31. jul. 2021

Selvsået chili

Helt selv har den selvfølgelig ikke gjort det. Det må være frø fra enten nogle af vores egen chili eller nogle vi har købt som er kommet i kompostspanden og på den måde er blevet spredt i haven.



Jeg fandt planten sidste sommer et sted hvor jeg helt sikkert hverken har sået eller plantet chili. Den var ret lille og det lykkedes mig at overvintre den. Det kan måske fortælle mig at det er nemmere at overvintre chili som er sået sent og ikke for store. Eller det er måske bare en meget robust plante. 



Nu står den så her, lille og kompakt og med mange frugter som så småt begynder at modnes. Den ligner ikke nogen af mine andre chili, hverken i voksemåden eller chiliernes udseende. Frugterne er en smule for korte og lidt mere buttede i forhold til de chili vi plejer at købe. 



Jeg har taget en bid af spidsen og den er ikke stærk, som både købechilierne og mine egne plejer at være. Jeg ved godt at den bliver stærkere efterhånden som man nærmer sig stilken, men alligevel.  


 

4. jul. 2021

Rå rødgrød/smoothie

Bærsæsonen står for døren. Jordbærrene er slut, men snart vil haven bugne af ribs, solbær, stikkelsbær, moreller, hindbær, brombær. Nu er det om at få brugt lageret i fryseren fra sidste år.


Lige nu fråser vi i rå rødgrød, lavet ved at blende optøede bær med et par dadler, lidt citron og ingefær. Denne er med brombær, solbær, moreller.

Smager dejligt med lidt havrefløde.


Men er også godt som smoothie uden fløde.


 

22. jun. 2021

Altså, de duer

Jeg var ved at forberede et indlæg om at drivhuset er det eneste sted hvor jeg kan have ærterne i fred for duerne. Det viser sig så ikke at holde stik. Forleden morgen, da jeg kom ud,  var der en due i drivhuset. Men altså næsten i fred, kunne ikke se nogen skader så måske var det et uheld at den havde forvildet sig derind. 

De sidste par år har jeg haft sukkerærter, Winterkefe og Carouby de Maussane, slikært, Cascadia og en høj ært, Faster Kirstens høje ært i gavlene. 

De vokser meget hurtigt, så hurtigt at de knækker sig selv i presset mod taget, så hurtigt at de når at blive færdige inden tomaterne begynder at fylde. 

Lige nu er der kun Faster Kirstens høje ært tilbage og den har det ikke helt godt i varmen, bælgene bliver lidt bløde. 

Når jeg fjerner de kæmpestore sukkerærtebuske finder jeg altid bælge som er blevet for grove. Hvis de havde fået lov at sidde lidt længere kunne jeg have brugt dem til frø. Som de er nu, bælger jeg dem simpelthen og putter dem i gryden til de andre grøntsager. Smagen er grov og lidt bitter. Dejligt, hvis man er til rustik mad. 



 

1. maj 2021

Du er nu nummer x i køen

Grøntsagerne står i kø for at blive spist. Vi spiller dog ikke musik for dem mens de venter. 


Forrest i køen er asparges. De er også nummer 3 eller 4.



Spinat og Sibirisk kål kæmper om 3. og 4. pladsen. Spinaten fordi den er høstklar, kålen fordi den ikke må blomstre og krydse med raps som jeg dyrker for at have frø til spireglasset.

Men én af de pladser er jo allerede taget. Rent luksusproblem. Det bliver nok til at jeg høster kålen og sætter den på køl. Måske bliver der en ledig plads en dag i nær fremtid. Man kunne måske også køre den gennem slowjuiceren? Sammen med lidt æble for at gøre det drikkeligt?



Så kommer asparges igen og så videre derudaf.

29. apr. 2021

Sibirisk kål, Bear Necessities

En anden plante jeg blev opmærksom på under et havebesøg for nylig, er denne varietet af sibirisk kål. 

Den er fremkommet ved at krydse en fliget sibirisk kål med Mizuna.

Den blev sået sidst på sommeren. Den har sikkert været klar længe men jeg er først begyndt at høste af den nu.


Oprindelig faldt jeg for den selvom jeg tænkte at der kunne gemme sig meget fnidder i de fine fligede blade. Det ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet. Smagen er meget mild og det er oplagt at spise den rå i salat.


 

22. apr. 2021

Seombadi, Dystaenia takesimana

En af de mange gode ting ved at få havebesøg er at man bliver opmærksom på ting i haven som man enten lidt har glemt eller aldrig rigtig fundet ud af at spise. 

For nylig havde vi besøg af Søren fra Skrubtudsens Have. Det er netop Søren som har givet os Seombadi for år tilbage. 

Da snakken faldt på Seombadi, måtte jeg indrømme at jeg indtil nu ikke har gjort andet end smage på et blad i ny og næ når jeg passerede planten. Det havde ikke givet mig lyst til at tage den ind i køkkenet. 

Det viser sig at det slet ikke er bladene men derimod stilkene man spiser. Så nu er vi i gang. Vi har både snittet den i salat, hvor den bidrager med en mild sellerismag og frisk sprødhed, og blendet den til pesto med havrefløde. Dejligt.


Seombadi er bemærkelsesværdig derved at den står grøn hele vinteren. Om sommeren har den smukke hvide skærmblomster. Har ledt i mit billedarkiv men kan desværre ikke finde et foto.


Den er selvfølgelig sund og antiinflammatorisk. Det er jo alle planter. Mere eller mindre.


 

11. apr. 2021

Årstidens hjemmedyrkede mad

Dampet græskar, Marina di Choiggia

Spinat, Winterriesen

Tørrebønner, flageolet                                                   















5. apr. 2021

Alle mine andre kartofler

Alle mine kartofler smager utrolig godt. Det er jo derfor jeg har dem og jeg har svært ved at se hvilke jeg skulle undvære. De tre første er resterne af et gourmetsortiment jeg engang bestilte i Tyskland. 


Mayan Gold

En særlig kartoffel som tilhører Solanum phureja modsat de andre mest almindelige sorter som tilhører Solanum tuberosum. 

Den har gul skræl og kødfarve. Nøddeagtig smag med en cremet men tør textur. Koger nemt ud. Eksploderer nærmest i gryden. Den lagrer ikke særlig godt. Den bliver ikke dårlig men spirer meget tidligt på vinteren. Som det ses trænger den voldsomt til at blive lagt.


Vitelotte

Gammel fransk sort, meget mørkeblå både skræl og kødfarve. Smagen er henad kastanjer. Sen. Ulempen ved den er at den er så mørk at den er svær at se ved opgravning.

Belle de Fontenay

En fransk sort med ovale knolde, gul skræl, gult fastkogende og aromatisk kød. Tidlig. Den giver ikke så stort udbytte og er noget modtagelig for sygdomme men det opvejes rigeligt af dens velsmag.


Ditta

Ovale knolde med gult kød. Fastkogende. Middeltidlig. Holder god spisekvalitet til langt ind i foråret. Hvad angår ydelse er der delte meninger. Jeg er tilbøjelig til at mene at den ikke er så højtydende.


Exquisa

En aspargeskartoffel-lignende sort. Lange let krumme knolde. Gult kød, særdeles fastkogende. Fremragende smag. Middeltidlig.


Rosa Tannenzapfen

Lange rosafarvede knolde med en tendens til sidevækster. Deraf navnet (Tannenzapfen = grankogle). Gult kød, fastkogende. Er meget længe om at spire, hvilket er en fordel som den skal gemmes men trækker den anden vej når man lægger den til spiring. Det er ikke et problem eftersom det ikke er en tidlig kartoffel.



Linzer Delikatess

Fastkogende ovale knolde med gult kød. Tidlig. Smager selvfølgelig super.


Marabel

Oval, gul skræl og gult kød. Fastkogende. Den er tidlig men kan også bruges som lagerkartoffel. Knoldene kan blive meget store og bruges som bagekartofler.


Franceline

Ovale, rød skræl og gult kød. Angives til at være udkogende, men den er dejlig fast som dampet. Begynder at spire sidst på vinteren. Middeltidlig.


Senna

Dybrød skræl og gul kødfarve. Gode kogeegenskaber. Middeltidlig. Min erfaring er at den lagrer særdeles godt.


Som det ses trænger de alle voldsomt til at komme i jorden.


 

29. mar. 2021

Nye kartofler

Bare rolig, jeg er ikke begyndt at høste kartofler. Har blot anskaffet nyt læggemateriale.

Fra Tyskland: 

Solist har jeg haft før. Den vinder nok ikke på smag, men til gengæld er den én af de allertidligste. Ovale gule knolde som er fast-kogende.

Sieglinde har jeg også haft i mange år og været meget glad for indtil man pludselig ikke kunne få den mere. Angiveligt fordi den var modtagelig overfor skimmel. Hvorfor jeg ikke selv sørgede for læggemateriale, forstår jeg ikke. Måske var jeg ikke så hardcore frø- og knoldesamler dengang.

Den er tidlig, fastkogende med gult kød og fremragende smag.


Disse to stammer fra en frøsamler

Arran Victory er en gammel sort med hvidt kød, melet, god til dampning, meget sen, god spisekvalitet. Stammer fra den skotske ø Arran.


Bamberger Hörnchen er middeltidlig sort, lille, aflang med fast lysegult kød. Nøddeagtig smag.


Oveni fik jeg to frøformerede kartofler 

Lavendel og Sifs Øje. Det bliver spændende hvordan de er.


Det er så hele 6 nye sorter. Det betyder at jeg for overskuelighedens skyld burde undlade at sætte nogle af de 12 sorter jeg har i forvejen. 

Alouette og Nicola er de eneste to som umiddelbart er oplagte at udfase. Alouette dyrkede jeg for første gang sidste år og den er jeg ærlig talt ikke begejstret for. Jeg kalder den en foder-kartoffel. Store kartofler uden særlige kulinariske egenskaber, efter min mening.

Nicola har jeg en gang købt i Lidl, men hvis jeg googler dem, ligner de slet ikke.



Her er mit bud på tidlige kartofler. Belle de fontanay som først har ligget til spiring under plantelys, siden er blevet sat i spand i køkkenet 21. jan.


De næsttidligste er Mayan Gold. De blev udelukkende sat fordi de havde meget lange spirer.

25. mar. 2021

Så er det ramsløgsæson igen

Det er stærkt, det er godt, og så er det sundt.


 

23. mar. 2021

Forårsrødder

Når de fleste rodfrugter enten er spist eller gået til i frosten, har vi stadig skorzonerrødderne og havrerødderne. Virkelig dejlige rødder som kan stå ude hele vinteren og kun bundfrossen jord kan forhindre en i at grave dem op. 

Skorzoner både ligner og smager af kokos med sit sprøde hvide kød og sorte skræl.
Virkelig en yndlingsrod her. 

3. mar. 2021

Knoldgaltetand/kinaskok


En af de gamle glemte køkkenurter. Den er omtalt i Stephan Nyelands ‘Køkkenhavedyrkning’ fra 1896. Her er der også lidt historie. Den blev indført til Europa fra Japan i slutningen af 18-tallet af franske botanikere og dyrket i Crosne, hvorfor den blandt flere andre navne også hedder Crosne du Japon.




Den er uhyre nem at dyrke. Den overvintrer ligesom jordskokker og skal helst blive i jorden indtil den skal bruges. Et tip er at lægge dem direkte i et fad vand mens man graver. For her er nemlig det helt store problem. Rensningen. Knoldene er meget små og rillede og der sidder meget jord gemt derinde. Jeg har ikke tålmodighed til at skure alle de riller, så det blev bare til grundig skylning. Resultatet i gryden var lidt knasende. Der skal nok en grøntsagsvaskemaskine til! Eller jeg vil prøve at gøre som det anbefales i ‘Køkkenhavedyrkning', skolde dem inden tilberedning. 


Når en (spiselig) plante først én gang er kommet ind i haven har jeg meget svært ved at udfase den. Knoldgaltetand er ingen undtagelse, og den bliver derfor nu flyttet til den vilde afdeling af haven.

Det er en meget fin lille plante med mynteagtige blade og lilla læbeblomster, så om ikke andet kan den pynte og måske være til glæde for insekterne.


2. mar. 2021

Det gælder om at se mulighederne

Et tilsyneladende råddent radicchio-hoved.


Når man får fjernet alle de dårlige blade, viser der sig et kompakt og fint spiseligt hoved. 

Ikke alle cikorier har overlevet, men er det ikke utroligt. Vi har haft døgn-frost og helt ned til minus 10, og alligevel kan man finde den slags fine hoveder på friland uden nogen form for beskyttelse.

 

26. feb. 2021

Christiansø persille

Christiansø persille er en anden plante som vokser helt uanfægtet videre efter frostvejret.

Det er en havepersille som gror forvildet og tilsyneladende helt naturaliseret på Christiansø. Herfra er frøene indsamlet af en frøsamler og siden har den spredt sig i foreningen. Den passer 100 % sig selv her i haven og er grøn det meste af året. Der kan være en periode sidst på sommeren hvor den er gået i frø og nye planter endnu ikke er begyndt at spire hvor der ikke er friske blade tilgængelige. Men ellers.


Ligner en krydsning mellem kruset og glatbladet persille. Som man måske kan fornemme er planterne meget store og kraftige og kan bruges nærmest som grøntsag fremfor krydderurt.



20. feb. 2021

Koriander, Confetti


Så forsvandt sneen fra haven og jeg må ud at se på skaderne. 

Foreløbig kan jeg se at koriander, Confetti, har det fortrinligt. Jeg har læst i en beskrivelse af planten, at den kan dyrkes indendørs hele året. Den kan så sandelig også dyrkes udendørs hele året. Den vokser i fridrift her hos mig. 

Løvet er meget fliget, ligner næsten dild eller gulerod (faktisk troede jeg i et stykke tid, indtil jeg fik smagt på den, at det var selvsåede gulerødder). Smagen er friskere, sødere mere citrusagtig end andre koriander-sorter.


Jorden er stadig frossen ellers kunne jeg havde gravet rødderne med op. De kan spises og er en særlig delikatesse. Hvis man altså kan lide koriander.





6. feb. 2021

Køkkenhaven er noget slukøret for tiden

Forstvejr er afgjort ikke godt for vores helårskøkkenhave. Alle planter krøller sig sammen, trykker sig, ser ikke ud af noget som helst. Dog kan der stadig hentes spiseligt, omend udvalget er noget begrænset. 

Den flerårige kål, Daubenton er altid god. Her er den dampet og serveret med grønne linser.

Det kan stadig lade sig gøre at stikke en greb i jorden og hente rodfrugter så som gulerødder, rødbede, skorzonner og havrerødder. Der er dog en del frostskader på rødbederne (min yndlingsrodfrugt) som skal skæres bort. Sådan er det når man insisterer på at alt skal blive i jorden vinteren over. Så må man acceptere et vist spild.


Savoykål, January King, er der aldrig problemer med. Den er som skabt til vinterkulde.