1. okt. 2017

Mit værste ukrudt

Der findes flere invasive arter her i haven men den absolut mest irriterende lige nu er
Almindelig firling (Sagina procumbens).
Den startede mellem brostenene og så egentlig meget fin ud. Nu har den invaderet det meste af køkkenhaven Den klistrer sig nærmest til jorden og breder sig som et tæppe over det hele.
Der er kun et at gøre. Fjerne den!

26. sep. 2017

Guleroden hedder 'Gniff'

Gniff betyder violet på dialekten i Tessin regionen i Schweiz hvorfra den stammer.
Violet ydre og hvidt til cremet gult indre. En sen gulerod som egner sig godt til opbevaring. Smager godt og kraftigt men ikke så sødt som ‘normale’ orange gulerødder.
Enkelte i rækken var gået i blomst. Jeg tænker på om det netop skyldes at den ikke er så forædlet som andre typer. Det er også sket i rækken med såkaldt sorte gulerødder.
Alle gulerødder er under bionet. Her får de lov at blive stående lige til den sidste er spist.

19. sep. 2017

Der kan ske meget på tre uger


Kålsommerfuglelarverne har ribbet Daubenton-kålen fuldstændig.
Cikorierne er vokset fint og rådyrene har har taget hapser her og der.
Det har vist været stormvejr for bønnestativerne ligger ned.
Broccoli i blomst. De skulle have været høstet i ferien.
Squashplanten er visnet og frugterne ligger spredt rundt omkring. 
Mon de kan gemmes.
En række sojabønner som er blevet klippet ned. Jeg gætter på duer eller fasaner.
Også de sene ærter er blevet klippet grundigt ned. 
Joh, det er altid spændende at komme hjem og se til haven.


19. aug. 2017

Tomatsmagning

Da veninderne kom på besøg, benyttede jeg lejligheden til at lave en uhøjtidelig tomatsmagning.
På fadet ligger ‘Montfavet’, ‘Ildi', ‘Noir de Crim', ‘Ingrid’, ‘Lille Brun usn', ‘Whippersnapper’, ‘Oxheart’, ‘Silvery Fir Tree', ‘Black Cherry’, ‘Berner Rosa’. De bitte små på stilk hedder ‘Sardegna’.


Alle var mest glade for den lille ‘Ingrid’ som oprindelig stammer fra Toftegårds Gartneri. Den har en meget sprød skal og en saftig aromatisk smag. Henad brændt figen, skriver toftegård. Som snacktomat var den afgjort den bedste, men som madtomat vil jeg selvfølgelig foretrække en større og blødere tomat. Men jeg blev i hvert fald klar over at der er tre tomater som skal udgå af sortimentet.
‘Ildi', som har i hundredvis af små gule frugter og ‘Oxheart’ og ‘Silvery Fir Tree’, som begge to er meget store tomater. Men det hjælper ikke rigtig, når tomaterne er kedelige og melede.

9. aug. 2017

Selvsåede blomster

Det troede jeg simpelthen ikke at de kunne. Det er noget af en overraskelse at både tagetes, 'Ildkongen' og en enkeltblomstret georgine har sået sig selv i majsbedet.



6. aug. 2017

The wong way

Der findes en bog, ‘Grow for flavour’ skrevet af James Wong. Jeg har ikke selv læst den men fået citeret fra den en hel del gange. Den handler om og giver tips til hvordan man kan dyrke grønsager med mere smag. Et af rådene, som virkede nemt at gå til, handler om frilandstomater. Man skal beskære planten et eller to blade over den første klase. Når planten skal koncentrere sig om denne ene klase skulle det give tidligere, større og mere smagfulde tomater.
Det gør ret ondt at beskære så voldsomt og det lykkedes heller ikke 100 % på alle planter. Altså fordi de voksede helt vildt og jeg ikke lige var til stede og skære dem ned.
Her er en plante, fotograferet 31. juli, hvor det fungerede. Sorten er ‘Bloody Butcher’. Jeg har ikke haft den før, så jeg har ikke noget at sammenligne med, men efter mine standarder er det tidligt at have frilandstomater. Frugterne er store og de smager sødt og saftigt.
Se venligst bort fra de krøllede blade. 

1. aug. 2017

Fra et af vores vilde hjørner

Jeg har en gang indført Ægte Kartebolle i haven. I naturen lægger man mest mærke til de sorte frøstande i løbet af vinteren. Der er ganske lille forskel på Ægte kartebolle og Gærdekartebolle. På sidstnævnte har blomsterstanden oprette støtteblade.
Begge har været brugt til at karte uld, deraf navnet.
Blomstringen starter på midten og breder sig nedad og opad i to adskilte bælter. Det kan man lige ane på fotoet.

Insekterne er glade. Her en yndig lille tæge.

Og her, den sædvanlige humlebi.