Hvem er synderen

Arveærterne fra min faster Kirsten har stået til tørre i et luftigt udhus. Jeg har omhyggeligt sorteret dem efter hvor mange frø der var i bælgen. I morges, da jeg var ude for at hente nogle andre ærter, lagde jeg ikke mærke til noget usædvanligt. Her til aften så fadet med “ærter 7 i bælgen” sådan her ud. Der er ingen spor i form af muselort eller fugleklatter. Kan det være det søde lille egern som vi af og til ser i haven? Måske skal jeg gå på jagt efter et depot og stjæle mine ærter tilbage.

Agretti efter alle kunstens regler

Så gik det endelig op i en højere enhed. Vi havde både kvalitets-olivenolie, citron og gæster til at dele fornøjelsen med. Hele vejen rundt om bordet var der enighed om at det var lækkert. En mild græsagtig tekstur blandet med frugtig olivenolie og syrlig citron. 

Tror du på ufoer

Der er landet en i min have.

Jeg har aldrig haft tilbøjelighed til ufo-squash, men da jeg fik foræret nogen frø skulle de selvfølgelig prøves.
Sorten er Sunburst F1. Jeg såede ét frø, noget senere end de andre squash, og fik én plante som voksede og hurtigt indhentede de andre.
Jeg må give bagsideteksten ret, den har en meget mild og delikat smag.

Jeg høster de første squash mens de er meget små for at fremme frugtsætningen.

Svært at se forskel

De ligner hinanden utrolig meget men det er to arter indenfor samme slægt.
Agretti, Salsola soda, er den største og også den vanskeligste at få til at spire. Den bliver omtalt som italiensk specialitet.
Okahijiki, Salsola komarovii, har et japansk navn som betyder landtang.
Begge arter vokser vildt i tørre, salte miljøer, men de kan også sagtens vokse i almindelig havejord.

Det er lykkedes mig at fremdrive et par planter af hver art. Jeg klipper lidt skud af og håber at der vil vokse nye frem. Eftersom der ikke er nok til en selvstændig ret lægger jeg dem ned i kartoffelgryden i de sidste par minutter af kogetiden.

De smager ikke af så meget men de har en dejligt sprød tekstur.

Suk, så er det kålmøl

I forsommeren fløj store sværme af små hvidvingede insekter op når jeg gik rundt i haven ved skumringstid.
Jeg har nu med hjælp fra Karna Maj fundet af hvad det er og hvorfor.
Her sidder de på den flerårige kål ‘Daubenton’ som jeg ellers havde regnet med at dyrke uden net. Som det ser ud nu skal alle kål, majroer, kålroer, glaskål, alt hvad der hedder noget med brassica under net, hvis man vil have noget ud af det og ikke bare opformere kålmøl.

Så er der ærter

Og det er ikke fordi jeg stammer.
Det er ærterne
‘Oskar’, ‘Hurst Green Shaft’, ‘Meteor’, ‘Jof’
og sukkerærterne, ‘Golden Sweet’ og ‘Engelsk sabel’
Umiddelbart kunne det se ud som om ‘Meteor’ er den lille i dette selskab, men den har den fordel at den er meget kuldetålende og i teorien kan den sås om efteråret og overvintre.

Hvis man vil have egne frø til næste sæson, betaler det sig at reservere et antal planter eller et område straks man begynder at plukke. Ærter vokser hurtigt så i løbet af et par dage giver det helt sig selv. Man ser hurtigt de store og grovere ærter og kan plukke udenom. På den måde fremmer man egenskaben at sætte tidlige ærter.

Andre ærter i haven er ‘Faster Kirstens Høje Ært’, ‘Markana’ og som noget nyt en særlig sen sort ‘Balmoral’.

Når bælgene er så fine som her, kan man koge dem og bruge kogevandet til en suppe.

Brug udtyndingsplanterne

Det kan næsten gøre helt ondt at trække de små planter op når de nu endelig er spiret. Men det er absolut nødvendigt. Hvis de står for tæt og ikke har plads til at udvikle sig får man lavere udbytte. Så hjælper det jo lidt på det at nogen af dem faktisk kan spises. Jeg har endda læst et eller andet sted at rødbedetoppene er endnu sundere end selve roden.
Når “slangen” på slangehvidløg kommer til syne er det en god idé at fjerne den, hvis man ikke skal bruge topløgene til at forny sin hvidløgsbestand med. Når planter bruger energi på at danne topløg, bliver der ikke så meget energi til at danne selve hvidløget. Så hvis man vil have store hvidløg - så af med toppen. Den nederste del kan spises og er meget lækker, resten må kasseres.

I går lavede jeg dampede rødbedetoppe med hvidløgsstængler, kapers og couscous.