17. mar. 2024

Rå plantemad

Vi vil introducere en nystartet blog om sund og klimavenlig kost. Der mangler endnu meget, før den kan kaldes afsluttet. Det er faktisk ideen, at indlæggene stadig kan blive redigerede i forhold til ny viden eller skrevet om til en bedre tekst efter behov. 

Vi håber, at der vil være læsere, der har lyst til at kigge forbi, og følge bloggens udvikling.

https://raaplantemad.blogspot.com/

24. feb. 2024

Årets første frø direkte i jorden


Pastinak, persillerod, spinat og valske bønner, frø der kan spire ved lave jordtemperaturer. Det kunne også være salat, ærter mv. I dag var jorden 6 grader.

22. feb. 2024

Øko-læggekartofler med bejdsegift

Kan læggekartofler med øko-mærke være bejdsede? 

Kan bejdsede læggekartofler være økologiske? 

Ingen af delene skulle man mene. 

Men ved vores supermarked kan man få begge dele i en og samme pose! Det velkendte øko-mærke optræder samtidig med advarsel mod at bruge dem som spisekartofler, da de er bejdsede med giftstoffer!

Hvad bliver der af giften på moderkartoflen? Vil der komme restkoncentrationer over til døtrekartoflerne, som vi spiser? Under alle omstændigheder, så spredes giftrester i miljøet og ender i grundvandet. 

Spørgsmål venter på svar.

8. feb. 2024

Hassel-liv

"Så er det nu, det er nu. På høje tid at komme i gang med det, det hele drejer sig om", siger haslen.
Mens musvitten siger: "Musvit, musvit, musvit"

Han- og hunblomsterne er bare så smukke her i solen, 
Og bliver det mon nøddeår i år? Er det ikke snart mange år siden sidst?


 

15. dec. 2023

Årets rodfrugt - 'Rouge Crapaudine'


Verden har ikke forandret sig meget. Det blev en fransk rødbede med mere end 1000 år på bagen der gik med den prestigefyldte pris som årets rodfrugt i køkkenhaven 2023. Dermed slog den rodfrugter som yacon 'Morado' og gulerod 'Weisse Küttinger'. 

'Rouge Crapaudine' fik samtlige to dommeres stemmer! Den intense sødme kombineret med den fine jordsmag, dens holdbarhed og appellerende farvespil blev udslagsgivende.

5. dec. 2023

In situ = in vivo

Når det gælder vinteropbevaring af afgrøder, foretrækker vi at høste lige inden det skal spises. Det vi spiser skal være så levende som muligt, synes vi.

Derfor bliver afgrøderne ikke gravet op om efteråret og hengemt, sådan som de fleste gør. Alle rodfrugter, salater, kål og andet får lov til at leve videre så godt de kan på stedet i løbet af vinteren. 

Det er ikke alle der overlever en frostperiode, men det meste klarer sig forbavsende godt i forhold til hvordan det føles for os andre at være derude på denne årstid. 

Vi hjælper dem selvfølgelig lidt. Pakker og dækker dem med blade, afklip og andet grønt og brunt kompostmateriale. Nogle steder lægger vi bionet, som ellers skulle pakkes væk, som et beskyttende øverste lag.

Vi har lige allerede slut november og begyndelse af december været igennem 8 døgn med sammenhængende frostgrader ned til minus 6 grader. Det har vi prøvet før, men det er stadig altid spændende at se hvordan de forskellige afgrøder har klaret sig i denne omgang.


Alt var fint. Frosten havde ikke sat sig i jorden. Nok takket være sneen. Dejligt med friske forsyninger igen. Salaten var lækker sprød og saftig. Gulerødderne struttede af energi og sundhed. Det er der brug for her i den mørke tid.

3. nov. 2023

Tomat i julegave

Vi skal have dyrket flere vintertomater til næste år. Trangen til smagen af tomat trænger sig på, nu hvor de sidste småtomater i skålen har svært ved at blive modne i stuevarmen, alt imens munden stadig husker de solmodne bøffer fra i sommer. 

Så er det godt at vi for første gang har prøvet en sort af vintertomattypen, 'Ponderosa ', som nu hænger under loftet i vores uopvarmede køkken. For de skulle efter sigende kunne holde sig helt hen til maj! 

Så længe kan vi ikke vente. Det er nok slut til jul.

Til næste år skal det blive anderledes. Så skal vi have mange flere, så vi har tomatsmag helt hen i foråret. Og der er også mange forskellige sorter som må prøves af.

Hvorfor dyrker vi ikke bare nogle flere almindelige sommertomater, putter overskuddet i fryseren eller laver dejlige henkogningsglas, som andre gør? 

Fordi, ligesom med æbler og så meget andet, tror vi at levende frugt og grønt er bedre for os end frysemad og kogemad. Derfor er vi så begejstrede over at have opdaget fidusen med disse vintertomater. De dyrkes helt normalt som alle andre tomater, de samler smag op gennem fotosyntese hele sommeren ligesom de andre, men de her kan bare gemmes rigtig længe med fastheden og smagen i behold.

Vintertomater må ikke forveksles med dem man har dyrket i vinterhalvåret i indendørsvarme under kunstlys. De mangler smag, som dem man køber. Nej, vintertomater er vokset op med sol og varme, og stammer faktisk fra en tid før fryseren blev opfundet og før der var supermarkeder til. 'Ponderosa' stammer fra Puglia i Italien. Der findes mange flere, både fra Italien og Spanien. Dem ser vi frem til at prøve.

31. okt. 2023

At visne glad som dit gule blad

Haven set fra maskinrummet


Så er det tid til at rive blade sammen igen. De første læs er allerede på plads i bunken, men nu mens regnen siler ned, er der tid til at genopfriske tanker om blade og efterår.  

"at visne glad" er noget vi skal lære sagde Oehlenschläger. Det er ikke noget vi bare kan. Det skal bladene lære os. Bladene gør det bare. En og en daler de ned på jorden, glad og frodig, og lægger, eller ligger, sig til rette et bestemt sted. Bare tanken om hvor mange blade der findes i verden, overvælder mig. Og der er ikke to, der er ens. 

I næste øjeblik hvirvler vinden tyve, tredive stykker op og giver dem en ny bestemt plads. Andre end Oehlenschläger har gjort opmærksom på at vi kan lære af bladene. Nogen har sagt at hvis vi søger indsigt om os selv, så kan vi se på hvordan bladene ligger på fortovet eller på græsplanen. Lige meget hvor man kigger hen og uanset tidspunkt og udsnit, befinder hvert blad sig på det rigtige sted. Netop for dette blad. At bytte om på to blade vil være en utilbørlig handling!......

Se nu stilner regnen, og jeg kan fortsætte med at rive sammen, så der kan komme dejlig såjord ud af det om ikke så længe. "et bedre forår kommer."

5. okt. 2023

Æbler kan holde længe

For at udnytte overfloden i denne tid, presser mange æblerne til saft, som kan gemmes i fryseren eller på flasker efter en varmebehandling.

Vi spiser mange æbler, og vi tror at æblernes smag og livgivende næringstoffer gemmes bedst i æblerne selv, uden nogen form for nedfrysning eller varmebehandlling. Vi går heller ikke glip af de nødvendige kostfibre.

Derfor disse kasser under net, så vi kan have æbler langt ind i foråret.

23. sep. 2023

Beskæring af artiskok

Behøver man at beskære artiskok? 

Ja, hvis man vil forlænge sæsonen og høste frugtknopper helt hen i september, som disse på dagens billede. Denne plante fik fjernet alt top ved grunden straks efter at de første frugtknopper var blevet spist i begyndelsen af sæsonen. Så nu, her i efteråret, kvitterer den med en række flotte eksemplarer, og tilmed helt fri for utøj.

Artiskokker har det nok lidt som hindbær. Man kan ved beskæring bestemme høsttidspunktet: Beskæring i forår giver høst om efterår. Beskæring i efterår giver høst om forår.

22. sep. 2023

Bid i en nashi


Det er biddet det kommer an på. "Mmm, nashi nashi!"  

Nashi betyder pære på japansk. I østen går de mere op i hvordan maden føles i munden end her. Karakteren af sprødhed og saftighed kommer i første række. Først derefter kommer selve smagen. Måske kan de to ting i virkeligheden slet ikke skilles ad. 

I henseende til biddet, så overgår den asiatiske pære alle vores pæresorter, vil vi have lov til at påstå. Det føles som søde snekystaller der smelter på tungen.

Det er efterhånden blevet nemmere at dyrke nashipærer her til lands. De kan nemt modne med de lunere somre. Så gå ikke glip af en uforglemmelig saftig oplevelse. Dyrk en nashi i haven.

17. sep. 2023

Jordbær i september

De havde det svært i den tørre og varme sommer. Der var ikke mange bær og det var hurtig overstået. 










Men nu, her til efteråret, er de til gengæld begyndt at give igen! De remonterer, faktisk i stor stil og med smag af jordbær! Så i stedet for en, har vi nu fået to jordbær-sæsoner. En om foråret, som vi plejer, og nu også en om efteråret! Det takket være faktorer, som vi ikke er herrer over. Eller er vi?

16. sep. 2023

Forlæng kartoffelsæsonen










Få nye kartofler ind i efteråret. I takt med at katoflerne bliver høstet, kan man med fordel sætte nye på samme sted som anden afgrøde. Med det varmere klima vi har fået, bliver kartoflerne også høstklare langt hurtigere end tidligere. Disse blev sat i sidste halvdel af juni, og se, der er mange på hver stol, og de er store og fine. Det skal vi huske i fremtiden.













Det med læggemateriale så sent kan være lidt af en udfordring. Nemmest er nok bare at knække de lange spirer af på de læggekartofler som man har gemt, inden de kommes i jorden. Man kan også satse på særligt langsomt spirende sorter som 'Alouette' eller 'Pink fir apple/Rosa Tannenzapfen'. Den sidste mulighed er at købe restlager fra en leverandør. Det er det vi har gjort: Øverst 'Tinca' fra Jyllands Frøhandel. Nederst 'King Edward' fra Fuglebjerggård, lagt ud til tørre inden opbevaring.
Bemærk at man ikke uden videre kan bruge kartoflerne fra første afgrøde som læggemateriale, fordi de behøver en hvileperiode fra 1 til 3 måneder for at kunne spire.

15. sep. 2023

Sæson for frøhøst


Der er travlhed på frøfronten for tiden. Det er som om alle frø skal høstes nu og intet må gå til spilde. Næste års høst af grønsager, frugt og blomster er på spil. 
Tænker du også i de baner, så tjek vores aktuelle delefrø på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

1. aug. 2023

Overdækning af frilandstomater

Hvorfor overdække? De trives jo fint derude.

Fordi der er organismer i den varme og fugtige luft der kommer i spil, typisk fra august og frem. Nogle væsner, der kan siges at være halvt svamp og halvt dyr, nemlig Phythophthora infestans, bedre kendt som kartoffelskimmel. Den angriber ikke kun kartofler, men også tomater; begge i natskyggefamilien.

De har sporer som spredes med vinden og kan svømme på dug og vanddråber, hvorfra de angriber værtsplanten, har vi ladet os fortælle. Under de rette betingelser kan kartoffelskimmelangreb hurtig ødelægge hele frilandshøsten. Det har vi oplevet mange gange tidligere, hvor vi ikke gjorde noget. 

Så hvis man ikke vil sprøjte, er den eneste løsning at beskytte bladene mod at blive våde. Der er ingen garanti, men det afhjælper meget.

Mange dyrker tomaterne op ad en væg med udhæng af samme grund. Sydpå ser man mange forskellige konstruktionsløsninger på tomatoverdækninger i private haver, hvis ikke tomaterne ligefrem dyrkes i drivhuse, ikke for at opnå varme, men for at undgå skimmelsvampe mv. 

Her hos os er vi begyndt at bruge metalbuer over kors og så en stor klar affaldssæk trukket ned over buerne. Plastsækkene perforeres for at undgå kondens. Der sørges for luft nedefra. Så er planterne beskyttet mod regnen, uden at de kommer til at mangle vand til rødderne. De får også noget ekstra varme. Buerne bruges også som fæste for opbindingen. Systemet er enkelt, billigt og kan genbruges år efter år. Det er nemt at sætte op og fjerne igen bagefter. Og frem for alt, det kan klare en omgang blæsevejr, uden at det hele flyver af. 

Poserne kan let tages af når man skal beskære eller høste.

20. jul. 2023

Udsnit af haven set lidt fra oven

Zoom ind for at se detaljer:

Det nærmeste bed får lov at stå vildt. Man kan se blæresmælde, valmuer, kamille og skorzonerrod i blomst
Næste bed er spidskål og ærter som er overdækket med sort bionet. Kålene fordi de har stået der vinteren over og ærterne for at duerne ikke skal flå dem i stykker. Det er nemmere at se planterne gennem det sorte net og det falder bedre ind i havemiljøet.
Så kommer hvidløgsbedet med fed sat i november 22 og topløg sået i februar 23.
En lille stump kompostbed og bagved et bed med lidt forskelligt som endnu er for småt til at identificere på afstand.
I næste række ser man lige en snip af et overdækket jordbærbed. Denne gang er det p.gr.a solsorterne.
Endnu et kompostbed som bliver holdt i reserve til cikorier, overvintrende kål mm.
‘Planteskolen’ som huser forskellige såede hasselnødder, valnødder, hjertenødder og figen-stiklinger indtil de er store nok til at blive plantet på et blivende sted.
Det høje vilde grønne er afblomstret rosenkål og grønkål. Alle de mange kålfrø kan bruges enten i spireglas eller til mikrogrønt. Hvis de bliver sået i haven til næste år, vil der komme sjove krydsede kål ud af det.
Et af flere majsbede.
Endnu et frøbed. Her er cikoriesalat, pastinak, skorzonerrod, gulerod, havrerod i forskellige stadier fra blomst til frø.

19. jul. 2023

Frø af Havekørvel

15.60-015 Havekørvel Anthriscus cerefolium. Enårig. Står grøn det meste af vinteren og foråret og kan høstes som tilskud til salatskålen. Selvsående. Høst 2023. Dyrket siden 2007 fra Runåbegs Fröer.

De friskhøstede frø ligger nu på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

Frø af Marietidsel

17.40-034 Marietidsel Silybum marianum. Enårig. En høj, kraftig, dekorativ tidsel med hvidmarmorerede blade og kraftige torne. Frøene indeholder silymarin og bruges i naturmedicin. Kan sås både forår og efterår. Selvsår. Faktisk slipper man ikke af med den igen. Høst 2023. Dyrket siden 2011. 

De friskhøstede frø ligger nu på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

15. jun. 2023

Spis super raw food på stedet

De smager virkelig, virkelig godt. Lidt hen ad rå ærter direkte fra bælgen. Artiskokker har tilmed lidt ekstra bitterhed og umami. 
Sorten er 'Serridslevgaard'.

14. jun. 2023

Tørkeindeks 10

Hvad stiller man op, når haven løber ind i en tørkeperiode som den vi har nu? Ikke ret meget, men der er et par enkelte ting, ud over at vande, vi kan gøre for at hjælpe planterne igennem perioden. 

Først og fremmest sørger vi for at jorden omkring planterne er dækket med noget til at holde på fugtigheden. Alt hvad haven kan byde på kan bruges. Græsafskær, kompost, mos, mv. (Vi har slået meget skvalderkål af for tiden). Afdækningen har også den fordel at det holder på co2 og tilfører gødning til bedet. Desuden slipper vi for at se alle de udtørrede jordoverflader. Vi synes at afdækningen har pyntet på haven.

Dernæst kan vi sørge for lidt skygge og læ. Her synes insektnettene at gøre en forskel. Nettene filtrerer noget af den værste solvarme, og mere stillestående luft hjælper også. Planterne synes at trives bedre med net, end uden. Vi har ikke net over det hele, kun der hvor der i forvejen behøves til beskyttelse mod insekter eller fugle, som over gulerødder, visse kål, over jordbær mod solsorte og over ærter med duer.

En ting mere. Hvor tit har vi ikke syntes at vores jord er alt for tung og besværlig at have med at gøre, i forhold til lettere jorde i mange andres haver. Men i denne tid priser vi os lykkelige for vores tunge fede muld, som holder så godt på fugtigheden. Der er nærmest intet ukrudt, og jordgangene er totalt rene. De føles som beton, når man går rundt i haven.

13. jun. 2023

Frø af vinterportulak

02.60-028 Vinterportulak Claytonia perfoliata. Enårig. 20-30 cm høj. Lille fordringsløs bladgrøntsag som kan høstes i det allertidligste forår. Selvsår kraftigt. Høst 2023. Dyrket siden 2009 fra Impecta. 
De friskhøstede frø ligger nu på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø

12. jun. 2023

Frø af vårsalat, 'Verte de Cambrai'

02.50-031 ‘Verte de Cambrai’ Vårsalat Valeriana locusta. Etårig. Lille grøn urt som står grøn og kan høstes en stor del af vinteren. Dejlig nøddeagtig smag. Kraftig selvsående. Høst 2023. Dyrket siden 2010 fra Franchi Sementi.

De friskhøstede frø ligger nu på frøbloggen Vildmedkøkkenhavefrø
 

12. maj 2023

Morgenstund har guld i mund






Men der mangler lidt mundvand, så vi må vande flittigt. Desværre er 1200 liter regnvandstønder tomme nu, og vi er nødsaget til at bruge drikkevand fra vandværket. For at spare på de kostbare dråber, vander vi ikke med slange, kun med kande. Baljer, der er store nok til at den kan dyppes i det, fyldes med vand, mens der bliver vandet med kanden. Når arbejdet kan udføres 'trådløst', så går det hurtigt og føles som en leg. 



10. maj 2023

Til høje ærter


Det er blevet tid til at så de høje ærter i skovhaven.  Stativerne er lavet af hasselkæppe, sat tæt på række, så ærterne har noget at gribe om. Ærterne er sået bag ved kæppene, imellem de to rækker, i håb om at de vil være lidt beskyttede mod at blive ædt af skovduerne. 

4. maj 2023

Jordbær under plast

8. maj. Der er ikke udsigt til regn foreløbig. Hvis man vil have at der skal komme jordbær om ikke så længe, skal planterne vandes nu. Medens de blomstrer. Senere er for sent. Vi lægger plasten på igen, så det holder på fugtigheden.

4. maj. Det ser ud til at det virker med plast over jordbærrene. De blomstrer lifligt under den. Mere end de andre uden. Plasten er bare lagt direkte over planterne med et par sten som fastholdelse. Vi skal huske at tage det til side, når der udsigt til regn.

Vild stedmoderblomst som ukrudt


































































Den hedder Almindelig stedmoderblomst, den enårige, ukrudtsagtige Viola tricolor. Nok er den almindelig, fordi den kommer af sig selv og ikke er sjælden, men den er ualmindelig smuk, som den skyder op af den bare jord og nu skriger til himlen med sine intense farver. Som man kan se kommer den i forskellige farvevarianter.

Vårmusseron i græsset


Så er den her igen. Vårmusseronen kan man regne med. I år er den fast og sprød på grund af tørken.

Måske er den også i din have. Slå ikke græsset eller i det mindste slå det ikke tæt og den vil indfinde sig. Den kan ikke spises rå, så vidt vi ved, men skal tilberedes med varmebehandling. Den regnes for en af vor bedste spisesvampe. Kik efter den i din have netop nu. Kik efter steder hvor græsset er grønnere og højere end andre steder. 

7. apr. 2023

Don't Know What You Got (Till It's Gone)*













Savner sådan egne æbler. Vi har bare gået og spist af dem uden at tænke videre over det. Og nu er de pist væk, hver eneste en. Suk suk.

Har prøvet at undvære i lang tid, men til sidst været nødsaget til at 'bide i det sure æble', så at sige. Vi har måttet købe og spise dem fra supermarkedet! 

Som alle ved. De er viklet ind i plast og pap, påtrykt fancy grafisk design med ukendt overfladebehandling. Bagefter ved man ikke hvor det skal hen affaldsmæssigt. 

Udvalget er nærmest lig nul, når det skal være øko. Den ene gang er der kun 'Topaz', den anden må man nøjes med 'Pink lady' fra Italien. 'Gala', 'Janagored'. 'Ambrosia', 'Braebun', lige meget hvilken sort og hvor de kommer fra, så bliver vores grundliggende æblesult ikke stillet. De købte kan slet ikke måle sig med vores egne af ukendt sort.




Her står så de tomme kasser tilbage, som påmindelse om at vi skal sørge for flere æbler i fremtiden. Takket være dette burarrangement er det i år lykkedes os at opbevare æblerne sprøde og faste indtil de blev spist op her i foråret. Det betyder åbentbart meget for holdbarheden at æblerne står ude i det fri med kontakt til udeluft og fugtighed. Før har de stået inde i det uopvarmede udehus hvor de alligevel blev kedelige allerede kort efter nytår. Og det selv om vi gik og passede dem efter alle kunstens regler.

Udendørsburet kan stærkt anbefales. Æblerne er beskyttet mod fugle og gnavere. I kortere frostperioder pakkes med tæpper og lignende. Hvis frosten griber rigtig fat, kan kasserne bæres ind. Æbler kan tåle lidt frost og opbevares i øvrigt bedst i temperaturer nær frysepunktet.

Med lidt handiness kan DIY-buret hurtigt laves med 4mm rionet og noget volierenet. Sider, bund og låg, det hele er bare viklet sammen af ståltrådsstumper. Beviklingerne fungerer også som hængsler for låget, som holdes lukket med et par elastikker fortil. Alt kan købes direkte fra det lokale byggemarked. Kasserne også. Vi har blot skåret dem over i to, så de er halvt så høje og derved lettere at håndtere. Æblerne har også godt af ikke at ligge i for mange lag.

*Cinderella (Tom Keifer) Long Cold Winter 1988

2. apr. 2023

Stilleben eller nature morte fra hungry gap-perioden

'Stille liv' på tysk og 'natur dødt' på fransk, man kan selv vælge.

Knap er Fasten overstået før vi er gået ind i the Hungry Gap, den periode hvert forår hvor det kan knibe med forsyningerne fra haven, inden forsommerens overflod af ærter og jordbær tager over. Det er en overgangstid, en tid til fordybelse, tid til nøjsomhed, tid til at smage ordentligt på det naturen kan byde på netop nu. Her er dagens høst:

Fra over jorden har vi rosenkål, broccoli, mælkebøtte, seombadi, skvalderkål, bladbede, vild fennikel, baquieu-salat, vinterportulak, mizuna, ærteskud, kørvel.  

Fra under jorden har vi gniff-gulerod, jordskok, cikorierod, havrerod, ræddike, rødbede, weisse-küttinger-gulerod.

Hvad mere behøver man? 

PS: Der findes engelsk bladkål med sortsnavnet 'Hungry Gap' specielt avlet til at blivet høstet nu.