Et ynkeligt jordbærbed

Hvert år ved denne tid beslutter jeg at nu skal vi altså have jordbær til næste år. Det er lidt det at jeg hidtil har synes at planterne optager et stykke jord i et helt år og giver bær i 14 dage. Det samme kan man jo sige om alle andre bær og en del permakulturplanter. 

Hvert år i august planter jeg nye stiklinger af vores Dybdahl, de kommer fint og så gør jeg ikke mere ved det. De får hverken vand eller gødning, lever i det hele taget en upåagtet tilværelse. Lige indtil juni hvor jeg igen ærgrer mig lidt over at jeg ikke har passet dem.

Til august vil jeg plante nye stiklinger osv…

Jordbær er jo sunde og desuden så skrøbelige at de nærmest skal spises fra planten. 

Pippi Tingfinder

Jeg føler mig af og til som Pippi Tingfinder her i haven. Vi finder mange ting som stammer fra tiden før man havde dagrenovation. Masser af glasskår, dele af glasflasker, konservesdåser, gamle haveredskaber, søm, skruer og bolte, somme tider en sølvske eller en fin knap. Forleden et par gamle briller. 

Hjemmelavet sennep

Helt bogstaveligt. Frøene er dyrket i egen have og er en af Frøsamlernes bevaringsværdige sorter. Den hedder helt simpelt ‘Sort sennep’.

Som man kan forstå er frøene sorte men når de bliver malede kommer der lidt mere brune og gullige toner frem. 

Hvis man vil have det meget fintmalet kan man bruge en kaffekværn (efter at den er blevet renset grundigt for kaffesmag) ellers er det bare at male dem i en morter ved håndkraft, tilsætte olie og eddike efter smag til en passende konsistens.

Jeg foretrækker olivenolie og æblecidereddike. Jeg tænker at man også kunne bruge andre frø fra den korsblomstrede familie. Det må prøves ved lejlighed. 

Måske skulle man dyrke lidt mere sennep til næste år. Den trives da i hvert fald fint trods det tørre vejr.

Bønneknas

Jeg så i  supermarkedet nogle poser med bønnesnack. Der stod på posen at det var bønner som var dampet direkte i posen (og saltede formoder jeg). 

Nu har jeg lavet mit eget bønneslik. Jeg udblødte og kogte nogle sorte bønner af typen ‘Feijon Preto’. Man kan også bare starte med en dåse kogte bønner. Dernæst skal de tørres og drysses med hampefrø (kan selvfølgelig udelades hvis man ikke lige har det) og salt efter behag. Lidt olivenolie fordeles i portionen og de bages i ovnen til de er sprøde og knasende.

De smager virkelig godt som de er og kan også bruges f.eks. til drys på salaten i stedet for nødder. Som det ses på fotoet eksploderede de nærmest så i næste forsøg vil jeg koge dem lidt kortere tid.

Man kan også spise stænglen

Jeg læste i min “frøsamlerbibel”, Handbuch Samengärtnerei, at man også kan spise marven af de friske forårsskud på Burrerod.

Vores første forsøg faldt ikke helt perfekt ud. Selve marven smagte fint og delikat nærmest henad artiskok. Men det grønne ydre, som jeg ikke havde skåret omhyggeligt fra, var virkelig bittert og det prægede jo oplevelsen noget. 

Næste forsøg blev med en fuldt udvokset stængel hvor der var meget mere marv i forhold til hård skræl. Den fine artiskoksmag var forsvundet, nok fordi skuddene ikke var så friske mere. Men det smagte godt og udvider sortimentet her om foråret.

Spis det der er

Der er ikke det store brede udvalg i køkkenhaven endnu, men det, der er, er der i rigelige mængder.

Rødbederne har jeg allerede omtalt. Fotoet er taget for 12 dage siden. De små rødder vokser støt og roligt trods tørken. Det smager godt med dampede rødbedeblade (og rødder) med kapers på pasta.

Først nu har jeg for alvor fået smagløgene op for vild fennikels kvaliteter. En af de helt smarte grønsager, som kommer igen år efter år helt uden ulejlighed fra haveejerens side. Måske skal man blot skære dem lidt ned hvis de tager udsigten, for de bliver meget høje. 

Normalt har jeg brugt blade, blomster og blomsterstøv sidst på sommeren. De friske skud som kommer lige nu, smager utrolig godt sammen med fisk eller rejer. Har jeg opdaget.

Man skal virkelig spise til for at følge med aspargesbedet lige nu. Så f.eks. en salat med ærteskud og asparges til morgenmad, hvordan lyder det?

Ærterne har stået i vindueskarmen i februar og blev klippet ned før de kom ud i drivhuset og voksede videre. Muligvis får de lov at blive stående lidt længere, men der skal jo også være plads til tomaterne.

Dette er så til gengæld det sidste salathoved i drivhuset. Så småt ved at gå i stok og ved at få smattede kanter. Så er der heldigvis snart et hold klar på friland.

Hvordan får man tidlige rødbeder

Det gør man i hvert fald ikke ved at forspire, plante ud, så tidligt osv. osv. 

Nej, den sikreste måde er at have overvintrende rødbeder der går i blomst og sår sig selv ud over hele haven.

Her kan man så hente rødbeder i forskellige størrelser indtil årets første rødbede, sået på det rigtige tidspunkt i maj, er klar.

Derfor får denne rødbede også lov at blive stående. Én plante er ikke nok til at bevare den genetiske mangfoldighed, men det er fint nok til småplanter til næste forår.