Jordbær i september

De havde det svært i den tørre og varme sommer. Der var ikke mange bær og det var hurtig overstået. 

Men nu, her til efteråret, er de til gengæld begyndt at give igen! De remonterer, faktisk i stor stil og med smag af jordbær! Så i stedet for en, har vi nu fået to jordbær-sæsoner. En om foråret, som vi plejer, og nu også en om efteråret! Det takket være faktorer, som vi ikke er herrer over. Eller er vi?

Forlæng kartoffelsæsonen

Få nye kartofler ind i efteråret. I takt med at katoflerne bliver høstet, kan man med fordel sætte nye på samme sted som anden afgrøde. Med det varmere klima vi har fået, bliver kartoflerne også høstklare langt hurtigere end tidligere. Disse blev sat i sidste halvdel af juni, og se, der er mange på hver stol, og de er store og fine. Det skal vi huske i fremtiden.

Det med læggemateriale så sent kan være lidt af en udfordring. Nemmest er nok bare at knække de lange spirer af på de læggekartofler som man har gemt, inden de kommes i jorden. Man kan også satse på særligt langsomt spirende sorter som 'Alouette' eller 'Pink fir apple/Rosa Tannenzapfen'. Den sidste mulighed er at købe restlager fra en leverandør. Det er det vi har gjort: Øverst 'Tinca' fra Jyllands Frøhandel. Nederst 'King Edward' fra Fuglebjerggård, lagt ud til tørre inden opbevaring.

Bemærk at man ikke uden videre kan bruge kartoflerne fra første afgrøde som læggemateriale, fordi de behøver en hvileperiode fra 1 til 3 måneder for at kunne spire.

Sæson for frøhøst

Der er travlhed på frøfronten for tiden. Det er som om alle frø skal høstes nu og intet må gå til spilde. Næste års høst af grønsager, frugt og blomster er på spil. 

Tænker du også i de baner, så tjek vores aktuelle delefrø på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

Overdækning af frilandstomater

Hvorfor overdække? De trives jo fint derude.

Fordi der er organismer i den varme og fugtige luft der kommer i spil, typisk fra august og frem. Nogle væsner, der kan siges at være halvt svamp og halvt dyr, nemlig Phythophthora infestans, bedre kendt som kartoffelskimmel. Den angriber ikke kun kartofler, men også tomater; begge i natskyggefamilien.

De har sporer som spredes med vinden og kan svømme på dug og vanddråber, hvorfra de angriber værtsplanten, har vi ladet os fortælle. Under de rette betingelser kan kartoffelskimmelangreb hurtig ødelægge hele frilandshøsten. Det har vi oplevet mange gange tidligere, hvor vi ikke gjorde noget. 

Så hvis man ikke vil sprøjte, er den eneste løsning at beskytte bladene mod at blive våde. Der er ingen garanti, men det afhjælper meget.

Mange dyrker tomaterne op ad en væg med udhæng af samme grund. Sydpå ser man mange forskellige konstruktionsløsninger på tomatoverdækninger i private haver, hvis ikke tomaterne ligefrem dyrkes i drivhuse, ikke for at opnå varme, men for at undgå skimmelsvampe mv. 

Her hos os er vi begyndt at bruge metalbuer over kors og så en stor klar affaldssæk trukket ned over buerne. Plastsækkene perforeres for at undgå kondens. Der sørges for luft nedefra. Så er planterne beskyttet mod regnen, uden at de kommer til at mangle vand til rødderne. De får også noget ekstra varme. Buerne bruges også som fæste for opbindingen. Systemet er enkelt, billigt og kan genbruges år efter år. Det er nemt at sætte op og fjerne igen bagefter. Og frem for alt, det kan klare en omgang blæsevejr, uden at det hele flyver af. 

Poserne kan let tages af når man skal beskære eller høste.

Udsnit af haven set lidt fra oven

Zoom ind for at se detaljer:

Det nærmeste bed får lov at stå vildt. Man kan se blæresmælde, valmuer, kamille og skorzonerrod i blomst
Næste bed er spidskål og ærter som er overdækket med sort bionet. Kålene fordi de har stået der vinteren over og ærterne for at duerne ikke skal flå dem i stykker. Det er nemmere at se planterne gennem det sorte net og det falder bedre ind i havemiljøet.
Så kommer hvidløgsbedet med fed sat i november 22 og topløg sået i februar 23.
En lille stump kompostbed og bagved et bed med lidt forskelligt som endnu er for småt til at identificere på afstand.
I næste række ser man lige en snip af et overdækket jordbærbed. Denne gang er det p.gr.a solsorterne.
Endnu et kompostbed som bliver holdt i reserve til cikorier, overvintrende kål mm.
‘Planteskolen’ som huser forskellige såede hasselnødder, valnødder, hjertenødder og figen-stiklinger indtil de er store nok til at blive plantet på et blivende sted.
Det høje vilde grønne er afblomstret rosenkål og grønkål. Alle de mange kålfrø kan bruges enten i spireglas eller til mikrogrønt. Hvis de bliver sået i haven til næste år, vil der komme sjove krydsede kål ud af det.
Et af flere majsbede.
Endnu et frøbed. Her er cikoriesalat, pastinak, skorzonerrod, gulerod, havrerod i forskellige stadier fra blomst til frø.

Frø af Havekørvel

15.60-015 Havekørvel Anthriscus cerefolium. Enårig. Står grøn det meste af vinteren og foråret og kan høstes som tilskud til salatskålen. Selvsående. Høst 2023. Dyrket siden 2007 fra Runåbegs Fröer.

De friskhøstede frø ligger nu på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

Frø af Marietidsel

17.40-034 Marietidsel Silybum marianum. Enårig. En høj, kraftig, dekorativ tidsel med hvidmarmorerede blade og kraftige torne. Frøene indeholder silymarin og bruges i naturmedicin. Kan sås både forår og efterår. Selvsår. Faktisk slipper man ikke af med den igen. Høst 2023. Dyrket siden 2011. 

De friskhøstede frø ligger nu på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

Spis super raw food på stedet

De smager virkelig, virkelig godt. Lidt hen ad rå ærter direkte fra bælgen. Artiskokker har tilmed lidt ekstra bitterhed og umami. 

Sorten er 'Serridslevgaard'.

Tørkeindeks 10

Hvad stiller man op, når haven løber ind i en tørkeperiode som den vi har nu? Ikke ret meget, men der er et par enkelte ting, ud over at vande, vi kan gøre for at hjælpe planterne igennem perioden. 

Først og fremmest sørger vi for at jorden omkring planterne er dækket med noget til at holde på fugtigheden. Alt hvad haven kan byde på kan bruges. Græsafskær, kompost, mos, mv. (Vi har slået meget skvalderkål af for tiden). Afdækningen har også den fordel at det holder på co2 og tilfører gødning til bedet. Desuden slipper vi for at se alle de udtørrede jordoverflader. Vi synes at afdækningen har pyntet på haven.

Dernæst kan vi sørge for lidt skygge og læ. Her synes insektnettene at gøre en forskel. Nettene filtrerer noget af den værste solvarme, og mere stillestående luft hjælper også. Planterne synes at trives bedre med net, end uden. Vi har ikke net over det hele, kun der hvor der i forvejen behøves til beskyttelse mod insekter eller fugle, som over gulerødder, visse kål, over jordbær mod solsorte og over ærter med duer.

En ting mere. Hvor tit har vi ikke syntes at vores jord er alt for tung og besværlig at have med at gøre, i forhold til lettere jorde i mange andres haver. Men i denne tid priser vi os lykkelige for vores tunge fede muld, som holder så godt på fugtigheden. Der er nærmest intet ukrudt, og jordgangene er totalt rene. De føles som beton, når man går rundt i haven.

Frø af vinterportulak

02.60-028 Vinterportulak Claytonia perfoliata. Enårig. 20-30 cm høj. Lille fordringsløs bladgrøntsag som kan høstes i det allertidligste forår. Selvsår kraftigt. Høst 2023. Dyrket siden 2009 fra Impecta. 

De friskhøstede frø ligger nu på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

Insektbestøvning for begyndere

 

Kinesisk Mahogni i aftensol

 

Morgenstund har guld i mund

Men der mangler lidt mundvand, så vi må vande flittigt. Desværre er 1200 liter regnvandstønder tomme nu, og vi er nødsaget til at bruge drikkevand fra vandværket. For at spare på de kostbare dråber, vander vi ikke med slange, kun med kande. Baljer, der er store nok til at den kan dyppes i det, fyldes med vand, mens der bliver vandet med kanden. Når arbejdet kan udføres 'trådløst', så går det hurtigt og føles som en leg. 

Til høje ærter

Det er blevet tid til at så de høje ærter i skovhaven.  Stativerne er lavet af hasselkæppe, sat tæt på række, så ærterne har noget at gribe om. Ærterne er sået bag ved kæppene, imellem de to rækker, i håb om at de vil være lidt beskyttede mod at blive ædt af skovduerne. 

Jordbær under plast

8. maj. Der er ikke udsigt til regn foreløbig. Hvis man vil have at der skal komme jordbær om ikke så længe, skal planterne vandes nu. Medens de blomstrer. Senere er for sent. Vi lægger plasten på igen, så det holder på fugtigheden.

4. maj. Det ser ud til at det virker med plast over jordbærrene. De blomstrer lifligt under den. Mere end de andre uden. Plasten er bare lagt direkte over planterne med et par sten som fastholdelse. Vi skal huske at tage det til side, når der udsigt til regn.

Vild stedmoderblomst som ukrudt

Den hedder Almindelig stedmoderblomst, den enårige, ukrudtsagtige Viola tricolor. Nok er den almindelig, fordi den kommer af sig selv og ikke er sjælden, men den er ualmindelig smuk, som den skyder op af den bare jord og nu skriger til himlen med sine intense farver. Som man kan se kommer den i forskellige farvevarianter.

Vårmusseron i græsset

Så er den her igen. Vårmusseronen kan man regne med. I år er den fast og sprød på grund af tørken.

Måske er den også i din have. Slå ikke græsset eller i det mindste slå det ikke tæt og den vil indfinde sig. Den kan ikke spises rå, så vidt vi ved, men skal tilberedes med varmebehandling. Den regnes for en af vor bedste spisesvampe. Kik efter den i din have netop nu. Kik efter steder hvor græsset er grønnere og højere end andre steder. 

Don't Know What You Got (Till It's Gone)*

Savner sådan egne æbler. Vi har bare gået og spist af dem uden at tænke videre over det. Og nu er de pist væk, hver eneste en. Suk suk.

Har prøvet at undvære i lang tid, men til sidst været nødsaget til at 'bide i det sure æble', så at sige. Vi har måttet købe og spise dem fra supermarkedet! 

Som alle ved. De er viklet ind i plast og pap, påtrykt fancy grafisk design med ukendt overfladebehandling. Bagefter ved man ikke hvor det skal hen affaldsmæssigt. 

Udvalget er nærmest lig nul, når det skal være øko. Den ene gang er der kun 'Topaz', den anden må man nøjes med 'Pink lady' fra Italien. 'Gala', 'Janagored'. 'Ambrosia', 'Braebun', lige meget hvilken sort og hvor de kommer fra, så bliver vores grundliggende æblesult ikke stillet. De købte kan slet ikke måle sig med vores egne af ukendt sort.

Her står så de tomme kasser tilbage, som påmindelse om at vi skal sørge for flere æbler i fremtiden. Takket være dette burarrangement er det i år lykkedes os at opbevare æblerne sprøde og faste indtil de blev spist op her i foråret. Det betyder åbentbart meget for holdbarheden at æblerne står ude i det fri med kontakt til udeluft og fugtighed. Før har de stået inde i det uopvarmede udehus hvor de alligevel blev kedelige allerede kort efter nytår. Og det selv om vi gik og passede dem efter alle kunstens regler.

Udendørsburet kan stærkt anbefales. Æblerne er beskyttet mod fugle og gnavere. I kortere frostperioder pakkes med tæpper og lignende. Hvis frosten griber rigtig fat, kan kasserne bæres ind. Æbler kan tåle lidt frost og opbevares i øvrigt bedst i temperaturer nær frysepunktet.

Med lidt handiness kan DIY-buret hurtigt laves med 4mm rionet og noget volierenet. Sider, bund og låg, det hele er bare viklet sammen af ståltrådsstumper. Beviklingerne fungerer også som hængsler for låget, som holdes lukket med et par elastikker fortil. Alt kan købes direkte fra det lokale byggemarked. Kasserne også. Vi har blot skåret dem over i to, så de er halvt så høje og derved lettere at håndtere. Æblerne har også godt af ikke at ligge i for mange lag.

*Cinderella (Tom Keifer) Long Cold Winter 1988

Yacon 'Morado'. Efter adskillelige forsøg er det nu endelig lykkedes os at overvintre denne fantastiske knoldurt. De nye skud er på vej fra kroner der har ventet hele vinteren i frostfrit udhus eller gravet ned i drivhus, og ikke mindst, bare været efterladt på voksestedet med rigelig overdækning. Denne saftsprøde præbiotiske lækkerbisken for gane og tarm vil vi ikke gå glip af. De gamle knolde kan holde helt til sankthans.

Stilleben eller nature morte fra hungry gap-perioden

'Stille liv' på tysk og 'natur dødt' på fransk, man kan selv vælge.

Knap er Fasten overstået før vi er gået ind i the Hungry Gap, den periode hvert forår hvor det kan knibe med forsyningerne fra haven, inden forsommerens overflod af ærter og jordbær tager over. Det er en overgangstid, en tid til fordybelse, tid til nøjsomhed, tid til at smage ordentligt på det naturen kan byde på netop nu. Her er dagens høst:

Fra over jorden har vi rosenkål, broccoli, mælkebøtte, seombadi, skvalderkål, bladbede, vild fennikel, baquieu-salat, vinterportulak, mizuna, ærteskud, kørvel.  

Fra under jorden har vi gniff-gulerod, jordskok, cikorierod, havrerod, ræddike, rødbede, weisse-küttinger-gulerod.

Hvad mere behøver man? 

PS: Der findes engelsk bladkål med sortsnavnet 'Hungry Gap' specielt avlet til at blivet høstet nu.

Men når forårssolen skinner.......

Stemningsbillede fra en kølig, men solbeskinnet 2. april formiddag

Plastikken spejler solen, så man må knibe øjnen sammen. Der er hvide asparges på vej op. De har fået det første lag jord over. Sækkevognen er taget frem til at tranportere murstenene med.

Merete er ved at gøre et bed klart til tidlige majs. Der skal også et lille stykke klar plast på til at forvarme bedet.

I forgrunden kan man ane at artiskokkerne har klaret sig fint gennem vinteren og er frisk på en ny sæson.

Hvide asparges: 'Dansk kæmpe'

Tidlige majs: 'Puget gold'

Artiskok: Serridslevgaard

Billedet er ikke blot taget som en hilsen til forårssolen, men også som illustration af hvordan højbede der skråner mod solen ser ud. Tjek bloggens temaside "Sådan skifter du breddegrad". Der kan man læse lidt om principperne bag vores højbede.

Noget du bliver afhængig af: Pottemuld ad libitum

Her i det tidlige forår er der et stort behov for så- og plantejord. Så er det godt at man har lavet bladbunker til formålet. I starten købte vi den slags, men nu er vi så glade for vores egne leverancer. Som man måske kan ane, skal der mange blade til, for det tager mere end et år før det er omsat til muld der kan bruges. Til gengæld er kvaliteten i top. Kan ikke sammenlignes med de købte spagnumprodukter. 

Planterne får den bedste start på deres tilværelse når de bliver sået i ren bladmuld og vokser op som spæde i bladmuld iblandet havejord. Så er overgangen fra pottetilværelsen ud på voksestedet ikke stor. Planterne er glade. Det samme er vi. For vi synes at vi har gjort noget rigtigt for miljøet når vi ikke har gravet af højmosen et eller andet sted.

Bladmuld som såjord indeholder alle mulige naturlige ingredienser - også frø! Så man skal kunne kende forskel på det man sår, og det der er 'ukrudt'. Det finder man hurtigt ud af og luge 'ukrudtet' ud når man synes. Havemælde optræder ofte i vores bladkompost.

Asparges i marts!

Grøn asparges, ukendt sort, fået af vores naboer for mange år siden.

Vi kunne næsten ikke tro det. Her sidst i marts. De første grønne asparges var allerede skudt op og trykkede nu på det klare plastik som vi havde lagt ud i begyndelsen af måneden. Mere skal der åbenbart ikke til for at fremskynde høsten af denne lækre og årets allerførste afgrøde. Vi har lagt klar plast ud i mange år  - det samme stykke- men det er vist første gang at aspargesene er kommet så tidligt - på trods af al den kulde og regn i dette forår.

Gulerod 'Gniff'

Denne gamle gulerodssort stammer fra Schweiz. (Gniff betyder violet på dialekten der tales i kantonen Ticino). Den er violet udenpå og har et fint hvidgult mønster indeni. Den har en let parfumeret smag og er særdeles vinterholdbar. Den kan overvintre på friland uden særlig overdækning og høstes helt til april. Meget velegnet til råkost.

Vi har haft den i haven siden 2016 og indkøbt den både fra Pro Specie Rara og Terre de Semence. 

(Jeg har pt egne frø af den fra 2021 til deling hvis der er nogen der er interesserede).

05.20-090 'Gniff' gulerod Daucus carota

2 årig. Fremmedbestøves af insekter, for det meste.

Frøavl: Afstand 100-150m, antal 30 -50+ stk. 

Bemærk: Krydser med vild gulerod. Førsteårs stokløbere kan ikke bruges.

Som delefrø på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

 

Grønt i marts

Urter høstet i haven i marts måned: Bladkål 'Red ruble' kørvel, bladbeder, mælkebøtter, skvalderkål, vårsalat, mizuna dyrket som mikrogrønt i drivhus, rucola, persille, fenikkel.

Ups, mizuna er faktisk et sortsnavn på en sennepkål og skal efter reglerne skrives 'Mizuna'

Frøene er anskaffet som økologiske spirefrø i store portioner. Prisen er en helt anden og man kan bredså dem uden at tænke på om der nu er frø nok.

Natviol, en del nemmere end floks

 

Alexanderurt/Makedonsk persille/Sort løvstikke

 

Havrerod i blomst

 

Overvintrende valske bønner

 

Have-guldnælde

 

Helt af sig selv mellem brostenene

 

Træet er ikke stort, men smukt alligevel

 

Udendørs buket

 

Gulerødderne kan stadig spises