbeder. Selleri og pastinak og den slags er måske knap så diverse i smagen, men stadig er de bedre og friskere af egen avl.

Jeg er nærmest afhængig af grønsager. Forstået på den gode måde. Hvis der er grønsager i nærheden må jeg have råkost som tilbehør til dagens tre måltider, hvis ikke - så spiser jeg noget andet. 

Eksempel på tilbehør til morgenmad

Eksempel på tilbehør til frokost

Eksempel på tilbehør til aftensmad

Den der gemmer til natten gemmer til musene.

Det plejer jo at være katten man gemmer til, men i dette tilfælde tror jeg at det er mus som har været på spil. Her, under bladbunken, havde jeg en del rødbeder af sorten ‘Prizewinner’, som jeg havde tænkt at frøformere. Det er en hvidkødet bede som vokser hurtigere end ‘rigtige’ rødbeder og som kan blive meget stor. Den smager rigtig godt spist i rødbedestørrelse tidligt på sommeren. Frøene jeg såede var gamle og derfor tænkte jeg at det var på tide at forny dem.

Forleden, da jeg kom gående forbi bedet, opdagede jeg at noget var galt. Midt i det hele lå en udhulet lille bede. Et nærmere eftersyn viste at alle bedene under bladdækket var pist væk. 

Heldigvis har jeg et andet bed med større prizewinnere, men spørgsmålet er om der er nok til en ordentlig frøformering.

En plante med stabile leverancer

Vi skal ikke mange dage ind i januar før jeg begynder at få lyst til at samle mælkebøtter. Sådan en dag som i dag med sol og lys kan jeg bare slet ikke lade være.

På forkant med foråret

Her er fire forskellige salatsorter.

To har jeg sået:

‘Winterdensity’ og ‘Maravilla di Verano’.

To som jeg har fundet rundt om i haven:

‘Baquieu' og ‘Romaine d’hiver’.

Normalt planter jeg dem i drivhusjorden, men det gik ikke helt godt. Et par timer efter udplantning var de væk. Hvorfor det går bedre i potter, kan jeg ikke helt regne ud, for det er jo dog den samme jord fra haven.

Svampe i haven

Så længe udgåede træer ikke udgør en fare for omgivelserne er det en god idé at lade dem stå. Hvis man har plads.

På vores gamle kastanjetræ, som forlængst er holdt op med at give kastanier, vokser der nu mindst tre forskellige svampe. Der er sikkert flere, små så jeg ikke ser dem eller så højt oppe at jeg ikke kan se dem. 

Gul fløjlsfod, Flammulina velutipes. Kan spises, men vi er ikke nået dertil endnu.

Kølle-stødsvamp, Xylaria polymorpha. En ret almindelig svamp som vokser ved foden af dødt løvtræ. Ingen kulinarisk værdi.

Almindelig østershat, Pleurotus ostreatus, er en meget fin spisesvamp og det er alletiders at finde den i sin egen have. De vokser hurtigt og nu skal de snart plukkes.

Noget må de da kunne bruges til

Nu har jeg haft rodcikorie 'Chiavari' i to år uden at have brugt dem til noget. Et enkelt forsøg på at tilberede dem til spisebrug faldt ikke heldigt ud. De var så bitre at de var uspiselige. Så vidt jeg har forstået er det netop bitterstoffet som gør dem supersunde men det hjælper jo ikke hvis man ikke kan spise dem.

Jeg har googlet og den eneste anvendelse jeg indtil nu har fundet er til ‘kaffe’. Altså tilberede dem til noget drikkeligt.

Der findes en masse videoer på you tube om hvordan man gør, så det vil jeg ikke gå i detaljer med. 

Her er de revet i fine strimler og tørret i ovnen. Det kom lidt bag på mig hvor hurtigt det gik, så de fik nok lidt for meget.

Her er de kørt i kaffekværn. Pulveret blev så fint at det blæste ud af kværnen selvom den var lukket omhyggeligt.

Her er den færdige ‘kaffe’. Den meget bitre smag var nedtonet, så måske med nogle flere forsøg kunne det blive til noget drikkeligt. Lige nu smager det bare af rodfrugter der har fået lidt for meget i ovnen.