De havde det svært i den tørre og varme sommer. Der var ikke mange bær og det var hurtig overstået.
17. sep. 2023
Jordbær i september
16. sep. 2023
Forlæng kartoffelsæsonen
15. sep. 2023
Sæson for frøhøst
1. aug. 2023
Overdækning af frilandstomater
Hvorfor overdække? De trives jo fint derude.
Fordi der er organismer i den varme og fugtige luft der kommer i spil, typisk fra august og frem. Nogle væsner, der kan siges at være halvt svamp og halvt dyr, nemlig Phythophthora infestans, bedre kendt som kartoffelskimmel. Den angriber ikke kun kartofler, men også tomater; begge i natskyggefamilien.
De har sporer som spredes med vinden og kan svømme på dug og vanddråber, hvorfra de angriber værtsplanten, har vi ladet os fortælle. Under de rette betingelser kan kartoffelskimmelangreb hurtig ødelægge hele frilandshøsten. Det har vi oplevet mange gange tidligere, hvor vi ikke gjorde noget.
Så hvis man ikke vil sprøjte, er den eneste løsning at beskytte bladene mod at blive våde. Der er ingen garanti, men det afhjælper meget.
Mange dyrker tomaterne op ad en væg med udhæng af samme grund. Sydpå ser man mange forskellige konstruktionsløsninger på tomatoverdækninger i private haver, hvis ikke tomaterne ligefrem dyrkes i drivhuse, ikke for at opnå varme, men for at undgå skimmelsvampe mv.
Her hos os er vi begyndt at bruge metalbuer over kors og så en stor klar affaldssæk trukket ned over buerne. Plastsækkene perforeres for at undgå kondens. Der sørges for luft nedefra. Så er planterne beskyttet mod regnen, uden at de kommer til at mangle vand til rødderne. De får også noget ekstra varme. Buerne bruges også som fæste for opbindingen. Systemet er enkelt, billigt og kan genbruges år efter år. Det er nemt at sætte op og fjerne igen bagefter. Og frem for alt, det kan klare en omgang blæsevejr, uden at det hele flyver af.
Poserne kan let tages af når man skal beskære eller høste.
20. jul. 2023
Udsnit af haven set lidt fra oven
Zoom ind for at se detaljer:
Det nærmeste bed får lov at stå vildt. Man kan se blæresmælde, valmuer, kamille og skorzonerrod i blomst
Næste bed er spidskål og ærter som er overdækket med sort bionet. Kålene fordi de har stået der vinteren over og ærterne for at duerne ikke skal flå dem i stykker. Det er nemmere at se planterne gennem det sorte net og det falder bedre ind i havemiljøet.
Så kommer hvidløgsbedet med fed sat i november 22 og topløg sået i februar 23.
En lille stump kompostbed og bagved et bed med lidt forskelligt som endnu er for småt til at identificere på afstand.
I næste række ser man lige en snip af et overdækket jordbærbed. Denne gang er det p.gr.a solsorterne.
Endnu et kompostbed som bliver holdt i reserve til cikorier, overvintrende kål mm.
‘Planteskolen’ som huser forskellige såede hasselnødder, valnødder, hjertenødder og figen-stiklinger indtil de er store nok til at blive plantet på et blivende sted.
Det høje vilde grønne er afblomstret rosenkål og grønkål. Alle de mange kålfrø kan bruges enten i spireglas eller til mikrogrønt. Hvis de bliver sået i haven til næste år, vil der komme sjove krydsede kål ud af det.
Et af flere majsbede.
Endnu et frøbed. Her er cikoriesalat, pastinak, skorzonerrod, gulerod, havrerod i forskellige stadier fra blomst til frø.
19. jul. 2023
Frø af Havekørvel
15.60-015 Havekørvel Anthriscus cerefolium. Enårig. Står grøn det meste af vinteren og foråret og kan høstes som tilskud til salatskålen. Selvsående. Høst 2023. Dyrket siden 2007 fra Runåbegs Fröer.
De friskhøstede frø ligger nu på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø
Frø af Marietidsel
17.40-034 Marietidsel Silybum marianum. Enårig. En høj, kraftig, dekorativ tidsel med hvidmarmorerede blade og kraftige torne. Frøene indeholder silymarin og bruges i naturmedicin. Kan sås både forår og efterår. Selvsår. Faktisk slipper man ikke af med den igen. Høst 2023. Dyrket siden 2011.
De friskhøstede frø ligger nu på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø
15. jun. 2023
Spis super raw food på stedet
14. jun. 2023
Tørkeindeks 10
Hvad stiller man op, når haven løber ind i en tørkeperiode som den vi har nu? Ikke ret meget, men der er et par enkelte ting, ud over at vande, vi kan gøre for at hjælpe planterne igennem perioden.
Først og fremmest sørger vi for at jorden omkring planterne er dækket med noget til at holde på fugtigheden. Alt hvad haven kan byde på kan bruges. Græsafskær, kompost, mos, mv. (Vi har slået meget skvalderkål af for tiden). Afdækningen har også den fordel at det holder på co2 og tilfører gødning til bedet. Desuden slipper vi for at se alle de udtørrede jordoverflader. Vi synes at afdækningen har pyntet på haven.
Dernæst kan vi sørge for lidt skygge og læ. Her synes insektnettene at gøre en forskel. Nettene filtrerer noget af den værste solvarme, og mere stillestående luft hjælper også. Planterne synes at trives bedre med net, end uden. Vi har ikke net over det hele, kun der hvor der i forvejen behøves til beskyttelse mod insekter eller fugle, som over gulerødder, visse kål, over jordbær mod solsorte og over ærter med duer.
En ting mere. Hvor tit har vi ikke syntes at vores jord er alt for tung og besværlig at have med at gøre, i forhold til lettere jorde i mange andres haver. Men i denne tid priser vi os lykkelige for vores tunge fede muld, som holder så godt på fugtigheden. Der er nærmest intet ukrudt, og jordgangene er totalt rene. De føles som beton, når man går rundt i haven.
13. jun. 2023
Frø af vinterportulak
10. jun. 2023
21. maj 2023
12. maj 2023
Morgenstund har guld i mund
10. maj 2023
Til høje ærter
Det er blevet tid til at så de høje ærter i skovhaven. Stativerne er lavet af hasselkæppe, sat tæt på række, så ærterne har noget at gribe om. Ærterne er sået bag ved kæppene, imellem de to rækker, i håb om at de vil være lidt beskyttede mod at blive ædt af skovduerne.
4. maj 2023
Jordbær under plast
4. maj. Det ser ud til at det virker med plast over jordbærrene. De blomstrer lifligt under den. Mere end de andre uden. Plasten er bare lagt direkte over planterne med et par sten som fastholdelse. Vi skal huske at tage det til side, når der udsigt til regn.
Vild stedmoderblomst som ukrudt
Vårmusseron i græsset
Så er den her igen. Vårmusseronen kan man regne med. I år er den fast og sprød på grund af tørken.
Måske er den også i din have. Slå ikke græsset eller i det mindste slå det ikke tæt og den vil indfinde sig. Den kan ikke spises rå, så vidt vi ved, men skal tilberedes med varmebehandling. Den regnes for en af vor bedste spisesvampe. Kik efter den i din have netop nu. Kik efter steder hvor græsset er grønnere og højere end andre steder.
7. apr. 2023
Don't Know What You Got (Till It's Gone)*
Savner sådan egne æbler. Vi har bare gået og spist af dem uden at tænke videre over det. Og nu er de pist væk, hver eneste en. Suk suk.
Har prøvet at undvære i lang tid, men til sidst været nødsaget til at 'bide i det sure æble', så at sige. Vi har måttet købe og spise dem fra supermarkedet!
Som alle ved. De er viklet ind i plast og pap, påtrykt fancy grafisk design med ukendt overfladebehandling. Bagefter ved man ikke hvor det skal hen affaldsmæssigt.
Udvalget er nærmest lig nul, når det skal være øko. Den ene gang er der kun 'Topaz', den anden må man nøjes med 'Pink lady' fra Italien. 'Gala', 'Janagored'. 'Ambrosia', 'Braebun', lige meget hvilken sort og hvor de kommer fra, så bliver vores grundliggende æblesult ikke stillet. De købte kan slet ikke måle sig med vores egne af ukendt sort.
5. apr. 2023
Yacon 'Morado'. Efter adskillelige forsøg er det nu endelig lykkedes os at overvintre denne fantastiske knoldurt. De nye skud er på vej fra kroner der har ventet hele vinteren i frostfrit udhus eller gravet ned i drivhus, og ikke mindst, bare været efterladt på voksestedet med rigelig overdækning. Denne saftsprøde præbiotiske lækkerbisken for gane og tarm vil vi ikke gå glip af. De gamle knolde kan holde helt til sankthans.
2. apr. 2023
Stilleben eller nature morte fra hungry gap-perioden

Men når forårssolen skinner.......
Merete er ved at gøre et bed klart til tidlige majs. Der skal også et lille stykke klar plast på til at forvarme bedet.
I forgrunden kan man ane at artiskokkerne har klaret sig fint gennem vinteren og er frisk på en ny sæson.
Hvide asparges: 'Dansk kæmpe'
Tidlige majs: 'Puget gold'
Artiskok: Serridslevgaard
Billedet er ikke blot taget som en hilsen til forårssolen, men også som illustration af hvordan højbede der skråner mod solen ser ud. Tjek bloggens temaside "Sådan skifter du breddegrad". Der kan man læse lidt om principperne bag vores højbede.
1. apr. 2023
Noget du bliver afhængig af: Pottemuld ad libitum
Bladmuld som såjord indeholder alle mulige naturlige ingredienser - også frø! Så man skal kunne kende forskel på det man sår, og det der er 'ukrudt'. Det finder man hurtigt ud af og luge 'ukrudtet' ud når man synes. Havemælde optræder ofte i vores bladkompost.
31. mar. 2023
Asparges i marts!
Vi kunne næsten ikke tro det. Her sidst i marts. De første grønne asparges var allerede skudt op og trykkede nu på det klare plastik som vi havde lagt ud i begyndelsen af måneden. Mere skal der åbenbart ikke til for at fremskynde høsten af denne lækre og årets allerførste afgrøde. Vi har lagt klar plast ud i mange år - det samme stykke- men det er vist første gang at aspargesene er kommet så tidligt - på trods af al den kulde og regn i dette forår.













.jpeg)














.jpg)









