Agurk, Restina F1

Spørg mig ikke hvorfor jeg dyrker så mange drueagurker. Det er meningen at der skal være lidt agurker inden slangeagurkerne modner, men det kommer altid bag på mig hvor meget de giver. Sylte dem kan der ikke være tale om. Jeg har stadig glas stående fra sommeren 18. Heldigvis var der en nabo som gerne ville aftage.

Vildt kartoffelbed

Det er næsten ikke til at se at dette er et af kartoffelbedene. Men der er styr på det. Jeg sætter altid valske bønner mellem kartoflerne og desuden har jeg spredt blomsterfrø med rund hånd og en del selvsåede ting har fået lov at blive stående. Meningen er, at når jeg snart begynder at klippe toppene af kartoflerne, står blomsterne tilbage og fylder bedet ud. Jeg er ikke særlig vild med at klippe kartofler ned. Helst ville jeg bare lade dem stå eller lade de afklippede toppe ligge på jorden. Men det går jo ikke. Brænde af må man ikke og køre dem på genbrugsstationen giver ikke rigtig mening for mig.   I stedet bærer jeg dem til det fjerneste hjørne af haven.

Her er et andet kartoffelbed som allerede er blevet klippet ned. Lige nu ser det lidt pauvert ud. Det eneste der står tilbage er valske bønner, solsikker og boghvede. Men jeg har bredsået honningurt så det bliver snart frodigt igen.

Bønneopsamling

Jeg har været rundt i flere bede for at samle bønner til et måltid. 

Fra ventre er det

Nerina, en meget fin tynd bønne. Danner mange bælge som kan stå længe uden at blive grove.

Carmencita, voksbønne som vistnok ikke er helt ribbefri. Men på dette stadie ser jeg ingen ribber.

Harvester, lave planter og meget lange bælge, slæber næsten henad jorden.

Jumbo, store brede flade bælge. Kan blive meget større end på foto. Store krybende, væltende planter, sen. Men det har jo også sin berettigelse.

Fanium, som de øvrige bortset fra Harvester er det en frøsamlersort. Findes ikke i nogen genbank.

Hvis der er ikke er bønner nok til et måltid kan man altid supplere med valske bønner. Her er det Hang down.

Bønner med hvidløg og sar, også kaldet bønneurt, det er godt.

Spidskål, Wheelers imperial

Det var så den sidste af de overvintrende spidskål. Jeg er ikke sikker på at jeg vil vælge Wheelers imperial når jeg til efteråret skal til at så spidskål igen. De bliver enormt store, men også ret grove og smager ikke så mildt og fint som andre spidskål som f.eks. Durham early eller Greyhound.

Jeg syntes ellers at jeg havde renset omhyggeligt!

Gulerod, Flyaway F1

Findes der noget så skønt som et bundt nyopgravede gulerødder? Ja, det gør der selvfølgelig. Alt det andet friske fra haven.
Flyaway er udviklet til at være modstandsdygtige overfor gulerodsfluer. Ikke fordi fluerne er det store problem endnu. Jeg har flere forskellige sommergulerødder (dvs gulerødder beregnet til at spise inden det store flueangreb begynder at sætte sine spor) på friland. Alle vintergulerødder bliver dyrket under net.

Marvært, Kelvedon Wonder

Det ene ærtebed er den rene ynk. Jeg måtte sætte net over for at duerne ikke skulle rasere det hele. Ærterne voksede sig meget høje (de er ellers valgt fordi det er en lav sort som ikke behøver støtte) og deres gribetråde klistrede sig fast til nettet. Med det resultat at da jeg tog nettet af lagde det hele sig ned. 

Desuden var alle ærter mere eller mindre angrebet af trips. Det er alle andre ærter også.

Ærterne er meget små og utrolig søde og velsmagende. Her ses de ved siden af Faster Kirstens høje ært.

Bønner, Harvester

Jeg har haft frøene liggende i nogle år og tænkte at jeg hellere måtte sørge for at forny dem. 

Beskrivelsen siger ‘lange og velsmagende’ og det passer. Det er en tidlig sort og disse er ekstra tidlige for de er forspirede og plantet ud 13. maj.